Sogdisk er et iransk sprog, der i perioden ca. 300-900 e.v.t. blev anvendt i den centralasiatiske civilisation Sogdiana og i Kinesisk Turkestan. Både talt og skrevet sogdisk blev desuden brugt som handelssprog langs Silkevejen østpå helt til Kina, og det var stort set ved hjælp af sogdisk, at nye religioner fra Syd- og Vestasien blev indført til Kina: fx buddhismen fra Indien og manikæismen fra Den Persiske Golf.
Sogdisk tilhører gruppen af nordøstiranske sprog inden for iransk. Ligesom et andet østmiddeliransk sprog, khotanesisk, har sogdisk bevaret det komplekse morfologiske system fra den oldiranske periode.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.