Bolatta Silis-Høegh

Udstillingen Lights On Lights Off fra 2014 bestod af en serie malerier, hvor Bolatta Silis-Høegh havde iscenesat sig selv, sin egen angst og depression i blå og grå farver med pletter, stænk og streger af rød og skrigende orange. En ydre hvidgrå krop mødte blødende indre organer. På flere måder brød denne serie af værker med hendes tidligere praksis, selvom hun også før havde arbejdet med kroppen i både tegning, maleri og installation.

Serien kom ud af en personlig krise og depression, men afsættet var også, at Inatsisartut (den grønlandske regering) i 2013 med et snævert flertal og udenom befolkningen valgte at ophæve nultolerancen overfor uran. Det afstedkom massive protester fra befolkning.

I værkerne brugte Silis-Høegh sin egen krop til at iscenesætte billeder af angst og afmagt. Samtidig talte værkerne ind i en større samfundsdebat ikke bare om uran, men om magt, udbytning og dét ikke at blive lyttet til.

Udstillingen turnerede Grønland, Danmark og Norden, ligesom den efterfølgende udstilling Storm (2015). Værker i denne udstilling forblev i farveholdningen fra Lights On Lights Off, men i stedet for kroppe var mange af motiverne øde, forblæste og ekspressive landskaber, som ikke kunne stedsspecificeres.

I udstillingen Kassandras søstre var 15 kvindelige malere inviteret til at udstille i Rundetårn.

Hvor værkerne i Lights On Lights Off samt Storm var i mere kolde, blå, grå og sorte nuancer, bevægede Silis-Høegh sig her over i mere rødlige og omfavnende nuancer, men stadig med motiver af egen iscenesatte og ekspressive krop.

Udstillingen var første gang, at Silis-Høegh i Danmark blev inviteret som kvindelige kunstner – og ikke først og fremmest som grønlandsk kunstner. En kategori som mange kunstnere med baggrund i Grønland ellers oplever at blive sat i, hvor deres kunst ikke ses på egne præmisser, men først og fremmest opfattes som noget, der kommer fra Grønland.

Silis-Høeghs værker tog igen udgangspunkt i egen krop med afsæt i et behov for selvomsorg, for at give sig selv et kram og for lytte til sig selv – som kvinde og som kalaaleq. I flere af værkerne spaltes Silis-Høeghs krop i to eller i spejlinger, som tager sig af hinanden.

Arbejdet med de varmere farver samt med traumer, omsorg og heling fortsatte Bolatta Silis-Høegh med, da hun i 2022 skabte en serie værker, hvor hun i motivet gik helt ind i livmoderen. Værkerne var dedikeret til de piger og kvinder, som blev udsat for spiralkampagnen i 1960'erne og 1970'erne: ”For at vise min kærlighed og ømhed til ofrene og deres ufødte børn”, skrev Silis-Høegh, da værkerne var med på udstillingen Hun gik en tur i Det Grønlandske Hus i København.

På Vestre Kirkegård i København står skulpturen Qanilaarneq af Bolatta Silis-Høegh, der blev opsat i 2018. Det var et kunstprojekt, som var igangsat af Det Grønlandske Hus i København. Skulpturen står i den grønlandske afdeling på kirkegården og består af fire sten fra hver af de fire kommuner i Grønland (Kommuneqarfik Sermersooq, Qeqqata Kommunia, Qaasuitsup Kommunia og Kommune Kujalleq).

Stenene er stillet op sådan, at de rører ved hinanden. Beskueren kan således finde trøst i stenene ved for eksempel at gå ind imellem dem, blive omsluttet af dem eller kramme dem. Bolatta Silis-Høegh har udtalt, at hun har forsøgt at finde en ømhed i stenen, som ellers er et hårdt materiale. Qanilaarneq kan på dansk oversættes til nærvær eller nærhed.

Samtidig er skulpturen inspireret af de grønlandske inussuk, stenvarder, som oversat til dansk betyder ”noget der minder om et menneske”, og som viste vej langs kysten og i fjeldet.

Paarivatsigit ('Vi passer på dig') fra 2024 er en tekstilinstallation i rødlige toner, draperende og hængt i en cirkelform, som man kan passere eller omsluttes af. Installationen fortsætter Silis-Høeghs arbejde med emnerne traume, omsorg og heling. På stoffet er der ansigter, som repræsentere formødre og forfædre der passer på, lytter og observerer. Tekstilinstallationen er en del af udstillingen Feel Me på Trapholt i 2024-2025.

I 2019 blev Bolatta Silis-Høegh inviteret af Nuuk Kunstmuseum til at lave en stedsspecifik installation i det dengang tomme Holms Hus ved Aqqaluks Plads i Nuuk. Hun indsamlede ukaliusat/arktisk kæruld og malede et rum i huset himmelblåt. Værket Ukaliusat havde indlejret en ro og en eftertænksomhed, som også er et gennemgående træk i Silis-Høeghs arbejde. Ukaliusat blev efterfølgende udstillet i blandt andet Rum46 i Danmark og er nu repræsenteret i samlingen på Wereld Museum i Amsterdam, Holland.

I 2012 var Bolatta Silis-Høegh repræsenteret på Den danske Pavillon for Arkitektur ved Biennalen i Venedig med værket Ningiu i udstillingen Possible Greenland. Her havde hun genskabt et ældre grønlandsk hjem eller en bedstemors stue med familiebilleder eller familieliv på væggene.

Haveforeningen Sisimit 2068 fra 2010 italesatte med humoristisk alvor, hvordan klimaforandringer og smeltende havis ville ændre Grønland. Installationen iscenesatte en haveforening stedssat i byen Sisimiut med blandt andet sælskindsbikinier på tørresnoren og uluer (traditionel grønlandsk kniv) til at knække kokosnødder med.

Bolatta Silis-Høegh er forfatter til tre børnebøger om pigen Aima. Bøgerne har hentet inspiration fra hendes egen opvækst i Qaqortoq.

Bolatta Silis-Høegh har deltaget i talrige gruppe- og soloudstillingen i Grønland, Danmark og Norden samt internationalt. Hun kuraterede udstillingen I vores levetid / Inuunitta nalaani, som præsenterede værker af Martin Brandt Hansen (f. 1990), Paninnguaq Lind Jensen (f. 1991), Paarma Brandt (f. 1990), Inuuteq Storch (f. 1989) og Maja-Lisa Kehlet på Nordatlantens Brygge.

Bolatta Silis-Høegh er repræsenteret på Nuuk Kunstmuseum, Grønlands Nationalmuseum & Arkiv, Wereld Museum og Kin Museum for Contemporary Art samt i Statens Kunstfond og Københavns Kommune.

Bolatta Silis-Høegh kommer ud af en familie med flere kunstnere, arkitekter, musikere og filmskabere. Hendes mor er billedkunstneren Aka Høegh, hendes far er fotografen Ivars Silis og hendes bror Inuk Silis Høegh er ligeledes billedkunstner samt filmskaber. De fire udstillede sammen på udstillingen Quadrofoni på Rønnebæksholm i 2005. Endvidere udstillede Aka Høegh og Bolatta Silis-Høegh sammen på Johannes Larsen Museet i 2025. I 2026 har Bolatta Silis-Høegh en soloudstilling på Rønnebæksholm.

• billedkunst i Grønland

• Bolatta Silis-Høeghs hjemmeside