Spædbarn er et barn i alderen 0 til 12 måneder. I løbet af det første leveår sker en meget hurtig udvikling fra det nyfødte barn til et barn, der er begyndt at rejse sig, stå og gå, som kommunikerer med omgivelserne og har tredoblet sin vægt.
Ordet spæd kommer fra gammelsvensk spädher 'spæd, fin, smal'.
Den første levemåned kaldes nyfødthedsperioden eller neonatalperioden.
Raske spædbørn har i Danmark en gennemsnitsvægt på 3,5 kg. De har et veludviklet fedtlagt i underhuden, og musklerne yder god modstand. Barnet har bøjede albuer og knæled, når det er vågent og aktivt.
Et spædbarns hoved er stort i forhold til resten af kroppen. Kraniet udgøres af flade knogler, der er adskilt af bindevæv (suturer), som kan give sig ved tryk, så hovedet kan virke blødt. Særligt i midtlinjen bag på toppen af kraniet kan der mærkes et blødt område, den store fontanelle, som normalt først lukker sig helt omkring 18-månedersalderen.
Nyfødte børn sover det meste af døgnet, afbrudt af måltider og pleje, hvor det kan være stille, vågen og opmærksom i kortere perioder. Det kan også være vågent, urolig eller grædende, men kan normalt trøstes.
Ved slutningen af det første leveår sover barnet gennemsnitligt tolv timer om natten og to til fire timer om dagen.
Reflekserne er udviklet fra fødslen: Sutterefleks, søgerefleks (hvis noget rører barnets kind, drejer det hovedet i den retning for at nå brystvorten med munden) og hoste- og nyserefleks (som er vigtige for at holde luftvejene fri).
Alle spædbørn har brug for voksne, som kan give dem mad, skifte ble, blive trøstet og vugget til ro, når de er urolige og trætte. Større spædbørn har brug for, at det er mennesker, de kender.
Den normale udvikling følger et mønster, men med betydelige individuelle variationer både mht. rækkefølgen af de enkelte ny færdigheder, men også mht. hvor hurtigt det går. Udviklingen går tit i "ryk". Der er ikke nogen særligt sammenhæng mellem tidlig motorisk udvikling og senere fysiske færdigheder.
I i løbet af de første to måneder kan barnet løfte hovedet fra underlaget, når det ligger på maven. I 4-månedersalderen kan det balancere hovedet, når barnet holdes i siddende stilling. Efter seks måneder kan det rulle både fra mave til ryg og fra ryg til mave. Evnen til at kunne komme op at sidde og sidde stabilt kommer gerne omkring 7-8-månedersalderen.
Evnen til at kravle kommer omkring 8-11-månedersalderen. Mange børn lærer at gå lidt efter deres 1-års fødselsdag, men tidspunktet varierer meget, det fx også normalt, at det først sker ved 18-månedersalderen.
Det nyfødte barn kan styre sit blik og måske også til en vis grad styre sine ansigtsudtryk, men bevægelserne i arme og ben er ikke er målrettede. Efterhånden bliver bevægelserne mere kontrollerede. Først kommer evnen til at putte hånden i munden for at sutte på den. Siden begynder barnet at række ud og gribe efter ting og at flytte legetøj fra hånd til hånd.
En vigtig funktion er det såkaldte pincetgreb, hvor barnet ved hjælp af tommel- og pegefinger kan samle små genstande op fra bordet. Det kommer som regel inden 18-månedersalder. Denne funktion undersøgelse bl.a. ved lægens børneundersøgelse. Funktionen viser, at barnet nu kan styre de enkelte fingre direkte fra hjernebarken.
Hvis barnets tidlige motoriske udvikling er betydeligt forsinket, kan det giver mistanke om sygdom, hvilket skal vurderes af en læge eller en fysioterapeut. Hvis barnet mister færdigheder, som det har haft, skal barnet hurtigt undersøges.
Hjernecellerne er stort set fuldtallige ved fødslen, men forbindelserne mellem dem er langt fra færdige. Hver hjernecelle skal have mange hundrede udløbere, der fæstner sig på andre hjerneceller. Kontaktfladen mellem udløberne og andre hjerneceller kaldes synapser. Det er beregnet, at der i tidlig spædbarnsalder dannes seks millioner synapser per sekund. Fedtskedernes myelin omkring de længste udløbere (axonerne), der forbinder hjernens forskellige områder, udvikles også meget i det første leveåar. Alle disse processer er nødvendige for udvikling af hjernens kognitive funktioner.
Øjenkontakt og mimik er de vigtigste midler til at vurdere barnets tidlige kognitive udvikling. Allerede fra den første måned vil barnet kunne fastholde blikket og signalere, at det ser. Når barnet er vågent og opmærksomt kan man, ved at lave grimasser til barnet, få reaktioner fra barnet, fx et smil. Hele spektret af følelsesreaktioner udvikles hurtigt, med glæde, latter, vrede og frustration.
Ved 6-månedersalderen er hukommelsesfunktionen ofte tydeligt udviklet, og barnet begynder at skelne mellem kendte og ukendte mennesker. Der kan komme en periode, hvor barnet er meget reserveret overfor fremmede. Før denne alder er det for eksempel lettere for lægen at undersøge barnet.
Allerede fra fødslen kan barnet lave lyde, og reagerer også på lyde, og i månederne efter fødslen kan man "tale" med barnet på den måde. Allerede efter nogle måneder begynder barnet med to-stavelses lyde, og fra 6-månedersalderen vil det reagerer særligt på sit eget navn. Så kommer en periode hvor barnet bruger forskellige lyde om forskellige ting. Det kaldes præ-sprog. De første "rigtige" ord kommer gerne mod slutningen af det første leveår, men også her er der store normalvariationer. Ved usikker reaktion på lyde og forsinket sproglig udvikling skal det sikres, at barnet hører normalt.
Der stor variation i tempoet og rækkefølgen i den kognitive og sproglige udvikling, uden det betyder noget særligt for barnets udvikling fremadrettet. Hvis udviklingen er betydeligt forsinket, eller især hvis barnet mister færdigheder, er der dog grund til at barnet bliver undersøgt af en læge.
Modermælk er den bedste ernæring, spædbørn kan få. Modermælk har sundhedsgevinster både for barn og mor. Spædbarnet har et umodent immunforsvar, og modermælk giver beskyttelse mod infektioner gennem blandt andet overførsel af moderens antistoffer og gennem stoffer, der modvirker infektioner, fx stoffet laktoferrin.
Hvis modermælk ikke er tilstrækkelig, eller amning ikke kan gennemføres, er modermælkserstatninger sikre alternativer og er specialtilpasset spædbarnets behov.
Barnet kan gradvist begynde med fastere føde såsom grød til spædbørn eller mos af grøntsager og frugt fra 4-6-månedersalderen.
Sundhedsplejersken kommer hjem til alle børn, når de er kommet hjem efter fødslen for at rådgive om barnets pleje. Derefter kan der blive flere besøg efter behov og aftale med famlien. Barnet skal til moderens praktiserende læge første gang, når det er 3 måneder gammel og derefter for at følge børnevaccinationsprogrammet. Ved lægebesøget er der også tid til at tale om barnets trivsel, vækst og udvikling og andre spørgsmål om sygdom og helbred. Hvis der er særlige problemer, henvises barnet til et børneambulatorium eller en praktiserende børnelæge.
De fleste spædbørn er sunde og udvikler sig normalt. Spædbørn kan få flere sygdomme og tilstande i det første leveår, og de fleste er godartede. Mange giver alligevel anledning til kontakt med sundhedsvæsnet. Særligt hos forældre, som ikke har haft andre børn, kan få brug for en faglig vurdering. Fordi spædbørn kan være svære at vurdere, og fordi der ikke ønskes at løbe nogen risiko, bliver 15 % af alle børn i Danmark indlagt akut på hospitalet i det første leveår.
Der kan opstå flere forskellige almindelige tilstande hos spædbørn, fx:
Lars Findsen er netop blevet tilkendt en erstatning på 20.000 kroner for, at PET i 2022 delte oplysninger af privat karakter med partiledere i Folketinget. Byretten fandt, at PET's briefing var "unødigt krænkende". Anklagemyndigheden vil anke dommen.
Novo Nordisk har fremlagt regnskab, hvor virksomheden igen nedjusterer salgsforventningerne. Samtidig melder virksomheden, at den store fyringsrunde på 5000 medarbejdere i Danmark er afsluttet.
Zohran Mamdani er valgt til ny borgmester i New York City fra 1. januar 2026. Mamdani tilhører den progressive fløj i Det Demokratiske Parti, og det overordnede fokus for hans valgkampagne var at gøre byen mere tilgængelig for folk med middel- eller lavere indkomst.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.