Finansiel støtte til EU-medlemsstater
EU's finansielle støttemekanismer har til formål at bevare den finansielle stabilitet i EU og euroområdet, idet alvorlige finansielle vanskeligheder i én medlemsstat kan have betydelige konsekvenser for den makrofinansielle stabilitet i andre medlemsstater. Den finansielle støtte er knyttet til makroøkonomisk konditionalitet (der er snarere tale om et lån end en økonomisk overførsel) for at sikre, at medlemsstater, der modtager en sådan støtte, gennemfører de nødvendige finanspolitiske, økonomiske, strukturelle og tilsynsmæssige reformer. Disse reformer er der opnået enighed om, og de er fastlagt i særlige dokumenter (aftalememoranda), som er offentliggjort på Kommissionens websted og, hvor det er relevant, på webstedet for den europæiske stabilitetsmekanisme. Som led i EU's reaktion på covid-19-krisen blev der foreslået en række yderligere finansielle instrumenter for at hjælpe medlemsstaterne med at komme på fode igen og gøre deres økonomier mere modstandsdygtige over for chok.
Primær retlig ramme
- Artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU)
- Artikel 2-5, 119-144 og 282-284 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF)
- Protokol 4, 12, 13 og 14 som bilag til TEUF.
Mål
Den finansielle støtte til EU-medlemsstaterne har til formål at bevare den finansielle stabilitet i EU og euroområdet. Støttemekanismerne er grundlæggende elementer i en stærkere økonomisk og forvaltningsmæssig ramme for Den Økonomiske og Monetære Union (2.6.4).
Resultater
A. Medlemsstaterne oprettede i maj 2010 en midlertidig stabiliseringsmekanisme med det formål at bevare deres finansielle stabilitet i forbindelse med statsgældskrisen. Denne mekanisme omfatter følgende to låneprogrammer:
1. Den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme (EFSM)
Under EFSM har Kommissionen kompetence til at låne op til i alt 60 mia. EUR på finansmarkeder på vegne af EU og med EU's budget som implicit garantistiller. EFSM kan yde støtte til alle medlemsstaterne.
Mekanismen blev aktiveret for Irland, Portugal og Grækenland (som mellemfinansiering).
Den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM) blev oprettet i oktober 2012, og medlemsstaterne i euroområdet forventes at henvende sig til den, hvis de har behov for finansiel bistand. EFSM gør sig imidlertid stadig gældende, særligt for at håndtere ekstraordinære situationer, hvor praktiske, proceduremæssige eller finansielle forhold taler for dens anvendelse, normalt før eller sammen med finansiel støtte fra ESM.
2. Den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet (EFSF)
EFSF, som blev etableret i juni 2010 af medlemsstaterne inden for euroområdet som en midlertidig krisehåndteringsmekanisme, har en samlet effektiv udlånskapacitet på 440 mia. EUR. Bevilgede lån finansieres af EFSF-obligationer og andre gældsinstrumenter på kapitalmarkederne og garanteres af aktionærerne (de 17 medlemsstater, der var i euroområdet, da EFSF blev oprettet).
Mekanismen blev aktiveret for Irland, Portugal og Grækenland. Efter oprettelsen af ESM har EFSF ikke ydet yderligere finansiel støtte fra EFSF, da denne opgave nu udelukkende varetages af ESM.
B. Der blev i oktober 2012 oprettet en permanent støttemekanisme i form af ESM, som blev oprettet på grundlag af en mellemstatslig traktat (dvs. uden for EU's retlige ramme).
ESM er i øjeblikket det eneste permanente instrument, der yder finansiel støtte til medlemsstater i euroområdet. Den har en effektiv udlånskapacitet på 500 mia. EUR. Bevilgede lån finansieres af lån, ESM optager på finansmarkederne, og garanteres af aktionærerne (de 20 medlemsstater i euroområdet).
ESM har ydet finansiel støtte til Spanien, Cypern og Grækenland. Kommissionen og ESM har fastlagt detaljerede procedurer for deres arbejdsrelation med hensyn til at yde finansiel bistand til medlemsstater i euroområdet.
ESM tilbyder finansiel bistand gennem forskellige låneinstrumenter. Som led i EU's reaktion på covid-19-krisen nåede medlemsstaterne i euroområdet til enighed om et nyt midlertidigt instrument – instrumentet for pandemikrisehjælp.
I november 2020 nåede medlemsstaterne i euroområdet til enighed om en reform af ESM-traktaten med henblik på at styrke dens værktøjskasse og mandat. De foreslåede væsentligste ændringer omfatter: oprettelse af en fælles bagstopperordning for Den Fælles Afviklingsfond – oprettet af EU til afvikling af nødlidende banker og finansieret af bidrag fra banksektoren – som et sikkerhedsnet for bankafvikling; en stærkere rolle i fastlæggelsen og overvågningen af programmer for finansiel bistand; og yderligere instrumenter til fremme af gældsbæredygtighed. Den ændrede traktat afventer i øjeblikket ratificering af det italienske parlament, før den kan træde i kraft.
C. Den 6. december 2017 forelagde Kommissionen et forslag om uddybning af Europas Økonomiske og Monetære Union (ØMU), som omfattede omdannelsen af ESM til Den Europæiske Monetære Fond (EMF).
EMF skulle være en særskilt juridisk enhed, som var indarbejdet i EU's retlige ramme og samtidig i bund og grund bevare ESM's finansielle og institutionelle strukturer. EMF skulle som en del af bankunionen desuden fungere som et fælles sikkerhedsnet for Den Fælles Afviklingsfond. Parlamentet vedtog i marts 2019 en beslutning om Kommissionens forslag. Den anden pakke om økonomisk styring ("twopacken") trådte i kraft i maj 2013 og består af to EU-forordninger ((EU) nr. 472/2013 og (EU) nr. 473/2013), som gælder for medlemsstater, der har euroen som valuta. Denne pakke udgør en af byggestenene i en stærkere økonomisk og forvaltningsmæssig ramme inden for Den Økonomiske og Monetære Union.
Især forordning (EU) nr. 472/2013 styrker de økonomiske og budgetmæssige kontrol- og overvågningsprocedurer for medlemsstater, der oplever eller trues af alvorlige vanskeligheder med hensyn til deres finansielle stabilitet eller bæredygtigheden af deres offentlige finanser.
I henhold til denne forordning kan Kommissionen beslutte at underlægge en medlemsstat skærpet overvågning, hvis vanskelighederne i forbindelse med medlemsstatens finansielle stabilitet kan forventes at have afsmittende virkninger på resten af euroområdet. En medlemsstat, der anmoder om finansiel bistand, skal udarbejde et udkast til et makroøkonomisk tilpasningsprogram i samråd med Kommissionen (der arbejder sammen med Den Europæiske Centralbank og, hvor det er relevant, Den Internationale Valutafond (IMF)).
Den finansielle bistand er således knyttet til makroøkonomisk konditionalitet – et sæt foranstaltninger, der har til formål at tackle årsagerne til ustabilitet. Dette sikrer, at medlemsstater, der modtager en sådan støtte, gennemfører de nødvendige finanspolitiske, økonomiske, strukturelle og tilsynsmæssige reformer.
Den finansielle støtte udbetales i trancher og kan følgelig suspenderes, hvis den medlemsstat, der modtager støtten, ikke overholder de forpligtelser, der er præciseret i tilpasningsprogrammet.
D. Mekanismen for betalingsbalancestøtte
Siden februar 2002 har der været adgang til EU's mekanisme for betalingsbalancestøtte for medlemsstater uden for euroområdet, der oplever eller trues af alvorlige eksterne finansieringsbegrænsninger.
De bevilgede lån består som regel af mellemfristet finansiel støtte, som typisk ydes i samarbejde med IMF. Finansiel støtte er betinget af gennemførelsen af politikker, der tager sigte på at løse underliggende økonomiske problemer. Der er ydet betalingsbalancestøtte til Ungarn, Rumænien og Letland.
E. EU's covid-19-indsats
Da EU stod overfor covid-19-krisen i 2020 fremlagde det en omfattende reaktion, der omfattede en række finansielle instrumenter til støtte for medlemsstaternes bestræbelser på at bekæmpe krisen og dens virkninger. Disse omfatter det europæiske instrument for midlertidig støtte til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation (SURE) og NextGenerationEU (NGEU), navnlig gennem genopretnings- og resiliensfaciliteten.
F. Forsvarsfinansiering
I marts 2025 fremlagde Kommissionen sin nye ReArm Europe-plan/Readiness 2030 for at støtte medlemsstaterne i deres bestræbelser på at øge forsvarskapaciteten efter Ruslands angrebskrig i Ukraine. Kommissionen foreslog, at der oprettes et nyt instrument, instrumentet for sikkerhedstiltag for Europa (SAFE), der skal yde op til 150 mia. EUR i lån til medlemsstaterne til forsvarsinvesteringer. Disse lån vil blive dækket af EU-budgettet. Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik's fælles hvidbog om det europæiske forsvarsberedskab 2030, som ledsagede SAFE-forslaget, angiver også, at hvis efterspørgslen på SAFE-lån overstiger udbuddet, vil Kommissionen afdække muligheden for yderligere instrumenter, herunder en eventuel anvendelse af ESM som kilde til finansiering af forsvarsinvesteringer.
Europa-Parlamentets rolle
Ved at vedtage "twopacken" bidrog Parlamentet til oprettelsen af en EU-retsramme for styrket økonomisk styring i euroområdet med hensyn til såvel budgetovervågning som til beslutnings- og tilsynsproceduren for medlemsstater, der er omfattet af et makroøkonomisk tilpasningsprogram.
Desuden tillægges Parlamentet i henhold til "twopacken" en skærpet kontrolfunktion, eftersom det kompetente udvalg kan anmode de berørte institutioner (Kommissionen, Rådet, Eurogruppen, ECB og IMF) om at indgå i en økonomisk dialog med Parlamentet. Det kompetente udvalg i Parlamentet har i forskellige tilfælde ret til at modtage oplysninger, navnlig i forbindelse med udarbejdelsen og gennemførelsen af et makroøkonomisk tilpasningsprogram.
I 2023 nåede Parlamentet og ESM til enighed om et samarbejdsmemorandum, der fastlægger rammerne for samarbejdet mellem begge parter. Samarbejdsmemorandummet sigter mod at forbedre den interinstitutionelle dialog mellem ESM og Parlamentet og mod at styrke ESM's gennemsigtighed og ansvarlighed. Samarbejdsmemorandummet fastsætter, at Parlamentets kompetente udvalg skal indbyde den administrerende direktør for ESM til at deltage i en drøftelse mindst en gang om året. Samarbejdsmemorandummet beskriver også andre former for samarbejde med henblik på yderligere gennemsigtighed, herunder et uformelt besøg af en delegation bestående af MEP'er i ESM's hovedkvarter én gang om året og muligheden for, at formanden for det kompetente udvalg kan sende skriftlige forespørgsler til ESM's administrerende direktør om spørgsmål, der falder ind under ESM's anvendelsesområde.
Parlamentet har desuden mandat til at føre kontrol med genopretnings- og resiliensfaciliteten, navnlig gennem regelmæssige dialoger om genopretning og modstandsdygtighed med Kommissionen og gennem sin ad hoc RRF arbejdsgruppe.
Der kan findes yderligere oplysninger om dette emne på webstedet for Økonomi- og Valutaudvalget og på Budgetudvalgets websted.
Giacomo Loi / Maja Sabol