Rotationsprincippet er i politik og organisationer et princip om, at medlemmerne på skift udøver myndighed og følger myndighed. Princippet blev allerede omtalt af den græske filosof Aristoteles sammen med lodtrækning som de demokratiske principper, hvor alle er lige kvalificerede og både skal kunne befale og adlyde, mens han betegnede valg som det aristokratiske princip. Et aspekt i rotationsprincippet er tidsbegrænset varetagelse af tillidsposter.

Eksempler på brug af rotationsprincippet

  • Det ene af de to hovedorganer i Folkenes Forbund, der blev dannet efter 1. Verdenskrig, var et råd, hvor stormagterne Frankrig, Italien, Japan, Storbritannien og Kina havde permanent sæde, mens 11 andre medlemmer (i begyndelsen fire) var indvalgt efter rotationsprincippet.
  • I det tidligere Jugoslavien lod man efter Titos død præsidentposten overgå til et præsidentskab, hvor formandskabet gik på skift blandt medlemmerne.
  • I moderne dansk politik kendes rotationsprincipper bl.a. fra partiet Enhedslisten, hvis folketingsmedlemmer ikke kan genopstille efter syv år på tinge og borgmestre ikke kan fortsætte efter to fire-årige borgmesterperioder. Enhedslisten overtog princippet fra partiet Venstresocialisterne, der indgik i fusionen ved oprettelse af Enhedslisten.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig