Jylland er en dansk skruefregat bygget på Orlogsværftet i årene 1857-1862.
Fregatten blev bygget som krigsskib og har bl.a. deltaget i de slesvigske krige; dets sidste togt blev gennemført i årene 1886-87. Jylland udgik af Flåden i 1892 og blev efterfølgende anvendt som kaserneskib på Holmen og siden logiskib for skolebørn. I dag er fregatten museumsskib og befinder sig i fast dok i Ebeltoft.
Fregatten Jylland er 71 m lang, 13 m bred og har en dybgang på 6 m.
Fregatten blev søsat den 20. november 1860. Det var et såkaldt fuldkraftskib med et deplacement på 2450 tons. I sin konstruktion var den et sejlskib, men var samtidig forsynet med dampmaskineri og skrue. Fregatten havde derved to uafhængige fremdrivningssystemer, hvilket gav den taktiske fordele under kamphandlinger.
Fuldkraftsskibene udgjorde en overgangstype mellem sejlkrigsskibene i træ og de dampdrevne af jern, der fremkom efter 1860. I Danmark blev der kun bygget tre fuldkraftsskibe, hvoraf Jylland var det sidste.
Jylland kunne holde en fart på omkring 12 knob med maskinkraft alene. Besætningen var på ca. 440 mand. Den oprindelige armering bestod af 44 glatløbede forladekanoner. Senere, under 2. Slesvigske Krig i 1864, blev nogle af disse erstattet med moderne riflede kanoner.
Jylland var krigsudrustet i 1864 og deltog i Slaget ved Helgoland den 9. maj 1864. Der blev gennemført adskillige togter med fregatten. Under et togt til Island i 1874 i anledning af Tusindeårsfesten fungerede fregatten som kongeskib. Det sidste togt blev gennemført i årene 1886-1887.
I 1908 blev det besluttet at sælge et par ældre kaserneskibe, herunder Jylland. Den blev solgt til ophugning til et tysk firma, men blev straks efter tilbagekøbt af en kreds af private, der i de følgende år anvendte skibet som udstillingsplatform for Landsforeningen Dansk Arbejde.
I årene 1912-1925 var fregatten ejet af godsejer Einar Schou. Ved hans død i 1925 overgik skibet til Staten. I 1926 blev der dannet en komité til fregattens bevarelse, og i 1936 oprettedes tillige en støtteforening for bevaringsbestræbelser. I årene 1935-1950 lå fregatten ved Langebro, København, og blev anvendt som logiskib for provinsbørns ferieophold i hovedstaden.
Da fregatten ophørte med at være logiskib, var den i elendig forfatning og stod til ophugning, men i 1952 blev der dannet et fællesudvalg af interessenter, der arbejdede for at bevare fregatten som museumsskib.
Ebeltoft meldte sig som interesseret i at modtage fregatten og etablere den som museumsskib. Bag initiativet stod kommunen og turistforeningen. Den 20.-21. september 1960 blev fregatten så bugseret fra Holmen til Ebeltoft, hvor den har ligget lige siden. I 1979 etableredes fregatten som et selvejende museum.
Ideen er at fremvise fregatten dels som et stykke danmarkshistorie, dels som et udtryk for tidligere tiders skibsbygning i Danmark. Den endelige restaurering af fregatten blev gennemført i årene 1989-1994 med støtte fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal (A.P. Møller Fonden). Fregatten befinder sig nu i en fast dok med tilhørende udstillingsbygninger og er et velbesøgt turistmål.
Regeringen har nu præsenteret et udspil til en ny karakterskala, der skal erstatte den nuværende 7-trinsskala. 7-trinsskalaen har været i brug siden 2006 og er blandt andet blevet kritiseret for dens brug af den negative karakter -3.
Tyfonen Kalmaegi har været skyld i mindst 114 filippineres død siden tirsdag. Kalmaegi bevæger sig nu mod Vietnam, der allerede er ramt af massive oversvømmelser. Tyfon er betegnelsen for en tropisk cyklon dannet i det vestlige Stillehav.
USA's højesteret vil i løbet af de kommende måneder tage stilling til, om det er lovligt, at præsident Donald Trumps regering tidligere i år indførte høje toldsatser på udenlandske varer.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.