scopolamin

Det parasympatiske nervesystem har en række vigtige funktioner i kroppen, bl.a. knyttet til regulering af hjerterytme og aktivitet i glat muskulatur. Scopolamin og andre antikolinerge midler har en række effekter på det parasympatiske nervesystem:

• Nedsat bevægelse i glat muskulatur omkring fordøjelseskanalen og urinvejene, hvilket medfører trægere fordøjelse og nedsat behov for vandladning.
• Nedsat bevægelse i muskulaturen omkring bronkierne, hvilket udvider luftvejene.
• Afslapning af musklen, der styrer pupillen (ciliarmusklen), hvilket medfører, at pupillen udvider sig, og evnen til at fokusere på nære objekter svækkes.
• Øget hjerterytme, fordi vagusnervens bremsende effekt på hjerterytmen hindres.
• Reduceret produktion af spyt, sved og mavesyre pga. mindre kirtelaktivitet.
• Dæmpet signaloverføring i centralnervesystemet, hvilket medfører, at scopolamin virker beroligende (sederende) i terapeutiske doser.

Scopolamin har været brugt til at forebygge køresyge. Mekanismen bag denne effekt er ikke fuldstændig kortlagt, men det antages, at scopolamin dæmper aktiviteten i området af hjernestammen, som videreformidler signaler fra balanceorganet til resten af centralnervesystemet. På den måde sendes der formentlig færre signaler til hjernens kvalmecenter.

Scopolamin har også været brugt som beroligende middel i livets slutfase. Ved narkose bruges scopolamin i kombination med andre lægemidler, bl.a. for at reducere sekretion af slim i luftvejene.

Blandt andre brugsområder er øjenundersøgelser, hvor scopolamin har været brugt som et alternativ ved allergi mod atropin.