Lolland Kommune blev Strukturreformens største sammenlægning. Syv kommuner gik sammen i en kommune, der fra den 1. januar 2007 kom til at omfatte den vestligste og den midterste del af Lolland. Det krævede mange diskussioner, involvering af en opmand og afholdelse af to folkeafstemninger at komme dertil.
Da Strukturreformen blev vedtaget i 2004, stod det klart, at der med flere små kommuner med helt ned til omkring 4.000 indbyggere ville blive behov for en række sammenlægninger på Lolland.
Allerede i årene op til reformen havde der været talt om en samlet fusion med hele Lolland‑Falster i én kommune eller alternativt en model med Lolland og Falster hver for sig.
Disse modeller blev imidlertid skudt ned allerede i sommeren 2003, hvor borgmestrene i det, der siden blev Guldborgsund Kommune, fandt sammen i en stor fusionsaftale, som omfattede seks kommuner. Dermed havde kommunerne på den østligste del af Lolland valgt at gå sammen med kommunerne på Falster. Det drejede sig om Sakskøbing og Nysted Kommuner samt om Nykøbing Falster Kommune, der lå på begge sider af Guldborg Sund.
Forhandlinger i 2004 om sammenlægninger for den øvrige del af Lolland omhandlede derfor syv kommuner. I første række endte det med en plan om at danne to nye kommuner med de to største kommuner – Maribo og Nakskov – som omdrejningspunkter.
Mod øst drejede det sig om en Ny Maribo Kommune bestående af Maribo, Holeby, Højreby og Rødby Kommuner.
Mod vest blev der forhandlet om en Ny Nakskov Kommune bestående af Nakskov, Rudbjerg og Ravnsborg Kommuner.
Men de to foreslåede sammenlægninger vakte dog ikke større begejstring, da de skulle godkendes i de enkelte kommuner. Bortset fra Maribo, hvor byrådet enstemmigt gik ind for planen, var ret store mindretal i de andre kommuner imod.
Tidligere formand for Kommunernes Landsforening, tidligere borgmester i Aarhus og tidligere indenrigsminister Thorkild Simonsen (S) var af daværende indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V) blevet udpeget som opmand i sammenlægningsprocessen.
Thorkild Simonsen blev hidkaldt til Lolland, hvor lokale erhvervs‑ og miljøinteresser samt hovedparten af de arbejdsgiver- og fagforeningsfolk, han talte med, udtrykte et stærkt ønske om en kommunedannelse bestående af alle syv midt- og vestlollandske kommuner.
Thorkild Simonsen foreslog på den baggrund en folkeafstemning, som fandt sted den 18. maj 2005. Der blev stemt i to afstemningsområder. På Vestlolland blev der stemt om en sammenlægning på enten fire (Ny Nakskov-modellen) eller alle syv kommuner. Tilsvarende blev der på Midtlolland stemt om sammenlægning af enten tre (Ny Maribo-modellen) eller alle syv kommuner.
Begge afstemninger viste et flertal for at slå alle syv kommuner sammen. På Vestlolland sagde et flertal på 54,5 % ja til den store fusion, mens 45,1 % stemte for en Ny Nakskov Kommune. På Midtlolland sagde 51,3 % ja til den store fusion, mens 48,2 % stemte for en Ny Maribo Kommune.
Skønt der i enkelte områder, bl.a. i Maribo Kommune, ikke ved afstemningen havde været flertal for den store sammenlægning af de syv kommuner, blev det samlede resultat fulgt og anerkendt af alle byråd.
Selv om Lolland traditionelt havde været et rødt område, og alle syv kommuner i længere perioder havde haft socialdemokratiske borgmestre, var det på sammenlægningstidspunktet kun Ravnsborg Kommune, der havde en S-borgmester. Han hed Stig Vestergaard og blev den socialdemokratiske spidskandidat til kommunalvalget i 2005, der var det første valg efter de nye kommunegrænser.
Nakskovs populære borgmester, fagforeningsmanden Flemming Bonne Hansen fra Socialistisk Folkeparti, blev sit partis spidskandidat.
Venstre havde haft borgmesterposterne i tre af de andre kommuner og valgte Højrebys borgmester, Jytte Krag-Juel-Vind-Frijs, jurist og grevinde, til deres spidskandidat i den nye kommune, men samtlige af de tidligere kommuners borgmestre var på stemmesedlerne.
Kommunalvalget i 2005 blev en sejr til Socialdemokratiet og SF, der samlet fik 19 af de 31 pladser. Flemming Bonne Hansen fik 6.902 personlige stemmer ud af partiets 8.293. Socialdemokratiet var med 8.366 stemmer kun lidt større end SF, men det rakte dog til en plads mere i byrådet på 31 medlemmer og dermed også til borgmesterposten til den læreruddannede Stig Vestergaard.
Jytte Krag-Juel-Vind-Frijs fik et godt personligt valg med 3.674 personlige stemmer ud af de 6.773 til Venstre.
Allerede inden næste kommunalvalg i 2009 var de tidligere borgmestre fra Nakskov og Maribo væk. Flemming Bonne Hansen var blevet medlem af Folketinget, hvor han sad til sin død i 2010, og lægesekretær Liljan Køcks fra Maribo havde i 2006 forladt SF i vrede. Heller ikke den store stemmesluger Jytte Krag-Juel-Vind-Frijs var at finde på stemmesedlen ved valget i 2009.
Stig Vestergaard genopstillede for Socialdemokratiet, der fik en plads mere til 11 mandater, og han kunne atter sætte sig i borgmesterkontoret i Maribo med et solidt flertal i ryggen, mens Venstre med den tidligere borgmester fra Rødby Kommune regnskabskonsulent Hans Ole Sørensen gik tre pladser tilbage.
Ved valget i 2013 ønskede den da 65-årige Stig Vestergaard at stoppe. Hele fire kandidater konkurrerede om at blive hans afløser, og det blev den da 48-årige døgninstitutionsleder Holger Schou Rasmussen (S), der blev udpeget til tage kampen op mod en ny tung Venstrekandidat, den 61-årige landmand Henrik Høegh, MF og tidligere minister for fødevarer, landbrug og fiskeri.
Venstre fik med Henrik Høegh et godt valg med ni pladser i byrådet. Selv fik den tidligere minister 4.845 personlige stemmer.
Tilsammen med Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti var der nu et snævert blåt flertal, og Høegh kunne ligne en nærliggende kandidat til borgmesterposten. Forholdet mellem de borgerlige partier var imidlertid dårligt, og Socialdemokratiet, der havde fået ni pladser, formåede sammen med SF, som havde haft et katastrofevalg og mistet seks pladser, at stable en anden konstituering på benene. Partiet gik ind og pegede på den konservative Marie Louise Friderichsen, jurist og skovejer, som borgmester. Hendes borgmestertid blev dog ganske kort, for den første konstitueringsaftale holdt ikke. Efter at det stod klart, at Venstre ikke ville få borgmesterposten, endte partiet med at foreslå en ny konstituering, hvor Holger Schou Rasmussen (S) blev borgmester. Den aftale fik opbakning af 21 af de 31 medlemmer af byrådet.
Kommunalvalget i 2017 ændrede sammensætningen i byrådet, som nu kun havde 25 pladser. Holger Schou Rasmussen fik næsten 5.000 personlige stemmer, og Socialdemokratiet vandt to pladser og gik frem til 11, mens Venstre mistede fire pladser, SF blev reduceret til én plads, og de konservative forsvandt ud af byrådet. Marie Louise Friderichsen havde da forladt politik for at blive turistchef.
Efter en fredelig valgkamp kunne den socialdemokratiske borgmester, Holger Schou Rasmussen (S), efter valget i november 2021 se frem til sin tredje periode på rådhuset i Maribo. Partiet gik frem med et mandat til 12, mens Venstre som det næststørste parti fik fem pladser i byrådet. Det lykkedes at lave en konstituering med 22 af byrådets medlemmer.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.