aldosteronantagonister

Aldosteronantagonister virker vanddrivende i nyrerne (giver øget produktion af urin) ved at øge udskillelsen af Na⁺ i urinen samtidig med at udskillelsen af K⁺ reduceres. De kaldes derfor også kaliumsparende diuretika. Aldosteronantagonister modvirker også effekter af aldosteron i hjertet og har vist sig at have gavnlig effekt ved hjertesvigt.

Aldosteronantagonister kan anvendes ved væskeophobning (ødem), oftest sammen med andre typer diuretika. De bruges også som tillægsbehandling ved kronisk hjertesvigt og højt blodtryk.

Aldosteronantagonister bruges ofte i kombination med andre diuretika for at modvirke K⁺-tabet, som disse forårsager.

Spironolakton og eplerenon er eksempler på aldosteronantagonister.

Den vigtigste bivirkning er risiko for hyperkalæmi og nyresvigt, særligt i kombination med fx ACE-hæmmere eller angiotensinreceptorblokkere, som kan være aktuelt ved hjertesvigt. Spironolakton kan hos nogle give bivirkninger på grund af kønshormonlignende effekter i form af brystudvikling hos mænd (gynækomasti) og menstruationsforstyrrelser. Disse hormonelle bivirkninger kan undgås ved at skifte til eplerenon, som har en mere selektiv virkning.

• diuretika
• højt blodtryk
• hjertesvigt