Kontaktlinser er tynde, lysbrydende linser af syntetisk materiale, der placeres på hornhinden som erstatning for briller. Kontaktlinsens bagflade er tilpasset hornhindens krumning, mens forfladekrumningen tilpasses øjets brydningsfejl.

Man inddeler ofte årsagerne til brug af kontaktlinser i kosmetisk linsebrug, medicinsk/optisk linsebrug og terapeutisk linsebrug. Samme linsetype kan ofte bruges ved alle de tre brugsindikationer, mens opdelingen er baseret på, hvorvidt kontaktlinser giver væsentligt bedre syn end brillebrug, eller hvorvidt kontaktlinsebrug kan forbedre en sygdom eller skade i hornhinden.

Kosmetisk linsebrug

Kosmetiske kontaktlinser bruges i stedet for almindelige briller i tilfælde, hvor personen af en eller anden grund nødigt vil gå med briller, samtidig med at personen ville have haft lige så god synsstyrke ved brug af briller. I denne gruppe finder man de allerfleste kontaktlinsebrugere.

Ønsket om kontaktlinsebrug kan også være af erhvervsmæssige hensyn (for eksempel skuespillere), i forbindelse med sport eller af rent kosmetiske årsager. Ikke mindst ved udendørssport og aktivt arbejde eller friluftsliv i udfordrende vejr vil kontaktlinser ofte byde på væsentlige fordele frem for briller. På den anden side kan specielt brug af hårde kontaktlinser være problematisk ved ophold i særligt støvfyldte omgivelser.

Medicinsk/optisk linsebrug

Brug af kontaktlinser kan give bedre synsfunktion end det, der kan opnås med briller. Dette gælder først og fremmest ved alle store brydningsfejl (nærsynethed, langsynethed og astigmatisme), eller hvor forskellen mellem brydningsfejlen i højre og venstre øje er meget stor (anisometropi).

I modsætning til brilleglas vil kontaktlinser nærmest uanset linsens styrke ikke medføre nogen væsentlig ændring af nethindebilledets størrelse. Dermed undgår man både den betydelige formindskelse af iagttagne objekter, som stærke minusbriller vil give, og den forstørrelse, som stærke plusbriller giver. Dette gælder specielt ved meget store brydningsfejl eller ved meget forskellige brydningsfejl i højre og venstre øje. Samtidig undgår man den forstyrrende prismeeffekt i synsfeltets periferi, som stærke konkave og konvekse brilleglas giver. Specielt ved keratokonus vil brug af hårde kontaktlinser oftest give væsentlig forbedring af synet, da briller ikke fuldt ud kan korrigere hornhindens uregelmæssige form og dermed brydning af lyset.

Terapeutisk linsebrug

Her bruges kontaktlinserne for at forbedre helingen af akutte eller kroniske hornhindesår, for at forbedre heling af ætsningsskader i hornhinden eller som smertestillende behandling ved smertefulde blæredannelser i hornhinden. Linserne kan også bruges for at fremme helingen efter nyligt indopererede hornhindetransplantater (epitelialisering). Kontaktlinser brugt til sådanne formål kaldes gerne bandagelinser og har oftest ingen styrke.

Ved skæmmende ardannelser i hornhinden og ved større defekter i øjets regnbuehinde, som giver blændingsgener, kan der også leveres kontaktlinser med påmalet kunstig iris og pupil.

Typer af kontaktlinser

Der findes to hovedtyper af kontaktlinser, nemlig hårde linser og bløde linser. Begge typer kan bruges både til kosmetisk og medicinsk/optisk linsebrug. Både bløde og hårde linser er tilgængelige i en række undertyper, som varierer i både størrelse, form, materialetype, hvor godt de "ånder" (iltpermeabilitet) og pris.

Generelt vil omkostningerne ved terapeutisk linsebrug kunne dækkes af socialsystemet, og det samme gælder ved visse former for medicinsk/optisk linsebrug. Udgifterne til kosmetisk linsebrug dækkes altid af linsebrugeren selv.

Kontaktlinser skal tilpasses af kvalificeret personale, som regel af optikere, terapeutiske linser oftest af øjenlæger. Der er lille risiko for kontaktlinsefremkaldte øjenkomplikationer, hvis linsebrugerne følger instruktionen, der gives angående brug, rengøring og vedligeholdelse af linsen.

Hårde kontaktlinser

De fleste hårde kontaktlinser laves nu af iltgennemtrængelige (iltpermeable), formstabile materialer, mens de tidligere blev lavet af plexiglas (PMMA). I 1880'erne blev de allerførste lavet af glas. I lighed med bløde kontaktlinser er nutidens hårde linser mere eller mindre gennemtrængelige for ilt og kuldioxid, hvilket er en stor fordel for hornhindens stofskifte. Sådanne moderne hårde kontaktlinser kaldes derfor for hårde, gaspermeable kontaktlinser.

Fordele ved hårde kontaktlinser

Hårde kontaktlinser er økonomiske i brug og giver bedre udskiftning af tårefilmen mellem hornhinden og kontaktlinsen end bløde kontaktlinser. Denne udskiftning er vigtig for at give god ilttilførsel til hornhindens ydre dele.

En stor fordel ved alle de hårde kontaktlinser er, at de automatisk korrigerer det meste af en eventuel bygningsfejl (astigmatisme) i hornhinden, fordi tårefilmen fylder rummet mellem kontaktlinsens bagflade og den skæve hornhindeoverflade. Dette sker, fordi tårefilmens brydningsindeks er meget lig brydningsindekset i både kontaktlinsematerialet og i hornhinden. Derved flyttes det meste af lysbrydningen i øjets forreste del til kontaktlinsens overflade. Hårde kontaktlinser er derfor meget velegnede ved både moderate og udtalte grader af astigmatisme. Ved betydelig afvigende hornhindekontur kan hårde kontaktlinser også laves med specielt stor diameter, så linsen også støtter sig på øjets bindehinde (sklera) uden for hornhinden, og dermed ikke så let forskyder sig eller falder ud.

Ulemper ved hårde kontaktlinser

De fleste hårde kontaktlinser er små, gerne 8-10,5 millimeter i diameter. De dækker altså ikke hele hornhindeoverfladen og falder lettere ud end bløde linser. Derudover kræver brug af hårde kontaktlinser en tilvænningsperiode, fordi komfortabel brug af sådanne kontaktlinser forudsætter, at hornhindeoverfladens følsomhed reduceres. Kontaktlinserne er derfor mindre velegnede til sporadisk brug og egner sig heller ikke så godt til sport, specielt ikke til forskellige former for kontaktsport, hvor øjets nærmeste omgivelser ofte udsættes for slag og stød.

Bløde kontaktlinser

Bløde kontaktlinser udgør i dag langt over 90 procent af alle kontaktlinser, der sælges. Denne type af kontaktlinser kom på markedet omkring 1970 og blev dengang fremstillet af en hydrofil plastpolymer (HEMA). Disse linser var de første vandholdige kontaktlinser. Bløde kontaktlinser laves i dag ofte af en hydrogel kombineret med forskellige silikontilsætninger for at øge linsematerialets iltpermeabilitet.

Fordele ved bløde kontaktlinser

De bløde kontaktlinser er større end de traditionelle hårde kontaktlinser (gerne cirka 13-14,5 millimeter). De strækker sig derfor oftest lige forbi hornhindens ydergrænse og falder ikke så let ud som hårde kontaktlinser. Øjet tolererer normalt sådanne kontaktlinser meget godt, så de egner sig fint også til sporadisk brug. De er gerne også bedre egnet end hårde kontaktlinser til brug i støvfyldte omgivelser.

Ulemper ved bløde kontaktlinser

Bløde kontaktlinser krævede tidligere mere pleje end hårde linser, fordi rengøringen var mere kompliceret. I dag skiftes flertallet af bløde linser ud med en ny linse næste dag. Ved brug af sådanne endagslinser er behovet for rense- og opbevaringsvæsker stort set elimineret.

Brug af bløde kontaktlinser er oftest dyrere end brug af hårde linser.

Almindelige bløde kontaktlinser giver lille eller nærmest ingen korrektion af hornhindeastigmatisme, fordi de forskellige hydrofile linser vil forme sig efter hornhindens astigmate form. Der laves dog også bløde kontaktlinser, der korrigerer i hvert fald en moderat astigmatisme (toriske linser). Disse kontaktlinser giver dog ofte ikke helt så skarpt syn ved astigmatisme som hårde linser, blandt andet fordi en optimal korrektion forudsætter, at kontaktlinsen overhovedet ikke roterer, hvilket kan være svært at undgå i praksis.

Der sælges bløde kontaktlinser, der er beregnet til kontinuerlig brug over flere uger, altså uden at man tager dem af om natten. Øjenlæger fraråder dog, at kosmetisk begrundede kontaktlinser bruges på denne måde, da risikoen for komplikationer, specielt infektioner, øges betydeligt. I mange lande er der rapporter om, at døgnbrug af bløde linser er mest almindelige årsag til alvorlig, synshindrende bakteriel infektion i hornhinden i ellers raske øjne.

Ideelt set bør kontaktlinsebrugere også have en brille, der kan bruges ved linsefremkaldt øjenirritation, gerne også indimellem, så hornhinden får en periode, hvor den hverken er dækket af kontaktlinse eller af øjenlåg.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig