kondrosarkom

Til forskel for andre knoglesarkomer forekommer kondrosarkom ofte hos ældre personer. Kondrosarkom er den hyppigste knoglekræft hos voksne med ca. 12 nye tilfælde om året i Danmark. Den mediane alder ved diagnose er 30-60 år. Dedifferentieret kondrosarkom, mesenchymal kondrosarkom og clear-cell kondrosarkom er ultra sjældne kondrosarkomtyper.

Årsagen til kondrosarkom er ofte ukendt. Godartede bruskknuder giver let øget risiko for kondrosarkom. Der er størst risiko, hvis brusksvulsterne er placeret i bækkenet, ryggen eller skulderen.

Kondrosarkomer forekommer ofte i de større knogler, specielt i benet eller bækkenet. De fleste kondrosarkomer er lokalt aggressive med lav malignitetsgrad uden særlig stor risiko for at sprede sig til andre steder i kroppen.

Omkring 50 % har mutationer i IDH1 og IDH2.

Ved kondrosarkom er det første symptom ofte smerter i det område, som er påvirket. Der kan forekomme hævelse af det påvirkede område. Det første tegn kan være brud på knoglen. Kondrosarkom er ofte uden symptomer.

Diagnosen stilles ved en MR-scanning og biopsi.

Kondrosarkom kan forveksles med atypiske bruskknuder, enkondromer og osteokondromer. Atypiske bruskknuder (ACT) er lokalt aggressive bruskknuder i ekstremiteterne uden risiko for spredning og kan forveksles med kondrosarkomer

Atypiske bruskknuder skal blot behandles med udskrabning og evt. med cement.

Kondrosarkomer behandles med operation, hvor knuden fjernes i sundt væv.

Strålebehandling kan overvejes, hvis operationen ikke får det hele med, eller hvis en operation ikke er mulig. Det kræver høje doser af strålebehandling, man kan overveje protonbehandling. For kondrosarkomer i den basale del af kraniet gives høje doser af strålebehandling.

Nogle af de ultrasjældne kondrosarkomer er følsomme for kemoterapi.

Behandlingen af sarkomer varetages på et af de to højt specialiserede hospitaler i Danmark; Herlev/Rigshospitalet og Aarhus Universitethospital. Dette skyldes, at samarbejdet mellem mange forskellige lægefaglige specialer (multidisicplinære) er helt afgørende for at lave nogle gode behandlingsplaner for personer med kondrosarkom.

Prognosen afhænger af, om sygdommen er lokaliseret til et sted i kroppen, eller om den har spredt sig til andre steder i kroppen, samt af malignitetsgraden af kræftknuden.

I nogle tilfælde er sygdommen uhelbredelig, og i den situation anvender man forskellige former for lindrende eller livsforlængende kemoterapi eller strålebehandling. Kemoterapi har dog for langt de fleste typer en begrænset virkning. Tyrosin kinase-hæmmer kan nogle gange anvendes. Nogle af de ultrasjældne kondrosarkomer er følsomme for kemoterapi.

• sarkom