Bolatta Silis-Høegh er billedkunstner med grønlandsk-lettiske rødder. Hun er født og opvokset i Qaqortoq i Sydgrønland og i dag bosat i København. Hun arbejder fortrinsvis med maleri, tegning og installation.
Bolatta Silis-Høegh er særligt kendt for sine malerier, hvor hun bruger og iscenesætter sig selv og sin krop. Det er malerier som både indeholder en personlig eksistentiel refleksion og som taler ind i større samfundsdebatter samt bearbejder emner som traume, kolonialisme, racisme og feminisme.
Silis-Høegh arbejder derudover med installationer. Særligt hendes tidlige værker var popkulturelt inspireret og havde en form for humor eller ironi indlejret. I en længere årrække har Silis-Høegh arbejdet med emnet sårbarhed; sårbarheden ved at være menneske, kvinde og kalaaleq (grønlænder).
Bolatta Silis-Høegh er uddannet fra Aarhus Kunstakademi i 2006.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.