Carl Wilhelm Jessen, 1764-1823, dansk søofficer. Jessen var i flere perioder udstationeret i Vestindien, hvor han i marts 1801 som chef for briggen Lougen tilbageviste et angreb fra to mindre engelske fregatter. Ved krigsudbruddet i 1807 blev Jessen chef for linjeskibet Prins Christian Frederik, der var Danmarks eneste operative linjeskib, efter at den danske flåde var blevet bortført. I marts 1808 blev Prins Christian Frederik under svære tab nedkæmpet af britiske orlogsskibe ved Sjællands Odde, hvor Jessen selv blev såret og ført til Göteborg som krigsfange; se Slaget ved Sjællands Odde. Efter at være blevet udvekslet var Jessen tilbage i aktiv tjeneste i 1809. Efter afsked som kontreadmiral var han fra 1822 til sin død guvernør over Dansk Vestindien.
Det sker
Karakterer og karakterskalaer
Regeringen har nu præsenteret et udspil til en ny karakterskala, der skal erstatte den nuværende 7-trinsskala. 7-trinsskalaen har været i brug siden 2006 og er blandt andet blevet kritiseret for dens brug af den negative karakter -3.
Tropiske cykloner
Tyfonen Kalmaegi har været skyld i mindst 114 filippineres død siden tirsdag. Kalmaegi bevæger sig nu mod Vietnam, der allerede er ramt af massive oversvømmelser. Tyfon er betegnelsen for en tropisk cyklon dannet i det vestlige Stillehav.
USA's højesteret
USA's højesteret vil i løbet af de kommende måneder tage stilling til, om det er lovligt, at præsident Donald Trumps regering tidligere i år indførte høje toldsatser på udenlandske varer.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.