Vena cava er kroppens hovedvene, som fører blodet til hjertets højre forkammer. Den består af en øvre del (vena cava superior), som samler blodet fra hovedet, halsen og armene, og en nedre del (vena cava inferior), som samler blodet fra organerne neden for hjertet.

Faktaboks

Etymologi
Af latin vena 'vene' og cava 'hul'.
Også kendt som
hulvene

Vena cava superior

Vena cava superior dannes ved sammenkobling af højre og venstre sides vena brachiocephalica, som ligger i øvre mediastinum til højre for aortabuen og luftrøret (trachea), og i højde med første ribbens forbindelse med brystbenet (første sternokostalled).

Venen er 5–6 centimeter lang og ca. 2 centimeter tyk. Den danner en højrekonveks bue og går fra oversiden ind i hjertets højre forkammer i højde med tredje sternokostalled. Den nedre del af venen ligger inden for hjerteposen.

Vena cava superior har ingen veneklapper. Den modtager venøst blod fra hoved- og halsregionen, samt begge overekstremiteter og brystområdet. Den modtager på bagsiden venøst blod fra vena azygos.

Anatomisk nøgleinformation

  • Distal forbindelse: vena brachiocephalica dextra & sinistra,
  • Proksimal forbindelse: hjertets højre forkammer,
  • Optager også blod fra: vena azygos, fører venøst blod fra bækken-, bug- og brystvæg.

Vena cava inferior

Vena cava inferior dannes ved sammenkobling af højre og venstre sides vena iliaca communis, i højde med 4.–5. lændehvirvel, lidt til højre for aortabifurkaturen. Venen er uden klapper og ca. 25 centimeter lang og ca. 3 centimeter bred i øverste del. Det er kroppens største vene.

Venen går retroperitonealt op langs højre forside af rygsøjlen. Den passerer gennem foramen venae cavae i mellemgulvets senelignende midtparti (centrum tendineum). Her er venen fastgjort til væggen, hvilket forhindrer, at den klapper sammen ved hjerteforkammerets "sug". Den del af venen, som ligger under mellemgulvet, betegnes pars abdominalis. Over mellemgulvet går venen 1–2 centimeter intraperikardialt, omgivet af hjerteposens indre lag (epicard), og den munder fra undersiden ind i hjertets højre forkammer, adskilt fra dette ved en lommeklap (valvula venae cava inferioris). Denne øvre, korte del betegnes som pars thoracalis.

De store vener, især i bughulen og bækkenet, har også en "kapacitans"-funktion, dvs. de kan rumme store mængder blod og derved fungere som reservoir; venerne indeholder 65-75 % af det cirkulerende blod.

Anatomisk nøgleinformation

  • Distal forbindelse: vena iliaca communis dextra & sinistra,
  • Proksimal forbindelse: hjertets højre forkammer.

Venerne modtager også blod fra:

  1. vena renalis dextra & sinistra, de store nyrevener, som løber ind i hulvenen i ret vinkel fra hver side,
  2. vena testicularis dextra, fra mandens højre testikel og arteria ovarica dextra fra kvindens højre æggestok (venstre sides vene munder ind i venstre nyrevene),
  3. vena suprarenalis, fra binyrene,
  4. vena phrenica inferior, fra mellemgulvets muskulatur,
  5. venae hepaticae, fra højre og venstre leverlap samt vena hepatica intermedia fra leverens lobus caudatus,
  6. venae lumbales, 4 fra hver side, som modtager blod fra sidevæggene i bug- og brysthulen.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig