Totempæl, populær betegnelse for træpæl, hvori der er udskåret stiliserede figurer. Udskæring af de op til 10 m høje pæle er en specialiseret kulturel udtryksform blandt Nordamerikas nordvestkystindianere, som nåede sit højdepunkt i 1800-t., og som i nutiden har fået fornyet liv efter en forfaldsperiode gennem de første seks årtier af 1900-t. Motiverne henviser til personers eller klaners skytsånder, en slægts våbenmærker eller historiske og mytologiske fortællinger. Pælene rejstes til ære for afdøde eller levende personer af høj rang; denne rejsning var omgivet af stort ceremoniel og udgjorde en skelsættende begivenhed i en slægts historie.