En kaftan er en lang frakkeformet overklædning til mænd. Oprindelig blev kaftanen benyttet i Centralasien og båret af både mænd og kvinder. Pelsforede kaftaner var nødvendige i det barske og kolde vinterklima, og slidser bagi og ved siden gjorde det muligt for ejeren at sidde på en hest. I det 1. årtusind f.v.t. blev kaftanen ført videre mod vest og blev en udbredt form for beklædning i hele Eurasien. I Europa har den siden renæssancen har haft en vis indflydelse på den europæiske herremode.
Faktaboks
- Etymologi
-
Ordet kaftan kommer via osmannisk tyrkisk fra persisk khaftān.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.