Sogdiana var en iransk civilisation i oldtidens og middelalderens Centralasien i området mellem floderne Oxus (nutidens Amu Darja) og Jaxartes (nu Syr Darja) i det nuværende Usbekistan, Turkmenistan, Tadsjikistan, Kasakhstan og Kirgisistan. Sogdiske købmænd og diplomater spillede en væsentlig rolle som mellemhandlere på Silkevejens handelsrute fra 100-tallet til 800-tallet e.v.t. og rejste så langt vestpå som til Det Byzantinske Rige. Sogderne fik politisk magt i Kina under Tang-dynastiet. Med sproget sogdisk, der hører til den iranske sproggren, blev religioner fra Syd- og Vestasien som buddhismen og manikæismen indført til Kina. Marakande, det senere Samarkand, var Sogdianas vigtigste by.
Sogderne dannede i begyndelsen kun en løs stat. De var ikke imperiebyggere, men virkede med succes under andre magter, alt tyder på, at deres købmænd havde høj social status, faktisk på linje med de jordbesiddere, som styrede dem.
Fra 600-tallet f.v.t. var Sogdiana under achaimeniderne og blev i 327 f.v.t. erobret af Alexander den Store. Herefter indgik provinsen frem til 250 f.v.t. i Seleukideriget for herefter at høre under Baktrien. I de følgende århundreder kom Sogdiana under forskellige riger.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.