Ved prionsygdomme sker der altid en nedbrydning af vævet i hjernen. Nedbrydningen giver forskellige symptomer som fx ændrede bevægelser, taleforstyrrelser og demens.
Af .
Licens: CC BY 3.0

Prionsygdomme er en gruppe af sjældne hjernesygdomme, som rammer mennesker og dyr. Fælles for prionsygdomme er, at de forårsages af prioner, som er ansamlinger af smitsomme proteiner. Ved prionsygdomme sker der nedbrydning af vævet i hjernen, som bliver "svampet" (spongiformt). Symptomer ved prionsygdomme er bl.a. forstyrrelser i bevægelse, ændringer i personlighed og demens. Der er ingen muligheder for behandling, og sygdommene er dødelige. De omfatter bl.a. Creutzfeldt-Jakobs sygdom hos mennesker, kogalskab hos køer og scrapie hos får.

Faktaboks

Også kendt som

spongiforme encefalopatier (af latin spongia 'svamp', encephalopati af græsk enkephalos 'hjerne' og pathos 'sygdom, lidelse')

Forekomst

Prionsygdomme er alle meget sjældne sygdomme. Fx rammer den mest almindelige prionsygdom, Creutzfeldt-Jakobs sygdom (CJD), kun 1-2 ud af 1 million mennesker pr. år.

Årsager og smitte

Prionsygdomme hos mennesker opstår i omkring 85 % af tilfældene spontant (sporadisk) med ukendt årsag (idiopatisk). I 5-15 % af tilfældene er sygdommene arvelige former. Endelig findes der former, der skyldes smitte med prioner. Hos dyr er smitte med prioner den langt meste udbredte årsag til prionsygdom, men sporadiske tilfælde ses også.

Prioner

Prionproteiner under mikroskop. Proteinerne ses som brune ansamlinger i vævet. Her fra den del af hjernebarken, der kaldes neocortex. Den sorte streg i bunden viser størrelsesforholdet og svarer til 0,1 mm.

Fælles for prionsygdomme er, at de forårsages af prioner, som er ansamlinger af smitsomme proteiner. Prioner er den eneste klasse af smitsomme proteiner, der kendes. Da disse prioner kan overføre sygdommen mellem individer, kaldes prionsygdomme også for overførbare spongiforme encephalopatier efter engelsk Transmissible spongiform encephalopathies, TSE.

Prioner er 10-100 nm store protein-partikler der er bygget op af fejlfoldede prionproteiner. I hjernevævet sætter de gang i en langsom kædereaktion, hvor nye prioner bliver dannet og over tid fører til sygdom. Disse protein-partikler er nogle af de mest modstandsdygtige grupper af proteiner der kendes, og de kan fx modstå desinfektion og enzymer der kaldes proteaser, der ellers vides at destruere proteiner. Heller ikke i kroppen er de normale mekanismer til fjernelse af uønskede proteiner i stand til at fjerne prioner.

Symptomer og kendetegn

Symptomer ved prionsygdom er føleforstyrrelser, motorisk forstyrrelse, demens, og mentale symptomer, som udvikler sig og bliver mere fremadskredet gennem sygdomsforløbet. Rækkefølgen og hvilke symptomer, der er dominerende, afhænger af hvilken prionsygdom, det drejer sig om.

Nedbrydning af hjernevæv

Typiske hjerneforandringer ved Creutzfeldt-Jakobs sygdom som påvist ved hjælp af en særlig MRI (magnetic resonance imaging) teknologi, hvor signaler fra vand undertrykkes. (A and B) Synlige læsioner i basale ganglier, mest tydelig i (B) med brug af diffusion-weighted MRI (som også medtager signaler fra vand). (C) viser et tydeligt bånd langs cortex og normale basale ganglier. (D) Variant Creutzfeldt–Jakob's sygdom med forandringer i pulvinar-kerner i thalamus.

Ved prionsygdomme findes der altid nedbrydning i hjernen (neurodegeneration) sammen med dannelsen af såkaldte plaques. Disse plaques er udfældninger af ansamlinger af fejlfoldet prionprotein og er modstandsdygtige (resistente) overfor enzymet protease. Derudover dannes der små hulrum (vakuoler), og der ses svind (atrofi) af hjernevæv, der resulterer i det "svampede" (spongiforme) væv. Desuden er der død af nerveceller (neuroner) og omvendt vækst i antal (proliferation) af de celler i nervesystemet, der kaldes astrocytter.

