Atrieflimren er en forstyrrelse af hjerterytmen, der karakteriseres ved hurtige og uregelmæssige sammentrækninger af hjertets forkamre (atrier). Atrieflimren er den mest almindelige hjerterytmeforstyrrelse. Tilstanden skyldes ukontrollerede elektriske impulser i forkamrene.
Forekomsten er omkring 1 % hos personer under 60 år. Hyppigheden stiger med alderen, og hos personer over 80 år er hyppigheden 7-10 %. Mænd har 60 % højere risiko for udvikling af atrieflimren end kvinder.
Forekomsten af atrieflimren er stigende, hvilket kan skyldes, at der er flere ældre, og at flere overlever hjerte-kar-sygdomme og dermed er i risiko for atrieflimren. Ligeledes stiger legemshøjden og forekomsten af fedme i befolkningen, som begge er risikofaktorer for udvikling af atrieflimren.
Atrieflimren inddeles efter varigheden af anfaldene:
Anfaldsvis atrieflimren kaldes også paroksystisk atrieflimren. Det betegner episoder med atrieflimren, der kommer og går. Atrieflimren ophører af sig selv eller behandles effektivt inden for én uge.
Atrieflimren der varer længere en én uge kaldes persisterende (vedvarende) atrieflimren. Denne type kræver ofte behandling.
Hvis anfaldene af atrieflimren har varet mere end ét år eller længere trods behandlingsforsøg har personen langvarig persisterende atrieflimren.
Permanent atrieflimren betegner det forhold, at lægen har opgivet forsøgene på at opnå normal sinusrytme hos personen. Atrieflimren er konstant til stede hos personen.
Anfaldsvis atrieflimren kan udløses af akut sygdom som influenza, lungebetændelse og blodforgiftning. Den kan også optræde uden nogen påviselig udløsende faktor.
Væsentlige risikofaktorer for udvikling af kronisk atrieflimren er forhøjet blodtryk, stort alkoholforbrug og højt stofskifte. Høje og overvægtige personer er i øget risiko for at udvikle kronisk atrieflimren. Personer med forskellige former for hjertelidelser, herunder hjerteklapfejl, koronarsygdom, tidligere blodprop i hjertet og lungelidelser har øget forekomst af atrieflimren. Elitesportsfolk har øget risiko for atrieflimren efter mange års hård træning. Arvelige faktorer spiller ingen større rolle for udvikling af kronisk atrieflimren.
Atrieflimren skyldes dannelsen af talrige små impulscirkler i forkamrene, hvorved forkamrene aktiveres med en frekvens på 350–600 udladninger per minut. Forkamrene trækker sig ikke rytmisk sammen som ved normal aktivering fra sinusknuden. Nogle impulser overledes uregelmæssigt fra forkamrene via atrioventrikulærknuden til hjertekamrene. Pulsen bliver derfor uregelmæssig, både hvad angår frekvens og styrke. Pulsfrekvensen er som regel 60–200 slag per minut.
Atrieflimren optræder ofte anfaldsvis i kortere eller længere anfald, som i begyndelsen kan gå over af sig selv, men som senere kræver behandling for at gå over og til sidst bliver permanent.
Atrieflimren udløses ofte af ekstrasystoler, der udgår fra lungevenernes indmunding i venstre forkammer. Dette forhold er baggrunden for kateterablationsbehandlingen, som omtales nedenfor.
Når hjerterytmen skifter fra den normale jævne sinusrytme til flimrepulsen, kan personen føle hjertebanken. Hjertet slår uregelmæssigt, for kraftigt og oftest for hurtigt (takykardi). Nogle får åndenød (dyspnø), brystsmerter, svimmelhed og forværret fysisk form. Hvis flimrepulsen har varet i længere tid, mærkes den kun i mindre grad. Nogle kan føle sig trætte, idet hjertekamrene slår for hurtigt, og fordi pulsen kan øges kraftigt ved fysisk anstrengelse.
Atrieflimren kan også forekomme uden symptomer og kan opdages tilfældigt ved pulstælling eller EKG-undersøgelse.
Atrieflimren øger risikoen for blodpropdannelse i venstre forkammer. Små stykker af sådanne blodpropper kan løsne sig og føres med blodstrømmen til arterier, eksempelvis i hjernen, hvor de kan forårsage blodpropper i hjernen. En betydelig del af alle slagtilfælde skyldes blodpropper, der dannes i venstre forkammer under atrieflimren. Hos personer med atrieflimren er risikoen for blodprop i hjernen ca. 5 % per år. Risikoen for demens er ligeledes øget, idet der kan dannes et stort antal mikroblodpropper i hjernen.
Hvis flimrepulsen er for hurtig over længere tid, kan der udvikles hjertesvigt. Den rette medicinske behandling reducerer risikoen for komplikationer betydeligt.
Diagnosen atrieflimren mistænkes ved uregelmæssig hjertefrekvens og bekræftes ved optagelse af EKG. Typisk for EKG-billedet ved atrieflimren er fravær af forkamrenes normale signal (P-takken), en uregelmæssig grundlinje og varierende afstand mellem de elektriske impulser fra hjertekamrene (QRST).
Ved kortvarige anfald kan det være vanskeligt at stille diagnosen med én enkelt EKG-registrering, idet den skal foretages under anfaldet for at vise atrieflimren. EKG-overvågning med et lille, bærbart apparat over længere tid (ofte 24 timer) kan da bruges til at måle hjerterytmen. Nogle pulsure kan vise den ujævne flimrepuls, men der findes også armcomputere, der kan registrere et brugbart EKG.
Atrieflimren kan skelnes fra atrieflagren ved hjælp af EKG. For personen kan anfaldene opleves ens, men behandlingen er ofte forskellig. Nogle personer har skiftevis anfald af atrieflimren og atrieflagren.
Behandlingen har fire hovedmål:
Målet er at genvinde og opretholde normal hjerterytme (sinusrytme). Den mest almindelige behandling er elektrokonvertering. Dette er en smertefuld procedure, der gives på hospitalet, hvor beroligende medicin eller en let bedøvelse (narkose) er nødvendig. Ved elektrokonvertering gives et kraftigt strømstød gennem brystkassen. Denne metode giver ofte omslag til normalrytme, og personen kan tage hjem samme dag. Af og til bruges konvertering med medicin givet intravenøst eller som tabletter. Nogle personer kan bruge en "pill-in-the-pocket-strategi" og selv tage medicin, når de får anfald.
Elektrokonvertering kan standse anfald, men forebygger ikke tilbagefald. Nogle gange ved personen selv, hvad der udløser anfaldet; eksempelvis kan weekenddrikkeri være den udløsende årsag hos nogle. Ved hjerte- og karsygdom vil intensivering af blodtryksbehandlingen, behandlingen af koronarsygdom eller hjertesvigt kunne hjælpe.
Medicin, der kan konvertere atrieflimren (antiarytmika) kan ofte bruges fast for at forebygge nye anfald, men nogle personer kan opleve ubehagelige bivirkninger.
Atrieflimren kan ofte kureres ved kateterablation, hvis formål er at destruere det væv, der giver ophav til de hurtige og uregelmæssige impulser, som udløser atrieflimren. Ved operationen føres tynde ledninger (elektrodekatetre) ind i hjertet og hen til lungevenernes indmunding i venstre forkammer. Her ødelægger kateteret det væv, hvor atrieflimren opstår og vedligeholdes. Behandlingen er oftest vellykket hos personer, der har paroksystisk eller persisterende atrieflimren. Ved permanent atrieflimren er virkningen mindre sikker. Alvorlige komplikationer til indgrebet er sjældne.
Efter flere elektrokonverteringer og eventuelle bivirkninger af antiarytmiske lægemidler, kan personen nødsages til at acceptere permanent atrieflimren. Hjertets ydeevne er lidt lavere, men personen slipper for frygten for anfald, der pludselig kan opstå.
Hjertekamrenes pumpefrekvens holdes inden for et acceptabelt niveau, hvor hvilepulsen ikke overstiger 100 slag i minuttet, og pulsen øges passende ved fysisk anstrengelse. Hensigten er at reducere gener og forebygge hjertesvigt.
Medicinsk frekvensreduktion gives i form af betablokkere eller calciumantagonister. De har lidt forskellig virknings- og bivirkningsprofil. Hos ældre uden større behov for fysiske anstrengelser kan behandling med digoxin alene være aktuelt. Amiodaron anvendes sjældnere og som regel kun ved alvorlig hjertesvigt.
Hvis frekvensbehandlingen ikke er tilstrækkelig effektiv, kan der anlægges permanent atrioventrikulær blokade ved kateterablation. Herefter er indoperation af en pacemaker nødvendig.
Da personer med atrieflimren har øget risiko for blodprop i hjernen, skal blodfortyndende behandling (antikoagulationsbehandling) overvejes. Antikoagulationsbehandling reducerer risikoen for blodprop i hjernen fra omkring 5 % per år til omkring 1 % per år. Blodfortyndende medicin reducerer ligeledes risikoen for udvikling af demens for personer med atrieflimren. Indikationen for blodfortyndende behandling kan vurderes ved hjælp af en algoritme, hvor der indgår alder, køn, anden hjertesygdom, forhøjet blodtryk, diabetes mellitus, og tidligere apopleksi og blodpropper i kredsløbet. Denne algoritme anvendes i Danmark til vurdering af indikationen for antikoagulationsbehandling.
Nogle personer tåler ikke blodfortyndende medicin, men da kan det venstre hjerteøre fjernes, hvor de fleste blodpropper dannes, eller det kan lukkes til.
Ved atrieflimren mister hjertet omkring 20 % pumpekraft eller mere, hvis det slår for hurtigt. God frekvenskontrol er derfor særlig vigtig, hvis hjertet er svækket også af andre årsager.
Det første anfald med atrieflimren opleves ofte voldsomt for personen og medfører af og til akut hospitalsindlæggelse for at sikre diagnosen og behandle eventuelle alvorlige udløsende faktorer, herunder koronarsygdom, for højt blodtryk eller højt stofskifte. Senere anfald er som regel kun generende, men ikke farlige. Ved paroksystisk atrieflimren bliver anfaldene efterhånden hyppigere og varer længere. Den persisterende atrieflimren kan blive hyppigere og sværere at konvertere, og til sidst er der tale om permanent atrieflimren.
Den gennemsnitlige forventede levealder for personer med atrieflimren er højere end tidligere, men stadig to år kortere end hos jævnaldrende personer.
Lars Findsen er netop blevet tilkendt en erstatning på 20.000 kroner for, at PET i 2022 delte oplysninger af privat karakter med partiledere i Folketinget. Byretten fandt, at PET's briefing var "unødigt krænkende". Anklagemyndigheden vil anke dommen.
Novo Nordisk har fremlagt regnskab, hvor virksomheden igen nedjusterer salgsforventningerne. Samtidig melder virksomheden, at den store fyringsrunde på 5000 medarbejdere i Danmark er afsluttet.
Zohran Mamdani er valgt til ny borgmester i New York City fra 1. januar 2026. Mamdani tilhører den progressive fløj i Det Demokratiske Parti, og det overordnede fokus for hans valgkampagne var at gøre byen mere tilgængelig for folk med middel- eller lavere indkomst.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.