Hjerndrup Kirke

Kirkegården, hvis historiske skel er ukendte, er omgivet af et dige af kampesten og hække. Hovedindgangen ligger i nordvest, og i nordøst og vest er der fodgængerlåger. På kirkegården fandtes der tidligere en kirkestald, som må være nedrevet kort efter 1853, hvor den sidste gang nævnes.

Kirken består af et romansk kor og skib af blandet stenmateriale, mens enkelte dele er af tilhuggede granitkvadre. I sengotisk tid blev der desuden tilbygget et våbenhus og et tårn.

I den lille romanske bygning kan der kun spores et enkelt oprindeligt vindue, nemlig i korets østende. Det er i dag tilmuret. Den oprindelige norddør i skibet kan stadig spores i murværket, mens den oprindelige syddør stadig er i brug, men udvidet senere. I skibets nordmur tæt på vesthjørnet findes en sten med et indhugget billede af en mand på hest over en liggende, formentlig død mand. Den oprindelig korbue mellem koret og skibet blev på et tidligt tidspunkt udvidet og er derfor i dag en spids, gotisk bue.

Syd for den oprindelige indgang står kirkens våbenhus fra sengotisk tid. Det er bygget af munkesten og enkelte kvadre og har nyere, firkantede vinduer. I våbenhuset var der fra efter 1711 til en gang efter 1760 skole, som var opvarmet med en nu forsvunden kakkelovn.

I sengotisk tid blev der opført et forholdsvis lille tårn. Som et par andre kirker på Haderslevegnen er det meget atypisk opført i den østlige ende af kirken, hvor langt de fleste kirketårne ellers ligger mod vest. Lignende østtårne findes f.eks. i Grarup Kirke og Halk Kirke. Tårnet er bygget af munkesten og krones af et lille spir, som er firkantet nederst og ottekantet længere oppe. Korrummet og tårnrummet er sat i forbindelse med en rundbuet arkade, og ligesom våbenhuset fungerede tårnrummet en overgang som skole, indtil 1711 hvor tårnrummet blev omdannet til sakristi.

Kirkens tagværker er løbende istandsat, men er stadig middelalderlige de fleste steder.

Indvendigt står kirken i dag overhvidtet med enkle, hvidmalede bræddelofter overalt. Der er ingen kalkmalerier i kirken.

Kirkens inventar spænder bredt i tid, med en romansk døbefont fra opførslen og indslag af både gotik og barok. Meget af inventaret er holdt i de samme blå nuancer og indgår derfor i en fin helhed.

Kirkens ældste inventar er den romanske granitdøbefont. Foden er udsmykket med relieffer af forskellige planter, en figur og to skjolde.

Alterbordet er muret af marksten, men det er svært at vurdere alderen præcist. Måske er det fra romansk tid, men det kan også tænkes at stamme fra tårnets opførelse.

På alterbordet står altertavlen, som er i gotisk stil og fra omkring 1475. I midtes ses en Golgatascene, mens de to sidefløje indeholder evangelisterne.

Prædikestolen er i barokstil og stammer fra 1669. Den svarer til stolene i Hjerting, Lintrup og Rødding kirker, og består af fem fag som er udsmykket med malerier af Kristus og evangelisterne. Siden 1930 er stolen malet i blå farvetoner.

Kirkens stolestader fra 1781 er holdt i de samme blå nuancer som prædikestolen, og det samme gør sig gældende for pulpituret i skibets vestende, som stammer fra omkring 1650.

Øst for tårnet findes syv glatte gravsten, som er lagt mellem 1816 og 1856.

• folkekirken
• kirkearkitektur
• oversigt over folkekirker i Haderslev Kommune

• Danmarks Kirker
• kirkens hjemmeside