Sammenlægningen fra 2007 mellem den gamle Vordingborg Kommune, to små købstadskommuner og en mindre landkommune var en logisk løsning, selv om den nye kommune ikke havde nogen solid økonomi. Den nye Vordingborg Kommune ser sig som »storstadens sunde og smukke forhave«.
Vordingborg, Møn, Præstø, Langebæk og Fladså Kommuner havde op til Strukturreformens vedtagelse i Folketinget i 2004 allerede en række samarbejder og fælles bånd, der gjorde det naturligt, at de fem indledte drøftelser om en egentlig sammenlægning.
Under drøftelserne i 2004 faldt Fladså imidlertid fra. Den sydlige del af Fladså Kommune lå lige nord for byen Præstø, men byrådet konkluderede, at kommunen samlet var tættere knyttet til Næstved mod vest.
Tilbage i forhandlingerne var fire kommuner, hvor selv Vordingborg Kommune som den største med knap 21.000 indbyggere kun var lige over Strukturreformens mindstekrav til de nye kommuner. Mindst var landkommunen Langebæk med ca. 6.300 indbyggere. Hertil kom de to små købstadskommuner Præstø og Møn, der havde hhv. ca. 7.800 og ca. 11.600 indbyggere at tage med ind i den nye fusion.
Forløbet blev i en periode bremset af problemer med en bro. Staten ønskede at overdrage Dronning Alexandrines Bro til den nye kommune, men den smukke bro fra 1943 trængte til en renovering, der ville have tømt kommunekassen. Vordingborgs borgmester Bent Pedersen (S) søgte om foretræde hos trafikministeren med budskabet om, at Vordingborg ikke ville lægges sammen med Møn, hvis kommunen skulle have broen. Det endte med, at staten overtog broen – eller nærmere bestemt vejstrækningen fra motorvejen til Stegesiden. Dermed var en stor forhindring for fusionen ryddet af vejen.
Sammenlægningen gik relativt roligt, selv om man spøgte med, at fire fattige ikke bliver rige af at gifte sig.
Som den største af de fusionerende kommuner var det naturligt, at Vordingborg også gav navn til den nye sammenlagte kommune.
I Vordingborg Kommune valgte den hidtidige borgmester, Bent Pedersen (S), at stoppe ved valget i november 2005, der var det første med den nye kommunale opdeling. Den da 56-årige politiker, som havde været politikommissær, valgte at forlade politik. Det blev i stedet den 49-årige Henrik Holmer, socialdemokratisk borgmester siden 2002 i den lille Langebæk Kommune, der blev partiets spidskandidat, mens Venstre valgte den hidtidige borgmester i Præstø, den 56-årige Ole Møller Madsen.
Ved valget i 2005 fik to tidligere Mønborgmestre plads i kommunalbestyrelsen, den radikale Birgitte Steen Jørgensen og Knud Larsen (V).
Valget gav en stor sejr til Socialdemokratiet, som fik 35,5 % af stemmerne. I den nye kommunalbestyrelse var der klar opbakning til Henrik Holmer som ny borgmester. Henrik Holmer havde været forberedt på at vende tilbage til sit job som vej- og parkchef i Køge Kommune, men gik i stedet fra at være borgmester for en lille landkommune til at være politisk leder af en kommune med over 46.000 indbyggere.
Ole Møller Madsen valgte at forlade politik i 2009. I stedet valgte Venstre Bo Manderup-Jensen som spidskandidat. Han kom med mere end 20 års embedsmandserfaring fra Europa-Parlamentet, bl.a. som generalsekretær for den liberale gruppe, og yderligere to år som chefrådgiver for EU-Kommissionens formand.
Valget i 2009 blev en skuffelse for både Socialdemokratiet og Venstre, som tabte hhv. tre og to pladser. Men da SF havde stor fremgang, lykkedes det Henrik Holmer at beholde borgmesterposten. I 2010 blev Holmer ramt af et hjertetilfælde og besluttede sig for at stoppe med udgangen af valgperioden, hvor han forlod politik og vendte tilbage til sit job i Køge Kommune.
Til valget i 2013 valgte Socialdemokratiet den unge gymnasielærer Martin Leider Olsen som ny spidskandidat, og Venstre vendte tilbage til Knud Larsen, der havde været borgmester to gange på Møn. Socialdemokratiet fik atter otte ud af de 29 pladser, men Venstre gik tre pladser frem. Martin Leider Olsen fik et ret godt valg med 2.586 personlige stemmer mod veteranen Knud Larsens 2.862. Men flertallet var blåt, og det blev den da 68-årige tidligere lærer, der fik et comeback som borgmester.
Knud Larsen valgte at stoppe som borgmester i 2017 for at give plads til konsulent Michael Seiding Larsen. Han kom til at møde Socialdemokratiets nye spidskandidat, Mikael Smed, politikommissær og medlem af kommunalbestyrelsen siden 2013. Valget i 2017 mellem de to dengang 40-årige kandidater endte med, at Mikael Smed blev borgmester. Socialdemokratiet gik fem pladser frem til 13, mens Venstre mistede tre og gik ned til otte.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.