I oldtiden kendte man til lungerne og deres sygdomme. Alligevel var deres anatomisk-makroskopiske beskrivelse og forståelse en langsom proces over mange århundreder, som ikke blev afsluttet før i løbet af 1800-tallet. Den engelske læge William Harvey havde dog allerede i 1628, i værket De motu cordis, beskrevet det store og det lille kredsløb, men det var først gennem italieneren Marcello Malpighis (1628–1694) opdagelse af kapillærerne, at man fik en bedre forståelse af lungernes funktion.
En klinisk undersøgelse af lungernes tilstand ved sygdom kom egentlig først i stand gennem østrigeren Leopold Auenbrugger (1722–1809) med perkussionen af lungerne. På den tid havde den schweiziske læge Paracelsus allerede beskrevet minearbejderes åndedrætsbesvær som noget nærmest uundgåeligt i deres erhverv. Det samme gjorde den italienske arbejdsmediciner Bernardino Ramazzini (1633–1714) i sin bog om sygdomsdisposition i forskellige erhverv (De morbis artificum, 1700), hvor han, foruden minearbejdere, også nævner løbere (det vil sige lakejer, der måtte løbe foran deres herres vogn), møllere og bagere, sangere og tobaksarbejdere, som særligt udsatte erhvervsgrupper.
En ny æra inden for lungemedicinen opstod, da den franske læge René Laënnec opfandt og indførte brugen af stetoskopet. Desuden gav Antoine Laurent Lavoisiers opdagelse af ilt stødet til udviklingen af respirationsfysiologien, og allerede i 1791 erklærede den franske kemiker Jean Henri Hassenfratz (1755–1827), at kuldioxid i udåndingsluften stammede fra forskelligt væv i kroppen. I 1841 gennemførte den tyske kemiker Heinrich Gustav Magnus (1802–1870) den første analyse af blodgasser, og i 1862 opdagede den tyske læge og fysiolog Felix Hoppe-Seyler, at de røde blodlegemers hæmoglobin transporterer ilt.
Slutningen af 1800-tallet var domineret af mikrobiologien, og Louis Pasteurs opdagelse af stafylokokker i 1880 samt Robert Kochs opdagelse af tuberkelbacillen (1882) var begge et gennembrud. Og derudover også opdagelsen af penicillin flere år senere (1928). Også indførelsen af nye instrumenter og metoder, såsom bronkoskopien, som blev indført af lægen Gustav Killian (1860–1921) i 1898, var vigtige bidrag.
Både udviklingen af mikrobiologien, thoraxkirurgien og radiologien i det 1900-tallet var vigtige milepæle i behandlingen af lungelidelser. Behandlingen er i dag på et niveau, som man for bare nogle årtier siden ikke kunne drømme om.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.