Sogdiana var en iransk civilisation i oldtidens og middelalderens Centralasien i området mellem floderne Oxus (nutidens Amu Darja) og Jaxartes (nu Syr Darja) i det nuværende Usbekistan, Turkmenistan, Tadsjikistan, Kasakhstan og Kirgisistan. Sogdiske købmænd og diplomater spillede en væsentlig rolle som mellemhandlere på Silkevejens handelsrute fra 100-tallet til 800-tallet e.v.t. og rejste så langt vestpå som til Det Byzantinske Rige. Sogderne fik politisk magt i Kina under Tang-dynastiet. Med sproget sogdisk, der hører til den iranske sproggren, blev religioner fra Syd- og Vestasien som buddhismen og manikæismen indført til Kina. Marakande, det senere Samarkand, var Sogdianas vigtigste by.

Sogderne dannede i begyndelsen kun en løs stat. De var ikke imperiebyggere, men virkede med succes under andre magter, alt tyder på, at deres købmænd havde høj social status, faktisk på linje med de jordbesiddere, som styrede dem.

Fra 600-tallet f.v.t. var Sogdiana under achaimeniderne og blev i 327 f.v.t. erobret af Alexander den Store. Herefter indgik provinsen frem til 250 f.v.t. i Seleukideriget for herefter at høre under Baktrien. I de følgende århundreder kom Sogdiana under forskellige riger.

Sogdernes rolle i Kina

Sogdere boede også i Kina. I det sene østlige Han-dynasti (202 f.vt.-220 e.vt) og Jin-perioden (266-420 e.vt) fremstod sogdianerne primært som langdistancehandlere og diplomater på Silkevejen. De var aktive i Kina langt op i Tang-dynastiet (618-907 e.v.t.), hvor de opnåede en fremtrædende plads i militæret og regeringen. I de senere år har især rige sogdian-grave fra det nordlige Kina, der stammer fra 400-tallet til 600-tallet e.v.t., tiltrukket sig betydelig opmærksomhed.

Sprog og religion

Sogdisk, både talt og skrevet, blev brugt som handelssprog østpå helt til Kina, og det var stort set ved hjælp af det, nye religioner blev indført til Kina: fx buddhismen fra Indien og manikæismen fra Den Persiske Golf. Religion spillede en vigtig rolle for handelsfolkene, hvilken nationalitet de end var af. Langs hele Silkevejen blev der rejst altre og helligdomme, hvor rejsende kunne opsende bønner for en heldig rejse, og taksigelser på hjemrejsen. På Nationalmuseet i København findes et nestoriansk kors, der er fundet på grænsen til Kina; det stammer fra 700-tallet, og nestorianerne blev udstødt af kirken i 300-tallet.

Mens sogderne selv oprindelig praktiserede zarathustrismen, manikæismen, buddhismen og i mindre grad østkirken fra Vestasien, begyndte den gradvise konvertering til islam blandt sogdianerne og deres efterkommere med den muslimske erobring af Transoxanien i 700-tallet.

Herefter udviklede Sogdiana sig til et centrum for islamisk kultur. Den sogdiske konvertering til islam var stort set fuldstændig ved afslutningen af det samanidiske imperium i 999, hvilket faldt sammen med det sogdiske sprogs tilbagegang, da det i vid udstrækning blev erstattet af nypersisk.

I 1200-tallet blev området erobret af mongolerne, og der fulgte en økonomisk og kulturel tilbagegang.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig