Da Fregatten 'Jylland' løb af stablen den 20. november 1860, var den det tredje skib i en planlagt serie på fire, hvor forløberne, 'Niels Juel' og 'Sjælland', var blevet sat i vandet i henholdsvis 1855 og 1858. 'Jylland' var den første i serien, der fra fødslen var en fuldkraftsfregat. Dvs. den var bygget af træ og havde master, men var dertil udstyret med en maskine og en skrue, der gjorde det muligt både at sejle for vind- og kulkraft.
Maskinen i 'Jylland' var fremstillet af det danske firma Baumgarten og Burmeister, og opsynet med arbejdet blev ført af overmaskinmester William Wain. Mødet mellem Burmeister og Wain blev starten på det samarbejde, der senere udmøntede sig i industrigiganten B&W. 'Jylland' var således barn af den begyndende industrialisering i Danmark. Udviklingen overhalede imidlertid fregatten, nærmest før den blev søsat.
'Niels Juel', 'Sjælland' og 'Jylland' kom til verden i en teknologisk brydningstid, hvor panserskibe så småt begyndte at erstatte træskibe. Mange søfolk og officerer var skeptiske overfor udviklingen. Men efter Slaget ved Hampton Roads den 9. marts 1862 under Den Amerikanske Borgerkrig, hvor panserskibene CSS Virginia og Monitor beskød hinanden i timevis uden at nogen af dem tog synderlig skade, stod det klart, at disse fartøjer var fremtiden. Efter denne episode opgav også den danske flåde at satse på træskibe, og den fjerde planlagte dampskruefregat i serien, Peder Skram, blev i hast lavet om til et panserskib. ”Niels Juel” og 'Sjælland' fik ligeledes maskineri bygget ind i de eksisterende skrog.
Set i dette lys var Fregatten 'Jylland' og dens søsterskibe symboler på en svindende æra. Dette forhindrede den dog ikke i, med en tophastighed på 14 knob, at være flådens hurtigste fartøj, hvilket afgjordes ved et kapløb ud for Møn i juli 1864.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.