Jenisejindskrifterne

Jenisejindskrifterne er de først fundne indskrifter på et tyrkisk sprog, som der også er lavet optegnelser over. De første optegnelserne blev udgivet i begyndelsen af 1600-tallet.

I Europa fik Jenisejindskrifter særligt opmærksomhed, da den tysk-svenske officer og krigsfange Philip Johan von Strahlenberg (1676 – 1747) udgav sit værk Das Nord- und Östliche Theil von Europa i 1730 efter flere års fangenskab i det sydlige Sibirien. Derefter steg interessen for Jenisejindskrifterne i den videnskabelige verden, hvis skriftsprog på daværende tidspunkt var ukendt. Der har været mange forsøg på at dechifrere Jenisejindskrifterne, men få tegn og linjer på indskrifterne vanskeliggjorde bestræbelserne. Jenisejindskrifterne mistede deres popularitet og betydning, da de monumentale Orkhonindskrifter, som er en anden variant inden for det oldtyrkiske skriftsprog, blev opdaget og efterfølgende dechifreret af den danske filolog Vilhelm Thomsen i 1893.

Jenisejindskrifterne kan sammenlignes med gravsten, som primært består af få linjer, der ud fra den afdødes eller familiemedlemmers klagende narrativ fortæller om personens afsked med familien og tilværelsen, hvorimod Orkhonindskrifterne var rejst af fyrstelige eller fremtrædende militære personligheder, som også havde et politisk budskab. Orkhonindskrifterne var professionelt, ensartet og kunstnerisk udført, mens Jenisejindskrifterne var mere folkelige, varierende og ujævne i udførelsen.

Forskere er uenige om, hvorvidt Jenisejindskrifterne er ældre end Orkhonindskrifterne. En antagelse er, at Jenisejindskrifterne kunne være de ældste oldtyrkiske levn pga. dets enkle udtryk, men det kan ikke siges med sikkerhed, da der ikke er står dato på indskrifterne, som der gør på Orkhonindskrifterne.

En anden antagelse er, at brugen af det oldtyrkiske skriftsprog kunne have taget fart efter Orkhonindskrifterne og udbredt sig til det almene folk frem mod 900-tallet , når Jenisejindskrifternes enkle og uregelmæssige udtryk tages i betragtning.

Efter Det Tyrkiske Khanat (552 – 744), hvor Orkhonindskrifterne blev rejst under, tog Det Uighurske Khanat (744 – 840) magten i området. Derefter fik Det Kirgisiske Khanat (840- ca. 1200) magten i stepperne. Alle tre stepperiger anvendte det old tyrkiske skriftsprog, hvorpå det sidstnævntes folkefærd anses som ophavsmænd til Jenisejindskrifterne.

Uybat I er fundet 1 kilometer fra Uybatfloden i ca. 1722 af Strahlenberg. Indskriften er en stele på 2,25 meter af grå sandsten. Den indeholder fem linjer fordelt på tre af siderne. Indskriften blev flyttet til Minusinsk Museet i Rusland i 1886, hvor den lige siden bliver udstillet.

• Orkhonindskrifterne
• Vilhelm Thomsen
• tyrkiske sprog