Nyresvulster er svulster (tumorer) i nyren. Nyresvulster er oftest godartede, men en mindre undergruppe er ondartede (kræft). Hos børn kan ses en sjælden speciel form for nyrekræft, som kaldes nefroblastom.
Faktaboks
- Også kendt som
-
nyretumorer
Nyresvulster kan stamme fra selve nyrevævet (parenchymet), eller de kan opstå fra slimhinden i nyrebækkenet (urotheltumorer).
Der findes flere former for nyresvulster eller forandringer i nyren med mere eller mindre godartet udseende. Den mest almindelige er nyrecysten, som langt overvejende vil være godartet og som er overordentlig almindelig.
Hvis nyresvulsten er opdaget på en CT scanning kan røntgenlægen karakterisere den ud fra et fastlagt system, den såkaldte Bosniak-klassifikation, der er med til at afgøre, hvordan svulsten skal håndteres.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.