ACE-hæmmere findes som forskellige præparater og i forskellige styrker. Et eksempel på ACE-hæmmere er præparatet Enalapril.
ACE-hæmmere
Af .
Licens: CC BY NC SA 3.0

ACE-hæmmere er lægemidler, som hovedsageligt bruges i behandlingen af forhøjet blodtryk, hjertesvigt, efter hjerteanfald samt ved nyreskade forårsaget af diabetes. De virker ved at sænke blodtrykket, hvilket også reducerer arbejdsbelastningen på hjertet.

Faktaboks

Etymologi

Ordets første led er en forkortelse for engelsk Angiotensin Converting Enzym.

Også kendt som

angiotensin-konverterende enzymhæmmere

Virkning og brug

Renin-angiotensin-aldosteron-systemet er det vigtigste blodtryksregulerende hormonsystem. Enzymet renin udskilles fra nyrerne, når blodtrykket falder. Renin spalter angiotensinogen, der kommer fra leveren, til angiotensin I. Angiotensin I spaltes af enzymet angiotensin-konverterende enzym (ACE) til angiotensin II. Sidstnævnte har en række fysiologiske virkninger på blodkar, hypofyse, binyren og nyren. Fællesnævneren for virkningerne er, at blodtrykket stiger. Ved at hæmme systemet farmakologisk, kan et forhøjet blodtryk sænkes.

Renin-angiotensin-systemet

ACE-hæmmere påvirker renin-angiotensin-aldosteron-systemet (RAAS-systemet), et komplekst system med hormoner, der regulerer blodtrykket. De hæmmer enzymet angiotensinkonverterende enzym (ACE), som omdanner angiotensin-I (inaktiv) til angiotensin-II (aktivt).

Angiotensin-II er et hormon, der er vigtigt for normal regulering af blodtrykket. Hormonet øger blodtrykket både ved at få blodårer til at trække sig sammen (vasokonstriktion) og ved at stimulere produktionen af hormonet aldosteron i binyrebarken.

Aldosteron forhindrer udskillelsen af natrium i urinen. Når der dannes mindre angiotensin-II, falder blodtrykket, hjertet aflastes og nyrefunktionen forbedres hos visse patienter, eksempelvis personer med diabetes. ACE-hæmmere anvendes i behandlingen af forhøjet blodtryk, efter gennemgået hjerteanfald, ved hjertesvigt og ved nyreskade forårsaget af diabetes.

Historisk baggrund

ACE-hæmmere blev opdaget i 1960’erne af den brasilianske læge og farmakolog Sérgio Henrique Ferreira (1934-2016), som undersøgte gift fra brasilianske hugorme (Bothrops jararaca). Slangegiften kunne sænke blodtrykket ved at blokere et enzym, der normalt øger blodtrykket, og lægemidlet blev godkendt i 1981.
Af .
Licens: CC BY SA 4.0

ACE-hæmmere blev opdaget i 1960’erne af den brasilianske læge og farmakolog Sérgio Henrique Ferreira (1934-2016), som undersøgte gift fra brasilianske hugorme (Bothrops jararaca). I samarbejde med forskere i USA fandt han ud af, at slangegiften kunne sænke blodtrykket ved at blokere et enzym, der normalt øger blodtrykket.

Denne opdagelse førte til udviklingen af det første ACE-hæmmende lægemiddel, kaptopril, som blev godkendt til behandling af forhøjet blodtryk i 1981. Senere blev flere ACE-hæmmere udviklet, og de bruges i dag bredt til behandling af højt blodtryk, hjertesvigt og nyresygdomme.

Præparater

Nogle eksempler på ACE-hæmmere, der findes i Danmark, er kaptopril, enalapril, lisinopril og ramipril. Lægemidlerne i denne gruppe bruges ofte i kombination med stoffer, der øger udskillelsen af natrium (vanddrivende midler, især thiazider) eller kalciumantagonister for at opnå en bedre blodtrykskontrol.

Anvendelsesområder

Stoffer, der hæmmer dannelsen af aktivt angiotensin, blev først opdaget i giften fra visse slanger, og opdagelsen førte til udviklingen af flere nye og meget effektive blodtrykssænkende lægemidler.

Bivirkninger af ACE-hæmmere

Den mest almindelige bivirkning er tør hoste. Udover tør hoste kan ACE-hæmmere have uønskede virkninger såsom nedsat nyrefunktion, lavt blodtryk (hypotension) og for høj koncentration af kalium i blodet (hyperkalæmi). En meget sjælden bivirkning er angioødem, som er en potentielt livstruende hævelse af luftvejene. Høj effektivitet og relativt få bivirkninger har gjort ACE-hæmmere til hyppigt anvendte lægemidler.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig