almen tilstand

Almen tilstand er et diffust begreb, der kan placeres i grænselandet mellem alment og medicinsk sprog. Begrebet er upræcist, da der ikke er enighed om, hvad der skal indgå i vurderingen, og fordi flere af elementerne vanskeligt lader sig graduere objektivt. Den almene tilstand bedømmes ofte intuitivt ud fra erfaring, og bliver følgelig vurderet og vægtet forskelligt blandt både sundhedspersonale og i befolkningen generelt. Der lægges især vægt på den almene tilstand ved undersøgelse af børn og andre, der ikke kan gøre rede for egen sygehistorie og symptomudvikling i tilstrækkeligt omfang.

Den almene tilstand vurderes mest enkelt som god eller dårlig (nedsat, reduceret), men kan også graderes upræcist som let, moderat eller alvorligt reduceret. Hovedformålet med vurderingen er at bedømme, hvorvidt og eventuelt i hvilken grad den almene tilstand er påvirket, for derved at kunne danne et klinisk billede af den aktuelle sygdoms omfang og alvorlighedsgrad.

Samtidig med at den almene tilstand potentielt favner mange sundhedsaspekter, er der ingen enighed om, hvilke elementer der skal indgå i vurderingen, og hvordan de forskellige elementer skal vægtes. Bevidsthedsniveau og cirkulationsstatus står normalt centralt i vurdering af den almene tilstand. Andre, til dels overlappende elementer kan være:

• kontaktbarhed
• hydreringstilstand (niveau af væske i kroppen)
• respirationsstatus (hvordan personen trækker vejret)
• hudfarve
• ernæringstilstand
• aktivitetsniveau
• kropstemperatur
• velvære
• kvalitet på skrig hos børn

Eftersom almen tilstand er et uspecifikt begreb, er det ofte hensigtsmæssigt at specificere, hvilke elementer bedømmelsen af den almene tilstand bygger på for at undgå uklarheder over for personen, pårørende og øvrigt sundhedspersonale.

Som nævnt er vurdering af almen tilstand en helhedsvurdering af en person, men man kan pege på enkelte symptomer, der ofte er til stede hos personer med nedsat almen tilstand. Det er ofte symptomer, der ikke kan knyttes til et bestemt organ, såkaldte uspecifikke symptomer, for eksempel:

• slaphed
• kvalme
• muskelømhed
• kulderystelser
• svimmelhed
• sved
• dårlig appetit

Der er ikke nødvendigvis overensstemmelse mellem den almene tilstand og den underliggende sygdoms alvorlighedsgrad. For eksempel kan influenza give betydeligt nedsat almen tilstand, selvom influenza ikke er en alvorlig sygdom. Omvendt kan personer med alvorlig sygdom have normal almen tilstand.

Manglende overensstemmelse kan skyldes, at forskellige sygdomme påvirker den generelle helbredstilstand i varierende grad, kamuflerende eller forstærkende faktorer hos den enkelte person, symptomvariation over tid, samt at den almene tilstand vurderes forskelligt af forskellige sundhedspersonale.

Almensymptomer og reduceret almen tilstand kan forekomme både ved akut og kronisk sygdom, ved sygdomme, der i udgangspunktet er lokale, som lungebetændelse, og generelle, som uopdaget diabetes.

Eksempler på sygdomme, der ofte medfører reduceret almen tilstand, er:

• akutte infektionssygdomme, som lungebetændelse og nyrebækkenbetændelse
• kræftsygdom
• væske- og elektrolytforstyrrelser
• hjertesvigt
• respirationssvigt
• forgiftninger
• hormonforstyrrelser
• forskellige betændelsessygdomme, som leddegigt eller lupus

Den almene tilstand fortæller intet om, hvad der er den underliggende sygdomsårsag. Eftersom nedsat almen tilstand kan være tegn på ny eller forværret kendt sygdom, vil der ofte være grund til at foretage undersøgelser for at finde årsagen til ændringen i den almene tilstand. Dette vil ofte indebære at tage en grundig sygehistorie, en klinisk undersøgelse, blodprøver, og/eller billedundersøgelser.

Reduktion i almen tilstand og uspecifikke symptomer kan forårsages af kemiske signalstoffer, som kroppens immunceller eller eventuelt kræftceller kan udskille. Disse signalstoffer kan rejse gennem blodbanen og påvirke blandt andet centralnervesystemet og hjerte- og karsystemet.

• sygdom
• symptom
• infektion
• bevidsthed