Insulin er et hormon, der produceres i bugspytkirtlen, hvis primære funktion er at regulere blodsukkeret. Insulin sørger for, at kroppen efter et måltid, omstiller sig fra faste, hvor kroppens energilagre nedbrydes, til en tilstand, hvor energilagrene opbygges. Manglende produktion eller nedsat virkning af insulin (insulinresistens) kan føre til udvikling af diabetes.
Insulin spiller en central rolle i reguleringen af kroppens energistofskifte.
Udskillelsen af insulin øges ved måltider, hvor stigning i blodsukkeret stimulerer frigivelsen af insulin.
Insulin virker på en række processer i stofskiftet, hvoraf nogle regulerer blodsukkeret:
Disse mekanismer bidrager til, at blodsukkeret falder.
Insulin leder desuden til vigtige ændringer i omsætningen af protein og fedt. Insulin stimulerer
Insulin fremmer således anabolisme, som er opbygning af mere komplekse molekyler fra simplere forbindelser i cellernes stofskifte.
Ved faste falder blodsukkeret, og der udskilles mindre insulin. Dette fører til, at cellerne begynder at bruge af deres egne energilagre:
Ved nedbrydning af fedtsyrer i leveren dannes ketonstoffer, som frigives til blodet og forbrændes af muskelcellerne. Også hjerneceller kan forbrænde ketonlegemer efter lang tids faste.
Insulin er et lille protein, der består af to polypeptidkæder: en A-kæde med 21 aminosyrer og en B-kæde med 30 aminosyrer. Kæderne holdes sammen af såkaldte svovlbroer (disulfidbindinger).
Insulin produceres i β-cellerne i de Langerhanske øer i bugspytkirtlen (pancreas). De Langerhanske øer er små samlinger af hormonproducerende celler, der ligger spredt i hele bugspytkirtlen. Ud over insulin produceres andre hormoner, såsom glukagon, pankreatisk polypeptid (PP) og somatostatin.
Produktionen af insulin begynder med dannelsen af en lang aminosyrekæde, som kaldes proinsulin. Proinsulin opbevares i små blærer i β-cellerne. Mens blærerne bevæger sig mod overfladen, spaltes proinsulin til insulin og C-peptid. Når β-cellen får signal om at udskille insulin, smelter blærerne sammen med cellemembranen og tømmer deres indhold ud i vævsvæsken og blodet. I denne proces udskilles der lige store mængder insulin og C-peptid. C-peptid er nødvendig for korrekt foldning af proteinet under dannelsen.
Udskillelsen af insulin fra β-cellerne styres af blodsukkeret, og øges når blodsukkeret stiger, fx efter et måltid. Insulinmolekylerne transporteres med blodet til forskellige målceller i kroppen. Insulin binder sig til cellernes overfladereceptorer, som strækker sig gennem cellemembranen og formidler signalet videre ind i cellen.
Ved diabetes er der enten komplet eller delvis mangel på insulin, eller nedsat virkning af det insulin, der er til stede, betegnet insulinresistens. Diabetes medfører forhøjet blodsukker og kan have alvorlige komplikationer, som skyldes forstyrrelser i kulhydrat-, fedt- og proteinstofskiftet.
Insulin fremstilles i dag kunstigt til behandling af diabetes og kan sprøjtes ind (injiceres) under huden (subkutant), i en muskel (intramuskulært) og i en vene (intravenøst). I dag anvendes biosyntetisk human insulin, som er identisk med kroppens eget hormon, samt analog insulin, hvor der er ændret på opbygningen af insulinmolekylet. Disse præparater fremstilles ved genetisk manipulation af gærceller og kolibakterier.
Insulinpræparaterne opdeles efter hvor hurtigt virkningen indtræder i kroppen og hvor længe virkningen varer:
Insulin bruges til behandling af type 1-diabetes, hvor kroppen ikke selv kan producere hormonet. Stadig flere personer behandles i dag med insulinpumpe, hvor hurtigvirkende insulin løbende injiceres under huden af en lille pumpe. Alternativt injiceres insulinen med en insulinpen. Behandlingen vil typisk bestå i en kombination af nogle af de ovenstående præparater. Ved type 2-diabetes kan behandling med insulin også blive nødvendig, hvis andre behandlingsformer ikke har tilstrækkelig effekt.
Ved sin enestående betydning i biologien og i behandlingen af diabetes har udforskningen af insulin altid tiltrukket sig stor opmærksomhed. Hormonet blev isoleret i 1921 af canadierne F.G. Banting og C.H. Best. Insulins biokemi og medicinske betydning blev derefter systematisk udforsket i et omfang, der hurtigt gjorde hormonet til et af de mest foretrukne modelmolekyler i biologisk og medicinsk forskning. Adskillige nobelpriser er derfor tildelt insulinforskere.
Den industrielle produktion af insulin begyndte hurtigt i den vestlige verden, ikke mindst i Danmark. Allerede i vinteren 1922-23 havde den danske nobelpristager og fysiolog August Krogh og hans medarbejder, lægen H.C. Hagedorn, iværksat, hvad der senere blev til Nordisk Insulin Laboratorium. Senere, i 1925, blev medicinalfirmaet Novo grundlagt, ligeledes til produktion af insulin. Den fusionerede danske medicinalkoncern Novo Nordisk har siden 1990'erne haft verdens største insulinproduktion og eksport. Kvaliteten og typerne af insulin til behandling af diabetes er forbedret radikalt gennem årene. Oprindelig blev insulin isoleret fra bugspytkirtler fra svin og køer, hvis insulin er omtrent identisk med menneskets. Siden 1980 har den bioteknologiske produktion af human insulin taget føringen.
Lars Findsen er netop blevet tilkendt en erstatning på 20.000 kroner for, at PET i 2022 delte oplysninger af privat karakter med partiledere i Folketinget. Byretten fandt, at PET's briefing var "unødigt krænkende". Anklagemyndigheden vil anke dommen.
Novo Nordisk har fremlagt regnskab, hvor virksomheden igen nedjusterer salgsforventningerne. Samtidig melder virksomheden, at den store fyringsrunde på 5000 medarbejdere i Danmark er afsluttet.
Zohran Mamdani er valgt til ny borgmester i New York City fra 1. januar 2026. Mamdani tilhører den progressive fløj i Det Demokratiske Parti, og det overordnede fokus for hans valgkampagne var at gøre byen mere tilgængelig for folk med middel- eller lavere indkomst.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.