Hodgkins lymfom er en type lymfekræft, der opstår i de hvide blodlegemer i lymfeknuderne. Symptomer og tegn på Hodgkins lymfom er som regel hævelse af lymfeknuderne og i nogle tilfælde almensymptomer som feber, vægttab og blodmangel. Prognosen er god, særligt blandt yngre personer. Behandlingen består ofte i strålebehandling kombineret med kemoterapi.

Faktaboks

Etymologi

Opkaldt efter den britiske læge Thomas Hodgkin (1798–1866)

Forekomst

Der registreres årligt omkring 150 nye tilfælde af Hodgkins lymfom i Danmark. Forekomsten er højest blandt unge voksne i aldersgruppen 25-35 år, og der ses desuden en mindre stigning i forekomsten hos ældre voksne over 60 år.

Epstein-Barr-virus

Der ses en øget forekomst af Hogkins lymfom efter infektion med Epstein-Barr-virus (mononukleose) og hos personer med immundefekt. Den øgede forekomst af Hodgkins lymfom hos ældre skyldes måske et ringere immunsystem med stigende alder.

Typer

Hodgkins lymfom optræder i to hovedformer:

  • Klassisk Hodgkins lymfom
  • Nodulær lymfocyt-type Hodgkins lymfom

Klassisk Hodgkins lymfom udgør 95 procent af tilfældene, mens nodulær lymfocyt-type Hodgkins lymfom udgør 5 procent.

Årsag

Årsagen til Hodgkins lymfom er uafklaret, men variationer i forekomsten af de forskellige varianter af Hodgkins lymfom i forskellige socio-økonomiske og etniske grupper tyder på et samspil mellem miljøfaktorer og arvelige forhold.

Det antages, at infektion med Epstein-Barr-virus kan være en medvirkende faktor til udvikling af nogle tilfælde af Hodgkins lymfom. Der er ingen risiko for smitte forbundet med at omgås personer med Hodgkins lymfom.

Symptomer på Hodgkins lymfom

Hodgkins lymfom viser sig ofte ved forstørrede, uømme lymfeknuder på halsen, i armhuler eller lyskeregionerne og/eller ved hævelse af lymfeknuder inde i kroppen – ikke sjældent i brystskillevæggen mellem lungerne (mediastinum). Der kan desuden forekomme almensymptomer, som kronisk feber, vægttab eller udtalt nattesved, såkaldte B-symptomer. Plagsom generel kløe forekommer, men dog sjældent. Sygdommen kan også brede sig til milten, leveren, lungerne eller knoglemarven. Både sygdommens udbredelse og forekomsten af B-symptomer har betydning for behandlingsvalg og prognose.

Diagnose

Reed-Sternberg cellen er en stor celle med to cellekærner omgivet af en broget samling af andre celletyper
Calicut Medical College.
Licens: CC BY SA 4.0

Diagnosen stilles ved en vævsprøve (biopsi) af en lymfeknude eller et organ.

Reed-Sternberg-celler

Karakteristisk for lymfeknudevævet ved Hodgkins lymfom er de såkaldte Reed-Sternberg-celler, som er store kræftceller med flere kerner, omgivet af en betydelig betændelsesreaktion. Kræftcellerne stammer fra B-lymfocytter. Der er ofte kun få Reed-Sternberg-celler i lymfeknudevævet med ansamlinger af betændelsesceller af forskellig slags omkring disse.

Inddeling i typer

Det mikroskopiske billede varierer meget og danner grundlag for histopatologisk inddeling af Hodgkins lymfom i klassisk Hodgkins lymfom og nodulær lymfocyt-type Hodgkins lymfom. Inddelingen har betydning for valg af behandling og prognose. Nodulær lymfocyt-type Hodgkins lymfom er som regel en mere fredelig sygdom. Der findes også, baseret på tumorvævets udseende, undergrupper indenfor klassisk Hodgkins lymfom, men de tillægges ikke længere klinisk betydning.

Behandling

Behandlingen afhænger af undertypen, sygdomsudbredelse, almensymptomer og endeligt af personens alder og øvrige helbredstilstand.

Der vil ofte være tale om strålebehandling mod de ramte og tilstødende lymfeknuderegioner i kombination med kemoterapi. PET-CT-scanning på diagnosetidspunktet, som gentages efter en behandlingsperiode, kan være vejledende for valg og varigheden af behandling. Ved tilbagefald af sygdommen kan der igen gives kemoterapi, måske af en anden og kraftigere type, strålebehandling eller forskellige former for immunterapi. Kræften kan også behandles med meget kraftig kemoterapi efterfulgt af indgift af egne stamceller, såkaldt autolog stamcelletransplantation.

Behandlingsresultaterne bliver stadigt bedre og flere personer opnår langtidsoverlevelse og må anses for helbredte for sygdommen. Kunsten er at planlægge behandlingen, så der opnås helbredelse uden at påføre personen unødvendige langtidsbivirkninger.

Prognose

Prognosen er god, især blandt yngre personer. Mere end 80 procent af personer med Hodgkins lymfom helbredes. Andre lever i årevis ved livsforlængende kemoterapi, strålebehandling og/eller immunterapi. Prognosen afhænger af personens alder, sygdomsudbredelsen, undertypen og B-symptomer.

Historisk baggrund

Sygdommen er opkaldt efter den britiske læge Thomas Hodgkin (1798–1866), som beskrev seks tilfælde i 1832, hvoraf to senere viste sig ikke at være Hodgkins lymfom.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig