Faktaboks

Maren Uthaug
Født
7. oktober 1972, Kautokeino
Nationalitet
dansk-norsk-samisk

Maren Uthaug er en dansk-norsk-samisk tegneserieskaber og skønlitterær forfatter. Siden 2013 har hun tegnet den daglige stribe Ting jeg gjorde for Politiken, og hun har udgivet fem romaner, senest 11% (2022) og 88% (2024). Den forventede sjette roman, 1%, vil afslutte den dystopiske trilogi.

Uthaugs danske romaner er oversat til flere sprog. I 2018 modtog hun DR Romanprisen for Hvor der er fugle, og hun blev i 2022 tildelt De Gyldne Laurbær for romanen 11%.

Opvækst og uddannelse

Af //Ritzau Scanpix.

Maren Uthaug blev født i Kautokeino i Finnmark i Norge og flyttede som otteårig til Haderslev. Efter studentereksamen læste hun teologi i Aarhus, inden hun flyttede til København for at blive tekstforfatter i reklamebranchen. I 2013 vandt hun Politikens tegneseriekonkurrence med striben Ting jeg gjorde, og samme år debuterede hun som skønlitterær forfatter med romanen Og sådan blev det.

Tegneserietegner og romanforfatter

I sin stribe Ting jeg gjorde viser Uthaug en humoristisk tilgang til hverdagslivets små og store spørgsmål. Både tegninger og tekster er minimalistiske og tager udgangspunkt i hendes eget liv. Flere af striberne er blevet udgivet i bøgerne Ellers går det godt, Den lyse side, Sådan overlever du livet og Sådan overlever du at have en teenager. Uthaug har foruden sine danske udgivelser bl.a. også lavet tegneserier, der skildrer det samiske samfund satirisk.

Temaer og fortællestil

Familie, identitet, tabuer og samfundskritik præger både Uthaugs tegneserier og romaner. Hendes fortællestil forener personportrætter med groteske elementer og kulturhistoriske perspektiver. Forfatterskabet spænder fra de tidlige romaners realistiske skildringer til de senere værkers spekulative og dystopiske universer, hvor samfundsstrukturer og kønsroller udfordres.

De spekulative romaner 11% og 88% har lighedstræk med Margaret Atwoods roman A Handmaid’s Tale (1985, dansk Tjenerindes fortælling, 1986), der ligeledes undersøger magt, køn og sociale strukturer i en alternativ virkelighed.

Og sådan blev det

Debutromanen Og sådan blev det (2013) skildrer pigen Ristens tab af sine samiske rødder, da hun som barn flyttes fra Nordnorge til Danmark og får ændret sit liv og sit navn. Fortællingen udforsker temaer som identitet, tro og tilhørsforhold gennem et nøgternt, underspillet sprog og et sammensat persongalleri uden entydige helte eller skurke.

Med både humor og sørgmodighed fremstiller romanen, hvordan tavshed, kulturel udviskning og søgen efter oprindelse præger Risten fra barndommen i 1970’erne til voksenlivet i 2000’erne.

Hvor der er fugle

I Hvor der er fugle (2017) skildrer Maren Uthaug en familie, der gennem generationer har levet med hemmeligheder, og som har været styret af en længsel efter frihed, symboliseret ved romanens gennemgående fuglemotiv. Fortællingen udfolder sig gennem flere stemmer og perspektiver, der gradvist afslører nye sandheder og nuancer.

Romanen skildrer slægtshistorien i et symbolmættet sprog, der veksler mellem mørke og håb, så familiens tragiske og groteske skæbner fremstår både realistiske og nuancerede.

En lykkelig slutning

Ligesom i Hvor der er fugle undersøger Maren Uthaug i En lykkelig slutning (2019) familieforhold og menneskers skyggesider over flere generationer. Romanen følger syv led af bedemandsslægten Christiansen og deres omgang med død, overtro og familiens mørke tilbøjeligheder.

Historien sammenføjer slægtshistorie med en kulturhistorisk gennemgang af begravelsesritualer gennem to århundreder, og den fortælles gennem flere perspektiver, hvoraf Nicolas’ udgør et centralt bindeled mellem fortid og nutid. Romanen anvender et nøgternt sprog og en morbid humor til at skildre Nicolas’ bestræbelser på at forstå og bearbejde døden og de mørke familietraditioner.

11 %

I 11 % (2022) udfolder Maren Uthaug en satirisk og dystopisk fremtidsfortælling om køn, magt og moral i et matriarkalsk samfund. Flere hundrede år efter en revolution lever kvinder i et hierarkisk fællesskab, mens de få tilbageværende mænd holdes indespærret og kun anvendes til forplantning. I et forandret København må fire kvinder samarbejde, da en dreng pludselig undslipper fangenskab og udgør en potentiel trussel.

Kvindernes beslutninger afslører både styrker og svagheder i samfundet, og gennem deres handlinger udforsker romanen temaer som køn og sociale strukturer. Samtidig genfortolker Uthaug skabelsesmyten om Lilit og Eva og bruger den som afsæt for refleksioner over tro, begær og magt i en verden, hvor kvinderne har overtaget, og hvor kampen for frihed og lighed skaber nye former for kontrol og afhængighed.

88 %

88 % (2024) fortsætter den dystopiske fortælling fra 11 % og skildrer et fremtidigt samfund, hvor kvinderne har magten, mens mændene lever i fangenskab. Handlingen foregår cirka hundrede år efter “Evolutionen”, der fjernede de fleste mænd, og cirka halvtreds år efter begivenhederne i 11%. Romanen følger flere kvinder fra forskellige baggrunde og fletter deres liv sammen. Kvinderne udforsker herskelyst, begær og overlevelsesstrategier, mens den enkelte forsøger at skabe mening og handlefrihed inden for samfundets begrænsninger.

Fortællingen benytter ligesom forgængeren satiriske, spekulative og mytologiske elementer og giver et humoristisk og kritisk blik på forholdet mellem køn, samfund og seksualitet.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig