Globuliner er en ældre, men stadig brugt, betegnelse for er en gruppe af proteiner, som findes i blodet. De forskellige proteiner er i dag isoleret og har fået egne navne. Enkelte af betegnelserne bruges dog stadig, for eksempel beta-globuliner, gammaglobulin og immunglobuliner (antistoffer).

Faktaboks

Etymologi

Ordet globulin kommer af latin globulus 'lille kugle' og -in

Proteiner i blodplasma

Den tredimensionelle struktur af thyroxin-bindende glubulin. Dette plasmaproteins (globulins) funktion er at binde thyroxin i blodet, et hormon der regulerer kroppens stofskifte og udskilles fra skjoldbruskkirtlen (thyreoidea). Det meste af hormonet er bundet til dette og andre proteiner i blodet og kun den ikke-bunde delmængde er biologisk aktiv og tilgængelig for udskillelse af kroppen. Illustrationen er lavet med AlphaFold Protein Structure Database (Google DeepMind og EMBL-EBI).

Af /Google DeepMind og EMBL-EBI.
Licens: CC BY 4.0

Proteinerne i blodplasma udgør omtrent 7 % af vægten, hvoraf halvdelen udgøres af albumin. Tidligere blev plasmaproteinerne opdelt i albumin og globuliner. Den gamle inddeling i albumin og globuliner byggede på en laboratoriemetode, hvor proteiner blev udfældet af blodet ved en saltingsteknik. På det tidspunkt blev det antaget, at antallet af globuliner var lavt, og de inddeltes efter elektroforetisk vandringshastighed, det vil sige efter elektrisk ladning, i α- (alfa-), β- (beta-) og γ-(gamma-)globulin.

I alfafraktionen findes bl.a. alfaføtoprotein, alfa-1-anti-trypsin, haptoglobin, thyroxin-bindende globulin og alfalipoprotein, der bærer et af blodets fedtstoffer, HDL-kolesterol. I betafraktionen findes bl.a. transferrin og betalipoprotein, der bærer andre af blodets fedtstoffer (LDL- og VLDL-kolesterol). Gammaglobulinerne er immunglobuliner (IgA, IgD, IgE, IgG og IgM), som alle er antistoffer.

Transport og osmotisk tryk

Antallet af proteiner, der indgår i den gamle globulinbetegnelse, er højt. Her findes blandt andet transportmolekyler for kobber, jern og fedtstoffer i blodet. Desuden findes proteiner, som har betydning for blodkoagulation, og de vigtige immunglobuliner, som er af central betydning for vores evne til at forsvare os mod infektioner.

De fleste plasmaproteiner produceres i leveren, og molekylvægten varierer fra under hundredtusinder til over en million. Plasmaproteinerne er ikke kun vigtige for transportfunktioner, men giver også blodplasma et osmotisk tryk. Det osmotiske tryk sørger for at opretholde balancen mellem blodplasma og vævsvæske og sikrer en normal stofudveksling mellem blod og væv.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig