blodsygdomme

Blodsygdomme er en fællesbetegnelse for sygdomme, der udgår fra de organer, hvor blodets celler produceres og reguleres, hvilket er knoglemarv, lymfeknuder og milt. Læren om blodsygdomme hedder hæmatologi.

Tendens til at danne blodpropper (trombose) hører med til blodsygdommene, men ved tradition er det hovedsageligt tendens til blodprop i venerne, som undersøges og behandles af specialister i blodsygdomme. Tromboser på arteriesiden behandles af andre specialer afhængig af, hvor sygdommen viser sig.

Inddeling af blodsygdomme

Blodsygdommene inddeles typisk i godartede blodsygdomme og ondartede blodsygdomme.

Godartede blodsygdomme

Eksempler på godartede blodsygdomme er anæmier, blødersygdomme, herunder trombocytopeni (lave værdier af blodplader), visse sygdomme knyttet til blodplasmaet og tendensen til at danne blodpropper.

Behandlingsprincipperne ved godartede blodsygdomme er stærkt variererende. Mangelanæmierne behandles med tilskud af det der mangler, fx jern eller B₁₂-vitamin. Kroniske anæmier kræver ofte transfusionsbehandling, muligvis livslangt. Jernoverskud som følge heraf kræver jernfjernende behandling (jernkelering). Mange af sygdomme i denne gruppe har en immunologisk årsag, som kræver behandling med binyrebarkhormon, fx prednisolon, eller anden immundæmpende terapi. Blødersygdomme kræver tilskud af den defekte koagulationsfaktor (hæmofilibehandling). Trombocytopeni kan kræve trombocyttransfusioner.

Ondartede blodsygdomme

De ondartede blodsygdomme er kræftsygdomme, som bl.a. omfatter blodkræft (leukæmier), knoglemarvskræft (myelomatose), lymfeknudekræft (malignt lymfom) og myeloproliferative sygdomme.

Blodkræftsygdomme starter fra celler i knoglemarven eller i det lymfoide system, som er lymfeknuder, milt eller andet lymfoidt væv. Blodkræftsygdommene benævnes myeloide eller lymfoide, bestemt af hvilken celletype, der er årsag.

Mange kræftsygdomme i blodet vokser normalt ikke som svulster, men er diffust spredt i hele knoglemarven og i blodet fra starten. På grund af dette bruges begrebet spredning som udgangspunkt ikke om blodkræftsygdomme på samme måde som ved andre kræftsygdomme med svulster. Ved de maligne lymfomer er der hyppigst tale om svulster.

Blodkræftsygdomme behandles med kemoterapi, biologiske lægemidler herunder immunterapi, strålebehandling og stamcelletransplantation. Det er meget sjældent aktuelt at operere ved blodkræftsygdomme.

Aldersfordeling af blodsygdomme

De fleste arvelige, og typisk godartede, blodsygdomme findes hos både voksne og børn. Mange af sygdommene debuterer ved fødslen. Anæmi som følge af mangeltilstande, fx mangel på jern, B₁₂-vitamin og folinsyre, ses hyppigst i de ældste aldersgrupper, men jernmangel ses også hos børn i vækstperioder og ved fejlernæring. De ondartede blodsygdomme kan ses ses i alle aldersgrupper, men med forskellig fordeling. Eksempelvis ses akut lymfatisk leukæmi langt hyppigst før det 10. leveår (heraf navnet børneleukæmi), hvorimod akut myeloid leukæmi dominerer i voksenalderen. De kroniske leukæmier og myelomatose ses næsten kun hos voksne, ofte ældre. Maligne lymfomer er hyppigst hos voksne, men visse ses overvejende hos yngre voksne, fx Hodgkins lymfom.

Blodsygdomme hos nyfødte

Blodsygdomme hos nyfødte kan skyldes uforligelighed mellem moderens og fostrets blod. I moderkagen er fostrets og moderens blod adskilt fra hinanden af en ganske tynd cellevæg, som til tider kan blive utæt, hvorved lidt af fostrets blod føres over i moderen. Sådanne blødninger fra fostret til moderen kan ske løbende under graviditeten, men de største mængder overføres under fødslen. Hvis fostret og moderen har forskellig blodtype, kan moderen danne antistoffer mod fostrets blodlegemer. Antistofferne kan via moderkagen passere tilbage til fostret og ødelægge dets røde blodlegemer. Uforligeligheden kan bestå i, at fostret har arvet rhesuspositiv blodtype fra sin far, mens moren er rhesusnegativ. Dette kan føre til rhesussygdom (erythroblastosis). I ca. 25 % af tilfældene skyldes uforligelighed dog forskelle i andre blodtyper, fx AB0-type.

I andre tilfælde kan moderen danne antistoffer mod barnets blodplader, hvilket kan resultere i blødning hos fostret eller det nyfødte barn. Blødning hos det nyfødte barn kan også skyldes mangel på K-vitamin. Det forebygges ved tilførsel af K-vitamin til alle nyfødte børn.

Åreladning og blodsygdomme

Blodtapning har været en kendt behandlingsform helt tilbage til år 0, hvor allerede den antikke græske læge Galen gjorde flittig brug af denne behandling til en række af forskellige sygdomme. Billedet viser en blodtapning under mere primitive forhold, end der anvendes i dag.

Blodtapning

Af Nils Keyland/Nordiska Museet Arkivet/Wellcome Images.

Licens:

Åreladning, som er den ældste af alle behandlinger, bruges stadig i behandling af udvalgte blodsygdomme. Denne behandling blev tidligere brugt mod mange sygdomme, i mangel på andre metoder. I dag bruges åreladning for at få jern ud af kroppen, når der er for meget af dette, fx ved sygdommene hæmokromatose og porfyria cutanea tarda, og hvis der er for mange røde blodlegemer, fx ved polycytæmi.

Læs mere i Lex

Skrevet af:

Artiklen indeholder tekst fra:

Støttet af:

Novo Nordisk Fonden

Senest ændret:

18. september 2025, se alle ændringer

VILKÅR FOR GENBRUG:

begrænset genbrug

Vil du citere denne artikel? Kopier denne tekst og indsæt den i din litteraturliste: Birgens, Henrik Sverre; Greisen, Gorm: blodsygdomme i Lex på lex.dk. Hentet fra https://lex.dk/blodsygdomme

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Ikke-ondartede blodsygdomme

Henrik Sverre Birgens

Professor emer. dr.med; Herlev Hospital