Auguste Rodin var en fransk billedhugger, der i dag agtes som sin tids betydeligste foregangsmand for den moderne billedhuggerkunst. Han var jævnaldrende med den franske impressionismes toneangivende malere og er nu alment anerkendt som deres ligemand i samtidskunsten. Som billedhugger modellerede han sine figurer i ler eller gips og fik dem efterfølgende støbt i bronze. Efter 1900 arbejdede han med forkærlighed i andre billedhuggermaterialer, bl.a. kalksten, men først og fremmest i marmor. Det skal også bemærkes, at han var en produktiv og højt begavet tegner.
Rodins kunst rummede blandede senromantiske, naturalistiske og modernistiske træk; han placerede sig på dette grundlag som en decideret overgangsskikkelse imellem flere af tidens stilfaser. Et væsentligt progressivt aspekt af hans kunstneriske stræben var, at han arbejdede ud fra en generel forståelse af sine kunstneriske virkemidlers nonfigurative egenskaber. I dén henseende pegede hans virke i retning af modernismen.
Rodin fik udført et stort antal bronzeafstøbninger af sine vigtigste skulpturer, og en del nye afstøbninger er kommet til efter hans død. Hans livsværk er på dette grundlag vokset til et ganske betydeligt omfang og har vundet stor udbredelse på kunstmuser verden over.
Johannes Døberen prædiker (Saint Jean-Baptiste prêchant), 1878. Bronze. Med denne figur indledte Rodin sine bestræbelser for at indføre bevægelsen som et hovedelement i sine skulpturer. En variant af figuren er en ren bevægelsesstudie af en gående mand uden hoved og arme. Johannes Døber-figurens fodstilling, gestikulation og hele kropssprog i øvrigt røber hans intense ønske om at udtrykke bevægelse og handlingspræget dynamik. Det var med denne figur, at Rodin indledte udformningen af sin personlige teori om bevægelse i skulptur.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.