Ingerd Jakobsdatter

I, der oftest kaldes I af Regenstein, tilhørte Hvideslægten, og som andre af slægtens medlemmer var hun en betydelig kirkelig velgører. I sin tids ånd sikrede hun den ganske unge Franciskanerorden, gråbrødrene, fodfæste på Sjælland. Hendes indsats viser både, at hun nød respekt ud over familien, og at hun kunne arbejde målrettet og effektivt for en sag. Hviderne havde stærke forbindelser til kongemagt og kirke og har udgjort landets absolutte overklasse, både økonomisk og intellektuelt. I hendes levetid nedstammede tre ærkebisper og alle Roskildebisper fra hendes tipoldefader Skjalm Hvide, bl.a. hendes farbrødre Peder og Andreas Sunesen og broderen Peder Jakobsen, der døde som korsfarer på vej til Jerusalem. De var som andre gejstlige i slægten uddannet i udlandet. Begge farbrødre udformede som kongens kansler regeringsskrivelser, og Is første ægtemand var som marsk den øverste embedsmand i krigsvæsenet. Både hendes fader og ægtemand deltog i 1224 i forhandlinger om frigivelse af kong Valdemar 2. Sejr fra schwerinsk fangenskab, hvor grev Konrad af Regenstein, som hun senere blev gift med, deltog på schwerinsk side.Blandt disse fremtrædende slægtninge trådte I selv ind på scenen, da hun i sin første enkestand støttede gråbrødrenes oprettelse af ordenshuse på Sjælland. I 1237 skænkede hun brødrene sin grundmurede gård i Roskilde, hvortil muligvis hørte en kirke, og i 1238 gav hun dem byggegrunde i København, Kalundborg og Næstved. I Is andet ægteskab må dominikanerne, sortebrødrene, være tilgodeset, da et provincialkapitel i 1253 besluttede at mindes hende og hendes mand med messer. Men hendes franciskanske interesse må være opretholdt. Da hun efter atter at være blevet enke var vendt tilbage til Danmark, skrev pave Innocens 4. i 1253 til ærkebispen i Lund og biskoppen af Roskilde og anbefalede hendes idé om at grundlægge et nyt kloster. Pavens anbefaling var foranlediget af den bøhmiske kongedatter Agnes af Prag, der altså har kendt I og hendes planer og været bindeled mellem hende og franciskanernes udspring i Assisi. Agnes selv stod i brevveksling med Clara af Assisi, der støttet af den hellige Frans, Franciskanerordenens grundlægger, havde stiftet et kvindekloster i deres fælles hjemby. Dette kloster var forbillede for Is stiftelse, som kom til at ligge i Roskilde. Her var bispen nu den franciskansk interesserede Jakob Erlandsen, dattersøn af Is faster. Da han blev ærkebisp i 1254, hjalp hans efterfølger og brodersøn Peder Bang hende med at realisere klosterplanerne. Selvom hendes oprindelige gave af jordegods til klosteret blev anfægtet og til dels omstødt af hendes arvinger, var det fra begyndelsen velsitueret. Skt. Clara Kloster af Damiani Orden blev oprettet og befolket med nonner fra Mellemeuropa. Også I indtrådte i klosteret. Hun døde tidligt i 1258 og blev efter eget ønske begravet i Gråbrødrekirken i Roskilde, måske en gammel slægtskirke, som også blev rigt betænkt i det testamente, som hun oprettede 1257.