Byld er en ansamling af betændelse i et væv. En byld skyldes som regel infektion med bakterier, men enkelte svampearter og amøber kan også give bylder. Pusset består af vævsrester, hvide blodlegemer samt levende og døde bakterier. Der findes også sterile bylder, hvor der ikke kan isoleres mikroorganismer fra pusset.

Faktaboks

Også kendt som

absces (ordet kommer fra latin abscedere 'udsondre')

Pusansamlinger i eksisterende hulrum i kroppen, som for eksempel bughulen eller brysthulen, kaldes empyemer.

Forekomst

Bylder kan forekomme i næsten alle organer, for eksempel hud, underhud, muskulatur, lunger, lever, hjerne og nyrer. Bylder i hud og underhud kan ses med det blotte øje som en rød, øm, afgrænset hævelse. Bylder i indre organer, fx lunger, nyrer, lever og hjerne, kan ofte påvises med billeddiagnostik, herunder ultralydsundersøgelser, CT- eller MR-scanninger med anvendelse af kontrast.

Bakterier som årsag

En række bakterier kan forårsage bylder, men nogle bakterier, fx stafylokokker, har større evne til at danne bylder end andre. Symptomer og sygdomstegn afhænger blandt andet af byldens lokalisering og størrelse, og af typen af bakterier, der forårsager bylden. Mikrobiologisk undersøgelse af prøvemateriale fra bylden er ofte ønskelig for at klarlægge årsagen.

Behandling

Behandlingen af bylder er normalt kirurgisk drænage, som regel kombineret med antibiotikabehandling.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig