Arteria brachialis er den distale fortsættelse af arteria axillaris. Navneskiftet sker i højde med den nedre kant af den store brystmuskel (musculus pectoralis major). Arterien ligger relativt overfladisk, kun dækket af hud og fascie og følger medialsiden af overarmen, så pulsen let kan palperes her. I albueområdet bliver arterien dækket af bicepsaponeurosen (aponeurosis musculi bicipitis). Her deler den sig i to: i arteria radialis og arteria ulnaris.

Faktaboks

Etymologi

af latin brachium 'overarmen'.

Også kendt som

overarmsarterien

Arterien afgiver grene til overarmsmuskulaturen.

Anatomisk nøgleinformation

  • Proksimale forbindelse: arteria axillaris,
  • Distale forbindelser: arteria radialis, arteria ulnaris.

De vigtigste grene arteria brachialis afgiver er:

  1. arteria profunda brachii som afgår lige under humerusfæstet til musculus teres major. Den følger nervus radialis gennem det laterale intermuskulære septum fra strække- til bøjesiden. Den sender grene til musculus deltoideus og til musculus triceps brachii (caput mediale). I albueområdet opløses den i et finere karnetværk (rete articulare cubiti),
  2. arteria collateralis ulnaris superior & inferior som afgår fra arteriens inderside og anastomoserer med karnetværket i albuen.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig