Ultralydundersøgelse af den øverste, højre del af bughulen udført med ultralydhovedet (transduceren) anbragt på huden over leveren. Øverst ses leveren L, th. galdeblæren G med en galdesten S, der kaster en bagvedliggende slagskygge. Tv. højre nyre N.
Ultralydsscanning er en undersøgelse af blandt andet kroppens organer med ultralyd. Under en medicinsk ultralydsscanning sendes ultralyd ind i kroppen fra et lydhoved. Ultralyd reflekteres fra vævsstrukturer tilbage til lydhovedet og omdannes til et gråskalabillede på ultralydsskærmen ved hjælp af en computer. Teknikken er baseret på ekkoprincippet, der fx er kendt fra sonar.
UL-undersøgelse, ultralydsundersøgelse, ultrasonografi, ekkografi, sonografi
Ultralyden frembringes af et lydhoved (transducer/probe), hvori en piezoelektrisk krystal omsætter elektriske impulser fra ultralydsapparatet til ultralydbølger, det vil sige uhørlige lydbølger med en frekvens på 3-20 MHz. Tilbagekastede ultralydbølger, der træffer den piezoelektriske krystal, omsættes her til et elektronisk signal, der transmitteres til en skærm.
Ved ultralydsscanningen føres transduceren i direkte kontakt med personens hud og udsender hurtigt gentagne, kortvarige ultralydsignaler i et smalt strålebundt ca. 1000 gange i sekundet. Hver gang ultralydbølgen møder en grænseflade på vej ind i kroppen, fx et blodkar, en svulst eller et organs overflade, vil en del af ultralyden herfra reflekteres til transduceren. Styrken af de derved dannede elektriske impulser registreres af ultralydsapparatet, der samtidig måler de tidsrum, der forløber fra udsendelsen af ultralydsignalet, til de tilbagekastede signaler opfanges af transduceren.
Idet disse tidsrum sammenholdes med lydens udbredelseshastighed gennem vævet på 1540 m/s, beregner apparatet afstandene til de enkelte reflekterende strukturer, hvis beliggenhed markeres målkorrekt på skærmen som lysende prikker, hver især med en lysintensitet svarende til styrken af det tilbagekastede ultralydsignal fra det tilsvarende sted i kroppen. Ved at lade ultralydsstrålen afsøge (scanne) et valgt snitplan mindst 16 gange pr. sekund opnås levende (dynamiske) snitbilleder af kroppens indre
Ultralydsscanning har siden 1950'erne gennemgået en rivende teknisk udvikling. Den første ultralydsscanner blev udviklet af den amerikanske røntgenlæge (radiolog) Douglass Howry (1920-69) i Denver, USA, i 1950. Den første medicinske anvendelse af ekkolodprincippet var til påvisning af galdesten, hvorfra ekkoer kunne identificeres som lodrette kurveudsving på et oscilloskop (1949).
Næste skridt var egentlige ultralydsbilleder, der var statiske og sort-hvide. Herefter kom gråtonebilleder med langt større informationsindhold, og endelig udvikledes de dynamiske scannere, hvis billedkvalitet på grund af forfinet computer- og transducerteknologi til stadighed er blevet forbedret. Samtidig hermed er nye teknikker udviklet, fx undersøgelse af strømningsforhold i blodkar ved hjælp af Dopplerundersøgelse, særlige transducere til scanning via fx endetarm eller vagina (endoscanning) og tredimensional ultralydsscanning, hvorunder et helt vævsvolumen afbildes rumligt ved hjælp af computerteknik.
Undervejs i denne udvikling, der blev påbegyndt i USA og Japan, har der også været dansk deltagelse. I 1965 oprettedes en ultralydsafdeling på urologisk afdeling på Gentofte Amtssygehus, som i 1976 flyttede til Herlev Amtssygehus. Ultralydsafdelingen etablerede fra begyndelsen tæt samarbejde med ATV-instituttet Dansk Svejsecentral (senere FORCE-Instituttet), hvilket resulterede i udvikling af adskillige nye ultralydsapparater. I 1976 indledte ultralydsafdelingen et tilsvarende nært samarbejde med firmaet Brüel & Kjær (senere B-K Medical A/S). Disse former for samarbejde med industriel forskning og udvikling var med til at give ultralydsafdelingen en internationalt førende position, særligt inden for tidlig apparaturudvikling, urologisk ultralydsundersøgelse og ultralydspunktur. Mens ultralydsscanninger i begyndelsen lå uden for dansk radiologis erklærede interesseområde, er ultralydsscanninger i 2000-tallet blevet en vigtig del af virksomheden på en moderne radiologisk afdeling, som derfor nu ofte betegnes billeddiagnostisk afdeling.
I Danmark udføres ultralydsscanninger af flere forskellige faggrupper. Radiologer varetager de mere komplekse undersøgelser, men også sonografer herunder radiografer, jordemødre, fysioterapeuter og sygeplejersker anvender ultralyd. Derudover bruger mange læger fra andre specialer, fx praktiserende læger, akutlæger, kardiologer, gynækologer og reumatologer, ultralyd som en integreret del af deres kliniske arbejde. Ultralyd er i dag et udbredt redskab på tværs af specialer og anvendes både diagnostisk og til vejledning ved procedurer.
En ultralydsscanning kræver en betydelig anatomisk indsigt og en veludviklet tredimensional forestillingsevne hos den, der udfører undersøgelsen. Diagnosen stilles som hovedregel under selve undersøgelsen og ikke alene ud fra de billeder, der efterfølgende kan gennemses. Ultralyd kræver som regel ingen særlig forberedelse af patienten.
Efter påføring af kontaktgel påføres en håndholdt transducer systematisk over det relevante område, mens undersøgeren i realtid vurderer billedet på skærmen. Ved fund af patologiske forandringer scannes der i to til tre indbyrdes vinkelrette planer for at sikre korrekt vurdering. Ultralydsscanning kræver som udgangspunkt ikke brug af kontraststoffer. Dog kan særlige ultralydskontraststoffer (mikrobobler med høj reflektivitet (2–10 µm i diameter)), som injiceres i en blodåre, anvendes for at forbedre diagnostisk nøjagtighed, fx ved vurdering af leversvulster eller vaskulære forhold (blodkar). Hvis scanningen påviser eller giver mistanke om en patologisk proces, kan der i samme seance ofte udføres en ultralydsvejledt punktur, enten til diagnostisk afklaring eller som led i en behandling.
Ultralydsscanninger har adskillige fordele sammenlignet med andre moderne billeddannende metoder. Den er en patientvenlig og hurtig undersøgelsesmetode, der frembringer levende snitbilleder i alle planer, den er ideel som vejledning ved punktur, der anvendes ikke ioniserende stråling og den har ingen påvist skadelig effekt. Ultralydsscanneren er mobil, og patienten kan om nødvendigt scannes i sin seng på sygestuen eller på et leje i en operations- eller skadestue. Endelig er en ultralydsscanner sammenlignet med CT- og MR-scannere relativt billig i anskaffelse og anvendelse.
Ultralyd begrænses af, at knogler og luft blokerer lydbølger. Det gør det vanskeligt at undersøge hjernen (hos voksne) og lungerne med traditionel ultralyd. Dog muliggør nyere teknikker, som lungeultralyd og transkraniel doppler, i visse tilfælde vurdering af disse områder. Luft i tarmene og udtalt fedme kan stadig forringe billedkvaliteten ved scanninger af maven, hvor CT eller MR sommetider foretrækkes.
Ultralyd kan vise størrelse, form og forandringer i organer som lever, galdeblære, bugspytkirtel, milt og nyrer. Den bruges fx til at finde cyster, sten, svulster og betændelse.
Man kan undersøge nyrefunktion, finde væskeophobning (hydronefrose), se efter nyresten og vurdere blæren og prostata.
Ultralyd bruges rutinemæssigt under graviditet til at følge fosterets udvikling. Det anvendes også til at undersøge livmoder, æggestokke og ved fertilitetsproblemer – ofte via en vaginal scanner for at få bedre billeder.
Hjertet undersøges med ekkokardiografi, som viser pumpefunktion og hjerteklapper. Lungeultralyd bruges i stigende grad til at opdage væske i lungerne, lungebetændelse og sammenklappede lunger, især ved akutte sygdomme.
Ultralyd bruges til at undersøge skjoldbruskkirtlen, lymfeknuder og testikler. Det kan afsløre knuder, betændelse eller kræft.
Brystultralyd supplerer mammografi, især hos personer med tæt brystvæv eller mærkbare knuder. Det bruges også til at styre vævsprøver (biopsier).
Undersøgelsen er nyttig ved sportsskader, gigt og hævede led. Den kan afsløre seneoverrivninger, væskeansamlinger og betændelsestilstande. Ultralyd anvendes også til at styre injektioner og til at tømme væskeansamlinger i eller omkring leddene.
Endoscanning er en ultralydsscanning, hvor en særlig type scanner (transducer) føres ind i kroppen via en af de naturlige åbninger, fx endetarm, skede eller spiserør, for at komme tættere på det område, der skal undersøges. Scanneren er ofte fingerformet og kan være helt ned til 2 mm i diameter. Fordelen ved endoscanning er, at transduceren placeres tæt på det organ eller væv, der skal undersøges. Det giver mulighed for at bruge højere ultralydsfrekvenser (typisk 7,5–20 MHz), hvilket giver billeder i meget høj kvalitet og detaljerigdom, hvilket er væsentligt bedre end ved traditionel ultralyd gennem bugvæggen. Endoscanning bruges fx:
En beslægtet metode er laparoskopisk ultralyd, hvor en lille ultralydsscanner føres ind i bughulen gennem et kikkertinstrument (laparoskopi). Denne teknik bruges især under operationer, hvor man ønsker at undersøge organer direkte og i realtid, fx leveren eller lymfeknuder.
Ultralydsvejledt punktur af leveren udføres ved at anbringe ultralydshovedet (transduceren) med det påsatte punkturstyr således, at punkturmålet i leveren afbildes på den elektroniske punkturlinje på tv-skærmen. Når punkturnålen indføres gennem styret, vil nålespidsekkoet følge punkturlinjen til målet, hvorefter der fx kan udtages en vævsprøve (biopsi). Fotografi fra 2000.
Ultralydsvejledt punktur er en metode, hvor en tynd nål føres ind i kroppen under vejledning af ultralyd. Teknikken bruges enten til at stille en diagnose eller som led i behandling. Metoden blev første gang anvendt i 1969 og er blevet videreudviklet i Danmark, bl.a. på Gentofte og senere Herlev Hospital. Det benyttes i dag over hele verden. Ved punkturen monteres der ofte et lille styreanlæg på ultralydsscanneren, som hjælper med at føre nålen præcist frem til målet. Nålen føres i samme plan som ultralydsbilledet, og dens spids kan følges hele vejen på skærmen via en markeret punkturlinje. Når nålen når frem til det ønskede område, udføres selve indgrebet. Ultralydsvejledt punktur bruges blandt andet:
Metoden bruges også i mere avancerede procedurer, fx til at ødelægge sygt væv med alkohol, laser eller mikrobølger, som føres direkte ind gennem nålen. I visse tilfælde, fx ved prostatakræft, kan man under ultralydsvejledning indføre små radioaktive partikler (med jod-125) direkte i svulsten. Denne form for behandling blev udviklet i Danmark og anvendes i dag internationalt. Ultralydsvejledt punktur er skånsom, præcis og kan ofte udføres ambulant eller direkte under en almindelig ultralydsundersøgelse.
Lars Findsen er netop blevet tilkendt en erstatning på 20.000 kroner for, at PET i 2022 delte oplysninger af privat karakter med partiledere i Folketinget. Byretten fandt, at PET's briefing var "unødigt krænkende". Anklagemyndigheden vil anke dommen.
Novo Nordisk har fremlagt regnskab, hvor virksomheden igen nedjusterer salgsforventningerne. Samtidig melder virksomheden, at den store fyringsrunde på 5000 medarbejdere i Danmark er afsluttet.
Zohran Mamdani er valgt til ny borgmester i New York City fra 1. januar 2026. Mamdani tilhører den progressive fløj i Det Demokratiske Parti, og det overordnede fokus for hans valgkampagne var at gøre byen mere tilgængelig for folk med middel- eller lavere indkomst.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.