Wim Wenders

Faktaboks

Wim Wenders

Ernst Wilhelm Wenders

Født: 14. august 1945, Düsseldorf

Wim Wenders ved åbningen af Tokyo International Film Festival i 2023, hvor han var præsident for den internationale jury.

Wim Wenders i 2023.

Af Dick Thomas Johnson.

Licens:

Wim Wenders har siden sit gennembrud i midten af 1970'erne været en af Tysklands vigtigste filminstruktører. Han står bag flere prisbelønnede hovedværker i moderne tysk og international filmhistorie, herunder Paris, Texas (1984), Der Himmel über Berlin (1987, Himlen over Berlin), Buena Vista Social Club (1999) og Pina (2011). Ud over at instruere spillefilm, dokumentarfilm, kortfilm og musikvideoer, er han også manuskriptforfatter, filmproducent samt forfatter og fotograf. Desuden har han siden 1993 undervist som professor på filmskolen i München, Hochschule für Fernsehen und Film, hvor han i sin tid studerede og skabte sine første film.

Roadmovie som ledemotiv

Fremmedgørelse og eksistentiel rodløshed er centrale temaer i Wim Wenders' film. Ofte tager de form af en roadmovie med en hovedperson, der er på flugt eller søger efter noget. Tit er det storbyen, som personerne strejfer rundt i eller søger tilflugt i.

Wim Wenders’ afgangsfilm fra filmskolen i München i 1971, Summer in the City (Dedicated to the Kinks), indkapsler de motiver, som kommer til at gå igen i hans film: En mand løslades fra fængslet, men bliver forfulgt gennem gaderne i München og Berlin til tonerne af den britiske rockgruppe The Kinks. Til sidst beslutter han sig for at drage til Amerika.

Wim Wenders debuterede efter filmskolen med spillefilmen Die Angst des Tormanns beim Elfmeter (1972, Målmandens angst ved straffesparket) efter en fortælling af den østrigske forfatter Peter Handke, som Wim Wenders havde samarbejdet med tidligere. I lighed med hans afgangsfilm handler Wenders’ debutfilm om en fremmedgjort mand på flugt.

Derefter fulgte i hurtig rækkefølge filmene i roadmovie-trilogien: Alice in den Städten (1974, Alice i byerne) blev Wenders’ store gennembrud med skuespilleren Rüdiger Vogler (født 1942) som den rodløse journalist Philip, der sammen med den 8-årige Alice søger efter hendes bedstemor fra Amsterdam til Ruhr-området. Samme Rüdiger Vogler spillede prototypen på Wim Wenders’ rastløse og søgende menneske i Falsche Bewegung (1975, Forkert bevægelse) med Peter Handke som manuskriptforfatter. Sammen med skuespilleren Hanns Zischler (født 1947) udgjorde Rüdiger Vogler det umage makkerpar i den poetiske Im Lauf der Zeit (1976, Undervejs), hvor de kører gennem den vesttyske provins langs grænsen til DDR i en nedslidt varevogn og laver småreparationer i de lokale biografer.

Wim Wenders' internationale gennembrud

Med filmatiseringen af en af Patricia Highsmiths romaner lykkedes det store internationale gennembrud: Der amerikanische Freund (1977, Den amerikanske ven) havde den schweiziske skuespiller Bruno Ganz og den amerikanske skuespiller Dennis Hopper i hovedrollerne. Herefter fulgte en række succeser, og i 1982 modtog Wim Wenders Den Gyldne Løve i Venedig for sin sorthvide film Der Stand der Dinge (Tingenes tilstand). En film om en film, der aldrig bliver til noget, og et sindbillede på menneskets søgen efter mening med eksistensen.

Paris, Texas

I 1984 slog Wim Wenders for alvor sit navn fast som auteur med Paris, Texas om den forsvundne Travis (spillet af Harry Dean Stanton, 1926-2017), der pludselig dukker op i den texanske ørken, og som med hjælp fra sin bror langsomt finder sig selv og sin familie igen. I øvrigt med manuskript af Sam Shepard.

Himlen over Berlin

I 1987 blev et absolut hovedværk til med Peter Handke som medforfatter: Der Himmel über Berlin er en poetisk fabel om en engels besøg på jorden. Med bl.a. Bruno Ganz som englen Damiel og den amerikanske skuespiller Peter Falk som sig selv. Filmen indeholder en af filmhistoriens mest ikoniske billeder, hvor englen hviler under den kvindelige figurs vinger øverst på Siegessäule i Berlin. Filmen modtog en række priser, herunder for bedste instruktion på filmfestivalen i Cannes. I 1993 tog Wim Wenders tilbage til Berlin og fortsatte historien i filmen In weiter Ferne, so nah! (Så fjern, så nær!)

De internationale film

Roadmovie-genren med den identitetsløse enspænder på flugt fra noget eller i søgen efter noget går igen i hele Wim Wenders’ karriere. Således også i hans internationale film som science-fiction-dramaet Bis ans Ende der Welt (1991, Til verdens ende) og Lisbon Story (1994) med Rüdiger Vogler, som endnu engang strejfer omkring i en metropol. Eller den socialt indignerede Land of Plenty (2004) og den western-inspirerede Don’t Come Knocking (2005) med Sam Shepard, Jessica Lange og Tim Roth på rollelisten.

I 2008 instruerede han Palermo Shooting om en modefotograf i eksistentiel krise, i øvrigt spillet af rocksangeren Campino (Andreas Frege) og med musik af bl.a. Lou Reed.

Musikken

Wim Wenders bærer på en stor kærlighed til musikken, og allerede som studerende skrev han om rockmusik til tidsskrifter og aviser. To år inden sin afgangsfilm med musik af The Kinks lavede han i samarbejde med Peter Handke den dokumentariske kortfilm 3 Amerikanische LP’s (3 amerikanske lp'er) om bl.a. Creedence Clearwater Revival.

Buena Vista Social Club

I 1999 bidrog hans berømte dokumentarfilm Buena Vista Social Club til det verdensomspændende gennembrud for cubansk musik med rødder tilbage i 1930-1950’ernes legendariske musikscene. Filmen, der på kort tid blev en klassiker, blev til i samarbejde med den amerikanske musiker og guitarist Ry Cooder, som i 1997 havde udgivet det Grammy-belønnede album Buena Vista Social Club.

Forinden havde Ry Cooder skrevet musik til flere af Wim Wenders’ film, bl.a. Paris, Texas (1984) og Am Ende der Gewalt (1997, The End of Violence).

Samarbejdet med U2

Et andet musikalsk spor gennem Wim Wenders’ karriere er det langvarige forhold til rockgruppen U2. Wim Wenders har instrueret flere af gruppens musikvideoer, og U2 har skrevet musiknumre til en række af Wenders’ film, herunder den eksistentielle thriller The Million Dollar Hotel (2000).

Dokumentarfilm i 3D: Pina og Anselm

I 2011 skabte Wim Wenders den bemærkelsesværdige dokumentarfilm Pina som en hyldest til den i 2009 afdøde tyske koreograf og personlige ven, Pina Bausch. Filmen var optaget i 3D, som Wim Wenders anså for at være af afgørende betydning for at yde Pina Bausch’ koreografier retfærdighed. Aktørerne var hendes ensemble fra Tanztheater Wuppertal, og koreografierne var udvalgt i samarbejde med Pina Bausch selv og stammede fra forestillingerne Le Sacre du Printemps, Vollmond, Café Müller og Kontakthof. Filmen gik sin sejrsgang verden over og modtog adskillige priser.

Godt ti år senere valgte Wim Wenders at portrættere en anden kunstner, den tyske billedkunstner Anselm Kiefer, ligeledes i 3D. Wenders’ dokumentarfilm Anselm – Das Rauschen der Zeit (2023, Anselm – Tidens brusen) blev til over en periode på to år og er ikke en klassisk biografisk fremstilling af kunstneren. Det er snarere en associativ undersøgelse af dybden og lagene i Anselm Kiefers monumentale værker, som 3D-teknikken har gjort det muligt at få et storslået indblik i.

De senere spillefilm

Ind imellem Pina og Anselm – Das Rauschen der Zeit instruerede Wim Wenders en enkelt spillefilm i 3D: Every Thing Will Be Fine fra 2015 med James Franco (født 1978) i hovedrollen som en traumatiseret forfatter. Det blev dog ved den ene spillefilm i 3D, de næste spillefilm blev optaget i 2D.

Den første, Grenzenlos (Submergence), fra 2017 var et romantisk drama om et forhold mellem en naturvidenskabelig forsker (spillet af Alicia Vikander) og en undercoveragent (James McAvoy, født 1979). Filmen blev ikke modtaget særligt positivt af anmelderne.

Perfect Days

Men det gjorde til gengæld Perfect Days, der havde premiere i Cannes i 2023 samtidig med Anselm – Das Rauschen der Zeit. Den japansk-tyske spillefilm er en langsomt og poetisk fortalt historie om Hirayama (Kōji Yakusho, født 1956), der dag ud og dag ind gør rent på Tokyos luksuriøse, offentlige toiletter – og sætter en ære i det. Når han ikke arbejder, læser han eller hører gamle kassettebånd i bilen med musik fra 1960’erne og 1970’erne, bl.a. Lou Reeds Perfect Days, som filmen har lånt sin titel fra.

Således er Perfect Days en klassisk Wim Wenders-film, der spejler de samme motiver, som man allerede så i hans afgangsfilm fra 1971, og som strømmer igennem alle hans film: Et menneske med en hemmelighedsfuld fortid og rygsækken fuld af eksistentielle spørgsmål driver omkring til tonerne fra rockmusikken, som den lød i 1960’erne og 1970’erne. Blot med den forskel, at Hirayama i Perfect Days endelig synes at være ankommet. Han hviler i sine daglige gøremål, i rengøringen af toiletterne, i musikken og litteraturen. Alt i alt er det en perfekt dag.

Liste over Wim Wenders' film

År	Titel/dansk titel
1971	Summer in the City (Dedicated to the Kinks)
1972	Die Angst des Tormanns beim Elfmeter/Målmandens angst ved straffesparket
1973	Der scharlachrote Buchstabe/The Scarlet Letter
1974	Alice in den Städten/Alice i byerne
1975	Falsche Bewegung/Forkert bevægelse
1976	Im Lauf der Zeit/Undervejs
1977	Der amerikanische Freund/Den amerikanske ven
1980	Nick's Film – Lightning Over Water/Nick’s film
1982	Der Stand der Dinge/Tingenes tilstand
1982	Hammett/Menneskejagt i San Francisco
1982	Room 666
1984	Paris, Texas
1985	Tôkyô-ga
1987	Der Himmel über Berlin/Himlen over Berlin
1989	Aufzeichnungen zu Kleidern und Städten/Notebook on cities and clothes
1991	Bis ans Ende der Welt/Til verdens ende
1993	In weiter Ferne, so nah!/Så fjern, så nær!
1994	Lisbon Story
1995	Jenseits der Wolken/Bag skyerne
1996	Die Gebrüder Skladanowsky/Brødrene Skladanowsky
1997	Am Ende der Gewalt/The End of Violence
1998	Willie Nelson at the Teatro
1999	Buena Vista Social Club
2000	The Million Dollar Hotel
2002	Viel passiert – Der BAP Film/Meget er sket – BAP-filmen
2003	The Soul of a Man
2004	Land of Plenty
2005	Don't Come Knocking
2008	Palermo Shooting
2011	Pina
2014	The Salt of the Earth
2015	Every Thing Will Be Fine
2016	Die schönen Tage von Aranjuez/Skønne dage i Aranjuez
2017	Grenzenlos/Submergence
2018	Papst Franziskus – Ein Mann seines Wortes/Pope Francis: A Man of His Word
2023	Anselm – Das Rauschen der Zeit/Anselm – Tidens brusen
2023	Perfect Days

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Tysk film

Claudia Marchegiani

cand.mag.; Goethe-Institut Dänemark