Menneskekranier fra overgangen mellem Danmarks ældre og yngre stenalder med snitspor efter flintknive, der viser, at skalpering undertiden blev praktiseret i denne periode. Fundet er gjort på bopladsen Dyrholmen på Djursland. Det kan ikke med sikkerhed afgøres, om kranierne stammer fra 4000- eller 3000-tallet f.v.t. Men sammen med talrige andre knoglefund er de vidnesbyrd om, at tiden omkring landbrugets indførelse var præget af talrige konflikter, måske territoriale stridigheder, mellem landets beboere.

.

Skalpering er det at tage en fjendes skalp som trofæ; skalpen er den øverste del af hovedhuden med hår. Skalpering kan udføres såvel på levende som på døde fjender.

Eksempler på skalpering kendes fra de fleste tidsperioder og kontinenter, herunder Skandinavien i bronze- og jernalder, men er i moderne tider mest en skik forbundet med oprindelige folk i Nordamerika.

I Nordamerika var skikken med at tage skalpe oprindelig begrænset til nogle få folkeslag. Men skalpetagning blev videre udbredt, da koloniernes myndigheder som del i fordrivelsen af de oprindelige folk begyndte at udlove dusører for deres skalpe, hvilket førte til, at kolonister også begyndte på det.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig