arterioler

Arterioler er små blodårer, den mindste type arterier, slutgrenen før kapillærerne. Arterioler danner forbindelsen mellem de større arterier og kapillærnettet i organerne. Blodtrykket i arteriolerne er lavere end i arterierne.

Faktaboks

Etymologi

Latin arteriola.

Arterioler spiller en hovedrolle i reguleringen af blodgennemstrømningen. De har en kraftig ringmuskulatur, der regulerer størrelsen på blodåren. Ved afslapning af ringmuskulaturen bliver åbningen større. Dette kaldes vasodilatation. Det modsatte er vasokonstriktion. Da bliver åbningen mindre.

Regulering

Vasodilatation og vasokonstriktion reguleres nøje gennem en række forskellige mekanismer. Disse er essentielle for opretholdelse af blodtryk og kroppens indre miljø (homeostase).

Vasodilatation og vasokonstriktion er vigtige mekanismer for at øge eller reducere blodgennemstrømningen til væv, afhængigt af vævets aktivitet. For eksempel har musklerne brug for mere blod, når kroppen er i fysisk aktivitet end i hvile.

Blodgennemstrømningen reguleres ved at justere karrets diameter. Dette fænomen er beskrevet af Poiseuilles lov om væskestrøm i cirkulære rør, hvor blodgennemstrømningen er proportional med radius i fjerde potens.

Vasodilatation er ofte en respons på næringsstofmangel i lokale væv. Eksempler på sådanne næringsstoffer er ilt, lipider og glukose. Lokale væv kan skabe vasodilatation i tilknyttede blodårer gennem udskillelse af en række karudvidende stoffer, der samlet kaldes vasodilatorer.

Lokale reguleringsmekanismer

Metabolisk regulering

Diameteren på blodåren øges som respons på stoffer, der produceres og udskilles af vævet. De vigtigste dilaterende stoffer er kuldioxid, adenosin, mælkesyre, kaliumioner, uorganisk fosfat og produkter fra endotelceller som nitrogenmonoxid (NO), histamin og prostacyklin.

Under fysisk aktivitet vil muskler producere og øge udskillelsen af affaldsstoffer som kuldioxid, mælkesyre og uorganisk fosfat. Disse stoffer virker vasodilaterende og øger blodtilførslen.

Autoregulering

Den glatte muskulatur i blodårenes midterste lag (tunica media) har i de fleste tilfælde en normal spændingstilstand (muskeltonus). Muskeltonusen i blodårerne reguleres automatisk på grund af ændringer i blodtrykket. Denne mekanisme kaldes myogen respons og reguleres af strækreceptorer i muskelcellerne. Ved øget blodtryk vil strækreceptorerne give en depolarisering i muskelcellerne, som får blodkarrene til at trække sig sammen (vasokonstriktion). Dette øger den totale perifere modstand, som igen reducerer blodgennemstrømningen. Ved blodtryksfald vil karrene dilatere og øge blodgennemstrømningen.

Autoreguleringen holder blodgennemstrømningen i blodårerne relativt konstant.

Centrale reguleringsmekanismer

Overordnet regulering af blodårediameteren til forskellige væv sker gennem hormoner og det autonome nervesystem. Ved aktivering af det sympatiske nervesystem vil adrenalin binde sig til beta-2-adrenerge receptorer og give en vasodilatation i arterioler til skeletmuskulatur. Denne respons er kombineret med øget minutvolumen, øget sammentrækningskraft i venstre hjertes hovedkammer og vasokonstriktion i tilførende arterioler til hud og fordøjelse, så blodtrykket holdes stabilt.

Klinisk relevans

Karudvidende lægemidler bruges i behandling af højt blodtryk, hjertekrampe (angina pectoris) og hjertesvigt. Årsagen til, at det har en positiv effekt i behandling af nogle hjertesygdomme, er, at udvidelse af karrene sænker den totale perifere modstand og dermed letter hjertets arbejde. Eksempler på sådanne er ACE-hæmmere, nitroglycerin og alfablokkere.

Perifer vasodilatation ved øget aktivitet i vagusnerven kan føre til besvimelse (vasovagal synkope). Denne type besvimelse forekommer ofte i forbindelse med at have stået i oprejst stilling over længere tid eller stærke følelsesmæssige indtryk, for eksempel nålestik eller syn af blod.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig

Fagansvarlig for Blodårer

Henrik Sillesen
Professor, dr.med.; Københavns Universitet

Det sker

Skoleelever til skriftlig afgangsprøve sidder foran computere ved borde opstillet på rækker i en gymnastiksal.

Karakterer og karakterskalaer

Regeringen har nu præsenteret et udspil til en ny karakterskala, der skal erstatte den nuværende 7-trinsskala. 7-trinsskalaen har været i brug siden 2006 og er blandt andet blevet kritiseret for dens brug af den negative karakter -3.

Tropiske cykloner

Tyfonen Kalmaegi har været skyld i mindst 114 filippineres død siden tirsdag. Kalmaegi bevæger sig nu mod Vietnam, der allerede er ramt af massive oversvømmelser. Tyfon er betegnelsen for en tropisk cyklon dannet i det vestlige Stillehav.

USA's højesteret

USA's højesteret vil i løbet af de kommende måneder tage stilling til, om det er lovligt, at præsident Donald Trumps regering tidligere i år indførte høje toldsatser på udenlandske varer.

Seneste ændringer på Lex

Se al aktivitet