uveitis

Forreste uveitis er det samme som regnbuehindebetændelse (iritis). Denne rammer ofte kun det ene øje. Forreste uveitis har et akut præg og udgør 2/3 af alle uveitter.

De intermediære og bageste uveitter har normalt et mere kronisk forløb og rammer oftere begge øjne samtidig. Intermediær uveitis omfatter hovedsageligt strålelegemets bageste, flade del (pars plana) og kaldes også pars planitis.

Bageste uveitis er en betændelse i årehinden (choroidea), det vil sige uvea bag strålelegemets bageste, flade del.

De fleste tilfælde af uveitis skyldes en immunologisk reaktion i øjet. Det drejer sig om reaktioner mellem antigener og antistoffer, hvor der frigives histamin. Der kan også dannes såkaldte immunkomplekser i uveas blodårer. I begge tilfælde bliver blodårevæggene meget gennemtrængelige for blodplasma, proteiner og betændelsesceller, som siver ud i vævet (uvea). De immunologiske reaktioner kan udvikles i forbindelse med infektioner andre steder i kroppen end i øjet.

Autoimmunitet, det vil sige at immunsystemet angriber kroppens egne celler, er sandsynligvis en almindelig årsag til uveitis. Det antages for eksempel, at antistoffer, der dannes mod forskellige typer bakterier, undertiden kan angribe uvea. Fænomenet kan forklares ved, at proteinerne i uvea og bakteriecellernes overflademolekyler ligner hinanden så meget, at antistofferne, der blev dannet mod bakterierne, også kan genkende proteinerne i uvea.

Sympatisk oftalmi er en sjælden, men meget alvorlig form for kronisk uveitis i begge øjne. Sympatisk oftalmi ses efter skade på et af øjnene eller operation i et af dem.

Bakterielle betændelsestilstande ses oftest i forbindelse med øjenskader, hvor der er gået hul på øjevæggen. En sjælden gang skyldes skaderne komplikationer ved øjenoperationer eller ved svære hornhindebetændelser med sårdannelse, der bryder igennem hornhinden. En bakteriel betændelse i regnbuehinden vil hurtigt sprede sig til hele øjets indre og vil ofte føre til varigt tab af synet. Flere typer virus, for eksempel herpesvirus og cytomegalovirus, kan forårsage chorioretinitis. Det vil sige betændelse i årehinden og nethinden.

Nogle personer har en medfødt tilbøjelighed til at udvikle uveitis. Dette gælder især mennesker med vævstypen HLA-B27, som er meget hyppig hos personer med ankyloserende spondylitis(Bechterevs sygdom). Disse patienter får derfor relativt ofte regnbuehindebetændelse og gerne gentagne gange.

Generelt gælder det, at personer med reumatiske sygdomme er mere udsatte for at få uveitis. Man kan se regnbuehindebetændelse ved Reiters sygdom og hos børn med leddegigt (Stills sygdom). Regnbuehindebetændelse opstår mere sjældent ved almindelig leddegigt hos ældre mennesker. Ved de to sidstnævnte tilstande er betændelsen ofte kronisk. Også personer med sarkoidose har øget risiko for kronisk uveitis.

Man kan også se kronisk uveitis i forbindelse med kroniske infektionssygdomme som for eksempel tuberkulose, syfilis og toxoplasmose. Visse kræftformer som for eksempel lymfom og leukæmi kan også debutere med en uveitis.