Siderosis bulbi er en metalforgiftning af øjet på grund af en jern- eller stålsplint, der er blevet siddende inde i øjet efter en skade.

Faktaboks

Etymologi
Siderosis bulbi kommer af de græske ord sideros 'jern' og -osis 'tilstand, sygdom' og det latinske ord bulbus 'løg'
Også kendt som
siderose i øjet

Jernet vil afgive jernioner, som skader øjet, hvilket medfører en indre øjenbetændelse (uveitis) og skade på sansecellerne i nethinden. Det er også almindeligt, at patienten udvikler grå stær og grøn stær.

Behandling af siderosis bulbi

For at undgå sådanne skader skal man fjerne jernholdige fremmedlegemer i øjet kirurgisk så hurtigt som muligt.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig