Angiotensin II-receptorblokkere er lægemidler, der hæmmer virkningen af angiotensin II – et hormon med blodtrykshævende effekt. Angiotensin II bidrager til karforsnævring og stimulerer udskillelse af aldosteron fra binyrebarken, hvilket fører til tilbageholdelse af natrium og vand i nyrerne. Det øger blodvolumen og blodtrykket. Ved at blokere angiotensin II’s binding til AT₁-receptoren reducerer angiotensin II-receptorblokkere både perifer modstand og væskeophobning i kroppen.

Faktaboks

Også kendt som

AT1-blokkere, sartaner, angiotensinreceptor-antagonister

Anvendelsesområder

Angiotensin II-receptorblokkere anvendes ved forhøjet blodtryk og hjertesvigt med nedsat pumpefunktion i venstre hjertekammer. De bruges også ved protein i urinen (proteinuri) hos personer med nyresygdom, uanset om der er samtidig diabetes. De har en lignende virkningsmekanisme som ACE-hæmmere, og anses som et alternativ ved intolerans over for disse, især ved forekomst af tør hoste.

Stofnavne i denne gruppe ender på –sartan, og eksempler anvendt i Danmark inkluderer losartan, candesartan, valsartan og irbesartan. Præparaterne findes også som kombinationsprodukter med f.eks. thiazider eller calciumantagonister.

Bivirkninger

De mest almindelige bivirkninger er lavt blodtryk, svimmelhed og forhøjet kalium i blodet. Nyresvigt er en sjælden bivirkning. Lægemidlerne må ikke bruges under graviditet eller amning.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig