Rigmor Mydtskov

Faktaboks

Rigmor Mydtskov

Født: 23. maj 1925, København
Død: 15. februar 2010, Bispebjerg, København

Rigmor Mydtskov var en dansk fotograf, der havde sit primære virke som henholdsvis teater- og portrætfotograf. Hun blev mest kendt for sit arbejde igennem tre årtier som fotograf for dronning Margrethe. Hendes billeder af tronfølgeren og siden regenten er gennem årene blevet et vigtigt kapitel i dansk fotografisk historie.

Barndom og ungdom

Rigmor Mydtskov var barn af Hans Julius Mydtskov (1887-1973) og sygeplejerske Edit Maria Nerman (1899-1983). Faderen var en førende portræt- og teaterfotograf, der først havde studie i Helsingør. Da han i 1930 blev teaterfotograf ved Det kongelige Teater, oprettede han også et studie i København. Men da det både var dyrt og besværligt med to adresser, flyttede hele familien og "Huset Mydtskov” til København i 1937.

Rigmor Mydtskov kom i lære hos sin far og blev færdiguddannet i 1944. Frem til 1954 fotograferede hun portrætter for faderen. Broderen Jørgen Mydtskov (1931-2011) var udset til at overtage teaterfotograferingen i firmaet, hvilket da også skete, men da han blev indkaldt som soldat, begyndte Rigmor at vikariere for ham, især ved Det ny Teater. I 1970 blev hun fast fotograf for Det kongelige Teater, mens broderen blev produktionsleder og teknisk direktør sammesteds.

Rigmor Mydtskov blev dermed den naturlige aftager til det begyndende familiedynasti. Allerede da faderen i 1955 holdt sin monumentale jubilæumsudstilling i København, var en række af billederne taget af Rigmor Mydtskov.

Eget atelier og fotograf for dronning Margrethe

I 1962 blev Rigmor Mydtskov gift med fotografen Steen Rønne (1937-1995), og sammen grundlagde de eget atelier i Kattesundet i det indre København; senere rykkede de til Badstuestræde. Rigmor Mydtskov har fortalt, at de var et godt team, og at hun lærte meget af ægtefællen.

Det var i Kattesundet, at Mydtskov i 1963 modtog et opkald fra en ung kvinde, der bestilte tid til en portrætfotografering. "Stemmen viste sig at være prinsesse Margrethes. Tronfølgeren var et smut hjemme fra sin studier i Sorbonne, og vi aftalte vor første fotografering den 7. maj kl. 11."

Det første portræt af dronningen

Rigmor Mydtskovs første billede af Margrethe var sort/hvidt, smukt, men alligevel en smule ordinært. Tronfølgeren kiggende frem for sig, smilende. Men i forhold til den meget strenge stil som kongelig hoffotograf Peter Elfelt havde stået for, var portrættet forfriskende. Selv dronning Ingrids fotograf fra begyndelsen af 40’erne, Anne Marie Lindequist, fremstod en smule gammeldags til sammenligning. Mydtskovs billede udstrålende en friskhed, som var sjælden set i skildringen af den royale familie.

Billedet af den unge tronfølger blev begyndelsen på et langt parløb, hvor Mydtskov var med til at skabe grundlaget for dronning Margrethes ikonografi helt frem til 1990’erne. I løbet af de omkring 30 år udviklede både regenten og fotografen sig som mennesker og som offentlige personligheder.

Mydtskov havde en sjælden indføling, hvor hun på én gang var intimt nærværende og besad den diskretion, som hørte til faget. Ligeledes var hun meget bevidst om detaljen og håndværket; ikke kun i forhold til dronning Margrethe, men også til sine kunder i almindelighed. I 1988 blev hun belønnet med Kunsthåndværkerrådets Årspris og i 1992 med Bindesbøll Medaljen for sit arbejde.

Tronfølgeren og kongen

Fra det relativt traditionelle portræt af prinsesse Margrethe viste Mydtskov allerede i 1964 sin helt særlige stil og indlevelse i et portræt fra Fredensborg Slot af kong Frederik og dronning Ingrid flankeret af de tre døtre. Stilistisk var det gennemført med Frederik 9. på mørk baggrund i centrum og prinsesse Benediktes og Margrethes ansigter indenfor hver sin mørke ramme. Kong Frederik kigger direkte på prinsesse Margrethe, der kigger på sin far – og dette endda i næsten bortvendt profil. De fleste andre fotografer ville nok have bedt alle om at se direkte på fotografen, især i forbindelse med et officielt royalt portræt. Men Mydtskov fangede den samhørighed, der var mellem kongen og tronfølgeren.

Margrethe og prins Henrik

Omkring samme tid kom prins Henrik ind i den kongelige familie, og Mydtskov tog et dobbeltportræt af Margrethe og Henrik i forbindelse med forlovelsen på Fredensborg, den 1. oktober 1966. På portrættet kigger de begge ud ad et vindue, således at begge deres front er oplyst, mens rygpartierne og baghovederne er mørke. I 1972 kom den bundne opgave at skabe et dobbeltportræt af det nye regentpar til et julemærke.

"Skæbnemodel"

Rigmor Mydtskov foran et udvalg af hendes billeder. Foto fra 1999.

Rigmor Mydtskov

Af Carsten Lundager/Ritzau Scanpix.

Licens: Begrænset anvendelse

Balancegangen mellem skildringen af myndig autoritet, det offentlige repræsentative og det private blev en af Mydtskovs kerneværdier. Hun kaldte dronning Margrethe sin ”skæbnemodel”, hvilket ikke er nogen overdrivelse, når man ser billederne over de tre årtier.

I virkeligheden skulle Rigmor Mydtskov nok have været udnævnt til kongelig hoffotograf, men da det var en titel som syntes at være på vej ud, fik Mydtskov i stedet "Prædikat af Fotograf for hendes Majestæt Dronningen" i 1988. Derudover blev hun ridder af Dannebrogordenen i 1990.

Der blev dog længere og længere mellem fotograferingen af dronningen op gennem 1990’erne. Dels var Mydtskov begyndt at mærke alderen trykke, dels blev fotograf Klaus Møller hentet ind. Senere igen kom en række forskellige fotografer til på projektbasis.

Teaterfotografierne

Parallelt med skildringen af dronningen og den royale familie var Mydtskov knyttet til forskellige teaterscener i København, primært Det kongelige Teater. I begyndelsen var hun med sin egen formulering ”hundeangst” for teatret. Men da faderen efterhånden ophørte som fotograf, var det naturligt, at hun ”arvede” teatret. Til de tidligste fotograferinger dirigerede faderen dog arbejdet, hvilket den unge Mydtskov lærte meget af. Teatret bed sig fast i hende, og hun blev accepteret af både teatret og nok så vigtigt: skuespillerne.

På samme måde som med portrætterne af dronningen viste Mydtskov, at hun havde sans for iscenesættelse og det at fortælle en historie. Hun kunne således skabe både store tableauer og skildre nære, intime situationer.

Det er vanskeligt at genrebetegne teaterfotografiet, der lægger sig op ad en lang række andre traditioner. For i virkeligheden dækker teaterfotografering både rolle- og scenebilleder, portrætter, andre PR-arbejder, privatbilleder og fotografier taget hjemme hos skuespillere, instruktører og forfattere selv. Det kan således være vanskeligt at tale om, hvad et godt teaterbillede er. Er det dét, som komprimerer hele forestillingen i én opstilling? Skal fotografiet være gengivende eller tolkende? Og skal det digte videre på titlen, skuespillerne eller manuskriptet?

Mydtskovs stil

Mydtskov stod langt hen ad vejen for en konservativ stil. Det var ikke hende som fornyede teaterfotografiet herhjemme. Men som det gjaldt for portrætterne af kongefamilien, var æstetikken, håndværket og indlevelsen intakt og samtidigt et særkende ved hendes stil. Og der er ingen tvivl om, at hendes kærlighed til teatret prægede hendes mangeårige samarbejde med Det kongelige Teater.

De sidste år blev Mydtskovs stil mere og mere stilfærdig og tilbageskuende. Dette skyldtes ikke mindst hendes problemer med at gå og stå. Ofte sad hun med sit kamera ude på tilskuerpladsen og ”affotograferede” hele scenen som et ”billede i billedet”. Hun klagede ofte over, at det ikke var muligt at rekvirere andet lys end det, der allerede var sat til forestillingen. Samtidigt oplevede hun, at der opstod et paradigmeskift i løbet af 1960’erne og 1970’erne. De unge dokumentarister med småbilledkameraer var et nyt redskab for teatrene. Det var en generation, som arbejdede hurtigt og stillede færre krav.

