Mitokondrielle sygdomme er sygdomme, der skyldes funktionssvigt i mitokondrierne. Funktionssvigtet kan skyldes sygdomsvarianter i mitokondrielle proteiner, som er kodet af gener i cellekernens DNA eller som er kodet af gener i det mitokondrielle DNA (mtDNA). I det omfang disse sygdomme er arvelige, udviser sygdomsvarianter i mitokondrielt DNA en helt speciel arvegang.

Faktaboks

Etymologi
Ordet mitokondrille kommer af mitokondrie af græsk mitos 'tråd' og chondros 'korn'

Mitokondriernes arvemateriale

Mitokondriel arv går kun via ægcellen til afkommet, så arvefølgen går kun via kvindelinjen. mtDNA kan bruges som mål for hastigheden af mutationer i udviklingen i forhold til andre dyrearter. Mænd og kvinder er dog lige påvirket af mitokondrielle sygdomme.

Derudover er det mitokondrielle DNA mere udsat for skader end det nukleære DNA. Dette skyldes sandsynligvis først og fremmest det skadelige miljø inde i mitokondrierne, med stor produktion af såkaldte ilt-radikaler som resultat af oxidativ fosforylering. Desuden er systemerne for reparation af DNA-skader ikke så veludviklede og omfattende i mitokondrierne som de er i cellekernen.

Eksempler på sygdomme

Mitokondrielle sygdomme rammer især nervevæv og hjertemuskulatur, som er væv med kontinuerligt højt niveau af oxidativ fosforylering.

Lebers hereditære optikus neuropati er en form for blindhed nedarvet fra moderen. Denne form for blindhed udvikler sig normalt i voksenalderen. Den rammer især synsnerven. Sygdommen skyldes mutationer i det første proteinkompleks i elektrontransportkæden.

MERRF står for "myoklonus-epilepsi med ragged red fibers". Sygdommen starter i barndommen med epilepsi, demens og muskelsvaghed med et specielt muskelbiopsibilde.

MELAS står for muskelsvaghed, encefalopati, lactic acidosis (mælkesyreacidose) og slagtilfælde (apopleksi). Sygdommen starter i barne-/ungdomsår og der findes specifikke sygdomsvarianter i mitokondriernes DNA.

Sygdomsudvikling

Mitokondrielle sygdomme udvikler sig først og fremmest i væv med høj energiomsætning og starter i barne- og ungdomsår, ikke i nyfødtperioden. Det skyldes sandsynligvis, at de eventuelt nedarvede DNA-skader er begrænsede og først bliver alvorlige efterhånden som nye skader på det mitokondrielle DNA akkumuleres gennem livet. Ophobning af skader på mitokondrielt DNA bidrager sandsynligvis også til mange fænomener forbundet med aldring.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig