kommuner fordelt efter befolkningens forventede levetid

Tabellerne over forventet levetid for nyfødte illustrerer, at indkomstniveau og helbred følges ad. Et højt indkomst- og uddannelsesniveau sikrer typisk god adgang til lægehjælp og pleje ligesom det normalt betyder, at man ikke er nødt til at tage nedslidende jobs.

Borgere uden arbejde og borgere med misbrugsproblemer flyttes, eller flytter selv til udkantskommuner med lav husleje og tynger bistandsbudgetterne og sænker den forventede levetid der. Det gælder f.eks. for Lolland og Guldborgsund Kommuner. Her kan det ovenikøbet være vanskeligt at få adgang til en læge.

I storbyerne er der også kommuner, som har kort forventet levetid. Det gælder f.eks. Vestegnen i København, hvor en del borgere står uden for arbejdsmarkedet af forskellige grunde, hvor der er misbrugsproblemer, og hvor det for nogle kan være vanskeligt at få kontakt med en læge.

Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed laver hvert fjerde år en stor sundhedsundersøgelse, hvor der undersøges faktorer som kostmønster, stress, tobaks forbrug, alkohol forbrug, mental tilstand, overvægt og fysisk aktivitet.

Sundt kostmønster, motion, begrænset rygning og god mental tilstand ses typisk i kommuner med lang levealder.

Misbrug og tilknytning til arbejdsmarkedet, der er vigtig for mental sundhed, er betydningsfulde faktorer, men adgang til og brug af pleje- og lægehjælp er en anden vigtig faktor set i relation til forventet levetid.

Forskellene i levetid mellem kommuner med hhv. længst og kortest forventet levetid er steget mærkbart i de sidste 20 år. Forskellene er stigende, bl.a. fordi flere borgere i kommuner med kort levetid har et dårligere mentalt helbred.