Portrætterne

Gennem hele perioden som fotograf, også da hun efter sin skilsmisses fra Steen Rønne i 1975 grundlagde sit eget atelier, ernærede Mydtskov sig som portrætfotograf. Med afsæt i arbejdet med dronningen og Det kongelige Teater fik hun hurtigt skabt sig en kundekreds, der bestod af samfundets top samt skuespillere, musikere, billedkunstnere mv. Nok var Rigmor Mydtskovs portrætter blevet mere og mere tilbageskuende, men igen var hendes store fortrin det klassiske billede med en stor æstetisk sans og det gode håndværk.

Fra at have være meget usikker på sig selv blev Mydtskov med tiden en meget bestemt kvinde. Endda det man kunne kalde ”en karakter”, hvorfor hun også blev yndet selskab både i sit atelier og i medierne. I 1990 skabte hun en serie på 10 afsnit til TV2, hvor hun præsenterede kolleger, eksempelvis sin diametrale modsætning Jacob Holdt.

Portrætterne Mydtskov tog i sit atelier bar præg af ønsket om at skildre folk på smukkeste vis. I forhold til at tage billeder af andre end de kongelige, udtalt hun: "Der kræves nøjagtigt det samme, som der kræves ved at fotografere alle andre mennesker; at du er helt ansvarlig overfor, hvad du leverer ud af huset og til hvilket formål. Det er egentligt meget enkelt."

Tradition frem for fornyelse

Mydtskov var således i høj grad én, som søgte traditionen fremfor fornyelsen. Det var ikke fra Huset Mydtskov, at portrætfotografiet blev udviklet. Derimod var stilsikkerheden intakt gennem hele karrieren. Der findes mange smukke billeder: Suzanne Brøgger i profil med sin hånd hvilende nærmest sensuelt på sin skulder. Og den plisserede kjole, der nærmest bølgeagtigt skaber både lethed og monumentalitet. Meget ofte var de simpleste billeder også de mest medrivende: Poul Kjærholm, hvor han kigger nedad, så hans øjne ikke ses. Henrik Nordbrandt i sort/hvid, gengivet på forsiden af hans Egne digte. Ved disse mandlige kunstnerportrætter synes Mydtskov at have givet sig selv friere hænder.

Andy Warhol og Reigning Queens

I 1985 skabte den amerikanske popkunstner Andy Warhol silketryk-serien Reigning Queens af regerende dronninger: Elisabeth 2. (Storbritannien), Beatrix (Holland), Ntfombi Twala (f. 1949) (Swaziland) og dronning Margrethe. Samtlige af Warhols billeder blev til på baggrund af officielle eller allerede eksisterende fotografier. For Danmarks vedkommende valgtes et portræt som Mydtskov havde taget i 1972 som et af de første officielle fotografier af dronningen efter kroningen. Et portræt af regenten med de vigtigste ordener.

Elever af Huset Mydtskov

Udover sønnen Martin Mydtskov Rønne (født 1964) uddannede Mydtskov en lang række fotografer. En af de meget tidlige elever var Susanne Mertz (født 1946), som ofte har kommenteret sit ophold i atelieret. Desuden kan nævnes kunst- og dokumentarfotografen Joakim Eskildsen (født 1971) og portrætfotografen Helga Theilgaard (født 1976).

Bøger

Der er udkommet en række bøger af og om Rigmor Mydtskovs fotografi, bl.a.:

Portrætter af en dronning, 1991, af Rigmor Mydtskov
Ballettens pragt og eventyr, 1995, af Rigmor Mydtskov
Margrethe II – portræt af en dronning, 1996, af Tove Kurtzweil og Lars Schwander
Rigmor Mydtskov – en dokumentation, 2003, af Niels Birger Wamberg og Bente Scavenius
Mydtskov – de kongelige portrætter, 2022, af Thyge Christian Fønns-Lundberg

Udstillinger

Rigmor Mydtskov deltog bl.a. på følgende udstillinger:

Gråtoner (fællesudstilling, Kunstindustrimuseet, 1975)
På din maske vil jeg kende dig (Kong Hans Salen, Magasin du Nord, 1985)
Portrætter af en dronning (Auktionshuset Bukowski, 1991)
Sjæle op til overfladen – et liv i billeder (Museet for Fotokunst, Brandts, 2003

Mydtskov modtog Läkerols kulturpris i 1991.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Fotografer - Danmark

Lars Schwander

Cand.mag.