kaftan

Mode har gennem årtusinder været en stor del af samspillet mellem steppen og andre kulturer, og et af de mest åbenlyse eksempler er kaftanen. På den nordkaukasiske udgravning Mosjtjevaja Balka, en af Silkevejens nordlige stationer, har russiske arkæologer udgravet 16 pelsforede silkekaftaner, som i dag er udstillet på Eremitagen i Sankt Petersborg. De har alle påsyet stof udenpå. Fundene er vigtige derved, at de viser, at de lokale stammer i det nordlige Kaukasus havde kontakt med Kina, hele det irakisk-iranske område og området omkring det østlige Middelhav.

I en af stenkisterne i Mosjtjevaja Balka har man fundet en næsten hel kaftan i mønstret silkevævning, en samitumvævning med mønstre af et mytisk dyr af sasanidisk oprindelse, en såkaldt senmurv. Motivet er i en medaljon med perlekant, og fundet er dateret til 700-800-tallet. Samme motiv og vævning findes som fragmenter i Saint-Remi-katedralen i Reims i Frankrig, hvilket leder tanken hen på, at silkens bestemmelsessted var Paris.

Et andet eksempel på, hvordan kaftanen afspejler kulturudveksling over store afstande, har man fundet i den udtørrede saltsø Lop Nur i den østlige del af Tarimbækkenet i Xinjiang-provinsen i den østlige del af Nordvestkina.

I en af de sogdiske grave fra 400-600-tallet lå, hvad der må have været en velhavende købmand. Hans bemærkelsesværdige klæder består af en knælang kaftan lavet af dybrød silke og uld, der åbnes i højre side. Kaftanen blev holdt sammen af et silkebælte tilsat aromatiske urter.

Mønsteret på kaftanen er afbildet som tyre, der står over for hinanden, og to ørne, der kæmper mod hinanden, nogle med korte sværd. Mellem ørnene og tyrene er der afbildet træer, som hver forgrener sig i to hovedgrene øverst. Mønstret afspejler græsk indflydelse.

• Silkevejen
• silke
• Topkapı Sarayı
• contouche
• jodhpurs