I 2025 havde Lollike premiere på Holbergs Jeppe på Bjerget med Thure Lindhardt i hovedrollen. I Lollikes version har Jeppe fået PTSD efter ti års krigstjeneste. Derfor drikker han og hjemsøges af krigstraumer, når Pernille i stedet for pisk skyder med en pistol. Jeppe bliver af samtidskunstneren Baronen indført i et realityshow. Han underkastes et kunsteksperiment som alternativ til den klassiske fuldemandsscene. Kan Jeppe med krigstraumer flyttes over i tid og rum uden at miste sin identitet? Eller kan han blive en anden? Er Jeppes identitet en rolle?
Jeppe er alkoholiseret, fordi han hjemsøges af de døde, han har dræbt, mens Pernille er sexarbejder. Baronen er en hvid, mandlig kunster, som mangler et nyt realiseringsprojekt. Det bliver en slags realityshow, der undersøger om underprivilegerede mennesker kan forbedre sig. Undervejs er Jeppe gået i krig udenfor Aarhus Teater og ender i en lokal bar, som dog spejler den, vi har set på scenen. Det handler netop om at blive en anden og skabe en anden virkelighed, men det går galt til Kronprinsparrets Kulturpris 2025, hvor kunstnerbaronen får overrakt prisen. Jeppe hævner sig og skyder på kunstneren, som tillader sig at spille med identiteterne.
Her er skabes en spejling af Lollikes Black Madonna og ikke mindst brugen af soldaterveteranerne i I føling. Er Lollike selv den nye baron i kunstens forførende klæder? Iscenesættelsen rummer en ond selvrefleksion, som også fortolker Holbergs position som en kunstner, der forbruger den tavse underklasse i komediens latterunivers. Men hævnen ligner også et kunstværk, idet den døde kunstner rejser sig med blodet flydende for atter at blive skudt af Jeppe. Og med en smuk døende operasopran til at indramme værket.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.