Germinalcellesvulst er en svulst, der udvikles fra germinalceller (kimceller). Normalt giver germinalcellerne ophav til kønscellerne i testikler og æggestokke.

I fosterlivet udvikles forstadierne til germinalceller langs den såkaldte urogenitalliste i kroppens midtlinje. Der kan efter fødslen forblive rester af primitive germinalceller i kroppens midtlinje. Sådanne rester kan nogle gange danne udgangspunkt for germinalcellersvulster uden for kønskirtlerne (ekstragonadalt). At svulsterne er ekstragonadale, betyder, at de opstår uden for kønskirtlerne (gonaderne): testiklerne eller æggestokkene. Svulsten er da lokaliseret i organer fra midterste del af hjernen til nederste del af bækkenet.

Udbredelse

Over 90 % af germinalcellesvulsterne er ondartede. Den mest almindelige type er testikelkræft hos yngre, voksne mænd. De ekstragonadale germinalcellesvulster og svulster i æggestokkene ligner meget de almindelige former for testikelkræft. Geminalcellesvulster i æggestokkene inddeles i dysgerminomer (ligner seminomer i testiklerne) og non-dysgerminomer (non-seminomer i testiklerne), der underinddeles i endodermal sinustumor (blommesækstumor), embryonalt karcinom, choriokarcinom og teratom.

I Danmark diagnosticeres der hvert år omkring 300 nye tilfælde af germinalcellesvulster i testikler, 7-10 tilfælde med germinalcellesvulst i æggestokke og omkring 10 uden for kønskirtlerne (ekstragonadale).

90 % af de ekstragonadale svulster forekommer hos mænd. Ekstragonadale germinalcellesvulster har oftest udgangspunkt i brystskillevæggen (mediastinum), sjældnere i bageste bugvæg eller i midterste del af hjernen.

Diagnosen germinalcellesvulst

Udredning sættes normalt i gang, fordi personen mærker en knude i testiklen eller hos kvinder med symptomer som ved anden æggestokkræft. Der foretages da udredning med blodprøver og billeddiagnostik i form af ultralyd, CT, MR eller PET-CT.

Det er meget vigtigt at stille en præcis diagnose ved ekstragonadale germinalcellersvulster. Behandlingen af disse svulster er anderledes, og prognosen ofte væsentligt bedre end for andre og mere almindelige kræftformer, der forekommer i samme organer.

Hos knap halvdelen af personerne kan diagnosen underbygges, og svulstudviklingen følges ved at måle tumormarkørerne alfaføtoprotein (AFP) eller humant choriongonadotropin (hCG) i blodet.

Behandling af germinalcellesvulst

Behandlingen afhænger af undertypen, anatomisk lokalisering og udbredelse, og om en eventuel spredning er til stede. Behandlingen følger hovedprincipperne for tilsvarende typer af testikelkræft.

Geminalcellesvulster er særligt følsomme for kemoterapi. Seminom-lignende svulster (dysgerminomer) er meget følsomme for både kemoterapi og strålebehandling, og kan i de fleste tilfælde helbredes selv ved udbredt spredning.

Ekstragonadale, ondartede svulster af nonseminom-type kan også helbredes med kemoterapi og kirurgi, men prognosen er noget dårligere særligt ved udgangspunkt i mediastinum eller hjerne. Ved godartede ekstragonadale germinalcellersvulster, som er sjældne, er behandlingen operation.

Prognose

Næsten alle (over 95 %) danske patienter med germinalcellesvulst udgået fra testikel helbredes. Omkring 70-80 % af patienterne med udgangspunkt i æggestokkene eller på bageste bugvæg helbredes, mens cirka halvdelen af dem med udgangspunkt i mediastinum eller i hjerne bliver helt raske.

I Danmark er udredning og behandling af germinalcellesvulster centraliseret til Rigshospitalet, Odense Universitetshospital (OUH), Aarhus Universitetshospital (AUH) og Aalborg universitetshospital (AaUH).

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig