sundheds- og sygeforsikring

I Europa uden for de nordiske lande og Storbritannien er en privat sundheds- og sygeforsikring den hyppigste form for sikring mod udgifter ved sygdom. Helt overvejende er forsikringen organiseret som led i et ansættelsesforhold, der også dækker familiemedlemmer. Betaling af præmien dækkes normalt ved, at arbejdsgiveren betaler en del, og den øvrige del fratrækkes den ansattes løn. Personer uden for arbejdsmarkedet vil hyppigst få præmien dækket af det offentlige.

Den europæiske model er normalt baseret på, at præmien udgør en procentdel af lønnen, og at der ikke stilles særlige helbredskrav for at blive dækket, dvs. en solidarisk ordning. Dette er i modsætning til den amerikanske model, hvor der normalt er ensartet præmie, som dog kan gradueres afhængigt af helbredstilstand.

I Danmark har 2,2 mio. mennesker i 2022 tegnet en supplerende forsikring i Sygeforsikringen Danmark, som helt eller delvist refunderer medlemmernes egne udgifter til fx lægemidler, briller og tandlæge.

Herudover har de store, almindelige forsikringsselskaber tegnet forsikringer, typisk gennem firmabaserede kontrakter, som dækker grupper af medarbejdere, evt. alle ansatte. Hovedsigtet med disse forsikringer, som betegnes sundhedsforsikring, er at sikre de ansatte mulighed for at omgå de ventetider, der ofte findes i det offentlige sygehusvæsen. I Danmark er i alt ca. 2.9 millioner dækket af en sundhedsforsikring. Ca. 3 ud af 4 er finansieret af arbejdsgivere. Sundhedsforsikringerne anvendes især til fysioterapi og kiropraktor behandling, men også enkelte får betalt operationer fra forsikringerne.

Inden for gruppelivsforsikring er der udviklet en særlig sygeforsikring, en såkaldt kritisk forsikring. I tilfælde af, at en forsikret får diagnosticeret en meget alvorlig lidelse, fx kræft, vil den pågældende få udbetalt et større beløb, fx 100.000 kr. Beløbet kan benyttes fuldstændig frit.

Private sundheds- og sygeforsikringer har fra slutningen af 1990'erne fået en større placering i lande med skattefinansierede sundhedssystemer som de nordiske og Storbritannien. En vigtig grund hertil har været de ventetider, som disse landes sundhedsvæsener har været præget af. Men samtidig er det kun en beskeden del af de samlede sundhedsudgifter, som finansieres af forsikringsordninger. I 2022 er det skønnet til 6.2 mia. kr. svarende til ca. 2 % af de samlede sundhedsudgifter.

• forsikringsmedicin
• socialforsikring
• gruppelivsforsikring