Den præcise fordeling af plaques i hjernen, deres udseende og typen af prioner er særlige for de specifikke prionsygdomme, fx er plaques amyloide ved vCJD og kuru, men ikke i andre prionsygdomme.

Prionsygdomme hos mennesker

Følgende prionsygdomme er beskrevet hos mennesker:

  • Creutzfeldt-Jakobs sygdom (CJD), som har forskellige undertyper, sporadisk, familiær og iatrogen
  • Fatal familiær insomni (FFI)
  • Gerstmann-Straussler-Scheinkers sygdom (GSS)
  • Variant Creutzfeldt-Jakobs sygdom (vCJD) ved smitte fra kogalskab (eller bovin spongiform encephalopati (BSE))
  • Kuru, som kun er beskrevet hos isolerede stammer i Papua Ny Guinea.

Sporadiske (spontane) former

De sporadiske former for prionsygdomme hos mennesker omfatter:

  • sporadisk Creutzfeldt-Jakobs sygdom (CJD)

Sporadisk CJD er den almindeligste type af Creutzfeldt-Jakobs sygdom og langt den almindeligste prionsygdom hos mennesker. Den rammer typisk ældre mennesker, og gennemsnitsalderen, når sygdommen starter, er 65 år. I 70 % af tilfældene indtræffer døden inden for 1 år efter at de første tegn og symptomer er konstateret, og middellevetiden er 4-5 måneder. Sygdommen udvikler sig typisk fra uspecifikke neurologiske forstyrrelser og hurtigt fremadskridende demens, ataxi og myoclonus, samt i de senere stadier mentale forstyrrelser med depression og personlighedsændringer, ledsaget af søvnløshed og taleforstyrrelser.

Arvelige former

Scanninger af person med Gerstmann-Straussler-Scheinkers sygdom (GSS). Denne form for prionsygdom er arvelig og kan starte allerede i 20-årsalderen. Symptomerne ved GSS minder om symptomerne ved Parkinsons sygdom.
Af .
Licens: CC BY 2.0

De arvelige former for prionsygdomme omfatter:

  • familiær CJD
  • fatal familiær insomni (FFI)
  • Gerstmann-Straussler-Scheinkers sygdom (GSS)

Ved arvelig prionsygdomme er årsagen ændringer (mutationer) i genet for prion-proteinet, og de arvelige prionsygdomme opstår altså uden at der er en overførsel af prioner fra andre individer.

Familiær CJD indtræder ved en tidligere alder end sporadisk CJD (gennemsnitsalder 49 år) og med et lidt længere sygdomsforløb indtil død. Sygdommen udvikler sig typisk fra uspecifikke neurologiske forstyrrelser og hurtigt fremadskridende demens, ataxi og myoclonus, samt i de senere stadier mentale forstyrrelser med depression og personlighedsændringer, ledsaget af søvnløshed og taleforstyrrelser.

Fatal familiær insomni (FFI) indtræder med en gennemsnitsalder på 50 år og strækker sig typiske ud over et år inden død. Tidligt ses søvnforstyrrelser og herudover en række symptomer, som minder om CJD. Søvnforstyrrelserne forværres over tid og kan ende i total søvnløshed (insomni). FFI kan også optræde i en sporadisk form.

Gerstmann-Straussler-Scheinkers sygdom (GSS) kan optræde allerede i 20-årsalderen. Sygdomsforløbet er langt med en middelsygdomsperiode på 5 år (op til 10 år). Symptomerne minder om Parkinsons sygdom, startende med talebesvær, balanceproblemer og begyndende demens.

Overførte former

Kuru er en prionsygdom, som kun er set hos Fore-folket. Fore-folket havde ritualer der involverede kannibalisme, fx ved begravelser, hvor de spiste afdødes hjerner, og på denne måde blev prioner overført. Sygdommen ramte oftest kvinder og børn, som bl.a. fik gangbesvær.
Af .
Licens: CC BY 3.0

Overførte former for prionsygdomme omfatter:

  • iatrogen CJD
  • variant CJD
  • kuru

Iatrogen CJD skyldes smitte med prioner i forbindelse med lægelig behandling. Kun ca. 1 % af tilfældene af CJD er iatrogen. Smitte med prioner kan ske, da prioner kan overleve desinfektion. Iatrogen CJD er beskrevet ved indsprøjtning af væksthormon, som var kontamineret med CJD-prioner, ved transplantationer af hornhinder og dura mater fra CJD-smittede donorer samt ved procedurer, hvor redskaber til operationer i nervesystemet har været kontamineret med CJD-prioner. Inkubationstiden for iatrogen CJD kan være fra 2 til 10 eller flere år afhængigt af smittevejen. Smittevejen er kort ved direkte kontakt med nervesystem/hjerne, og længere ved overførsel via blodbanen.

Variant CJD (vCJD) er en selvstændig prionsygdom, som skyldes indtagelse af kød, der er forurenet med BSE-prioner. BSE står for bovin spongiform encephalopati, hvilket populært også kaldes kogalskab. Der kendes ikke tilfælde efter 2017, og da BSE anses for at være udryddet, forventes der heller ikke flere tilfælde af vCJD. I alt er der indtil 2023 rapporteret 233 tilfælde startende i 1996, de allerfleste i Storbritannien (omkring 77 %) og Frankrig (omkring 12 %). Der har ikke været nogen tilfælde af vCJD i Danmark eller i Skandinavien. I modsætning til "klassisk" CJD ses sygdommen hos meget yngre mennesker (gennemsnitsalderen var 28 år) og bl.a. psykiatriske forstyrrelser optræder før der udvikles demens og ataxi. Død indtræder typisk efter 1 år eller mere efter de første symptomer og den gennemsnitlige varighed af sygdommen er 14 måneder. Tiden fra smitte til sygdom (inkubationstiden) er estimeres til at være ca. 10 år.

Kuru sås hos Fore-stammen i Papua Ny Guinea og havde sin største udbredelse i 1950'erne. Denne prionsygdom er ophørt ved ophøret af kannibalistiske ritualer i slut 1950'erne, men den har meget lange inkubationstider, og det sidste tilfælde sås i 2009. Ved denne prionsygdom er neurologiske forstyrrelser, fx ataxi, er mere prominente end demens. Sygdomsperioden er 1-2 år.

Prionsygdomme hos dyr

Kogalskab er nok en af de mest kendte prionsygdomme hos dyr. Køerne blev smittet med BSE-prioner gennem foderet, som indeholdt kød- og benmel. Ved smitte af BSE-prioner til mennesker udvikles sygdommen variant Creutzfeldt-Jakobs sygdom.
Kogalskab
Af /Shutterstock/Ritzau Scanpix.

Eksempler på prionsygdomme, der rammer dyr, er:

  • Kogalskab hos kvæg (bovin spongiform encephalopati, BSE)
  • Scrapie hos får og ged
  • Chronic wasting disease hos hjortearter
  • Felin spongiform encephalopati (FSE) hos kattedyr
  • Mink spongiform encephalopathy (MSE)

Smitte hos dyr

Chronic wasting disease (CWD) er et eksempel på en prionsygdom hos hjortedyr, særligt i USA og Canada. Smitten overføres ved direkte kontakt fra dyr til dyr, og dødeligheden er 100 %.

Prionsygdomme hos dyr skyldes som hovedregel overførsel af prioner mellem individer og fra omgivelserne til dyr. Til en vis grad ses også overførsel mellem (nærtstående) arter. Prionsygdomme er velkendte hos får og geder (scrapie), hjortedyr (chronic wasting disease (CWD)), og kvæg (BSE) og er også beskrevet hos kattedyr, mink og senest hos kameler. Af disse er det kun BSE der kan overføres til mennesker.

Diagnose

Der findes endnu ingen tests for prionsygdom, og diagnosen prionsygdom kan derfor kun stilles på baggrund af kliniske fund, dvs. ud fra sygdomsbilledet hos mennesker med sygdommen og ud fra patologiske fund i hjernevæv, der er indsamlet efter død. Diagnosen kan bekræftes ved nyere metoder som MRI (magnetic resonance imaging) og ved en undersøgelse af rygmarvsvæske, der kaldes cycklisk amplifikationsassay.

Behandling af prionsygdomme

Der findes ingen behandling, der kan kurere prionsygdomme.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig