Faktaboks

David Hamilton Jackson
Født
28. september 1884, Sankt Croix, Dansk Vestindien
Død
30. maj 1946, Sankt Croix, Dansk Vestindien

David Hamilton Jackson besøgte Danmark i 1915, hvor han blandt andet mødtes med ledende socialdemokrater og regeringsmedlemmer. Her ses han på talerstolen ved et offentligt møde på Grønttorvet mellem Rømersgade og Linnésgade i København.

.

David Hamilton Jackson var en central skikkelse i arbejderbevægelsen i kolonien Dansk Vestindien (nu U.S. Virgin Islands). Han var lærer, agitator, redaktør, politiker, jurist og dommer. Jackson var aktiv i kampen for at forbedre forholdene for øernes sorte befolkning fra 1915 til sin død i 1946.

Biografi

David Hamilton Jackson blev født i 1884 på Sankt Croix (nu Saint Croix). Hans far og morfar var lærere, og han fulgte tidligt i deres fodspor som underviser.

Kamp for pressefrihed og politiske reformer

I starten af 1900-tallet var Dansk Vestindien stadig et samfund præget af et stærkt race- og klassehieraki. Arbejdsforholdene for den sorte landarbejderfolkning på St. Croix' plantager mindede på mange måder om tiden under slaveriet. Jackson kritiserede åbent det koloniale system, og hans artikler i den lokale presse førte til gentagne konflikter med koloniale myndigheder.

I 1915 rejste Jackson til Danmark for at fremlægge den sorte befolknings sag. Han mødtes blandt andet med finansminister Edvard Brandes og fik foretræde for kong Christian 10. Besøget førte blandt andet til, at pressecensuren i Dansk Vestindien blev ophævet. Jackson fik bevilling til at udgive avisen The Herald, som blev et centralt talerør for arbejderbevægelsen i Dansk Vestindien.

Arbejderbevægelsen og strejken på St. Croix i 1916

David Hamilton Jackson spillede en central rolle i organiseringen af landarbejdernes kamp for bedre vilkår på St. Croix. Samtidig med grundlæggelsen af avisen The Herald stod han bag oprettelsen af St. Croix Labor Union, der samlede plantagearbejderne i deres krav om højere løn og bedre arbejdsforhold. Jacksons agitation i avisen skabte en ny bevidsthed om arbejdernes rettigheder og var en væsentlig faktor bag en omfattende strejke, der udbrød i 1916.

Efter Fireburn-oprøret i 1878, indførtes en tyendeanordning for landarbejderne, hvilket trods visse forbedringer fortsat sikrede plantageejernes dominans. Da 1. Verdenskrig brød ud i 1914, steg priserne på fødevarer markant, mens lønningerne forblev uændrede, hvilket forstærkede utilfredsheden blandt arbejderne.

I januar 1916 kulminerede frustrationen i strejke, da landarbejdere over hele øen nedlagde arbejdet midt under sukkerhøsten. Plantageejerne reagerede i første omgang med at sætte arbejderne ud fra deres boliger. Den 26. februar 1916 blev en aftale indgået, hvor arbejderne opnåede lønforhøjelser og ret til kollektive forhandlinger. Strejken var således en markant sejr for den vestindiske arbejderbevægelse.

Eftervirkningerne var vidtrækkende. Strejken inspirerede lignende bevægelser, blandt andet blandt havnearbejderne på Sankt Thomas (nu Saint Thomas), men arbejdernes generelle forhandlingsmagt var fortsat svag, og levevilkårene forblev vanskelige. Den hvide elite mente, at strejken havde destabiliseret det gamle system, mens den for arbejderne markerede et afgørende skridt mod større frihed og sociale forbedringer.

Debatten om salget af Dansk Vestindien til USA 1917

David Hamilton Jackson spillede også en væsentlig rolle i debatten om salget af Dansk Vestindien til USA. Selvom han oprindeligt arbejdede for reformer inden for det danske system, ændrede han holdning efter besøget i København i 1915, grundet manglende lydhørhed fra danske myndigheder. Herefter støttede han øernes overgang til amerikansk styre i håb om, at dette skifte ville gøre det muligt at forbedre forholdene for den sorte befolkning.

Ved folkeafstemningen i Danmark i 1916 blev salget vedtaget, og den 31. marts 1917 blev øerne officielt overdraget til USA. Lokalbefolkningen i Dansk Vestindien havde imidlertid ingen stemmeret og blev ikke inddraget i beslutningsprocessen. David Hamilton Jackson og St. Croix Labor Union afholdt dog en uofficiel afstemning. Her stemte 4.027 for et salg til USA, mens kun syv stemte imod. På det tidspunkt havde Sankt Croix en befolkning på omkring 26.000. Majoriteten af befolkningen var sort.

David Hamilton Jacksons senere karriere og eftermæle

David Hamilton Jackson befandt sig ofte på kollisionskurs med myndigheder og magthavere i sin kamp for arbejdernes rettigheder. Før 1917 førte hans kritik af den katolske kirke og guvernøren til flere fyringer, mens hans agitation for reformer gjorde ham til en ilde set person for plantageejerne og koloniadministrationen.

Efter øernes overgang til USA i 1917 stødte han på interne magtkampe i arbejderbevægelsen. Trods modstanden fortsatte Jackson sin kamp for retfærdighed og blev en afgørende figur i den politiske udvikling. Efter øernes overgang til amerikansk styre studerede Jackson jura ved Howard University i USA og vendte senere tilbage til St. Croix, hvor han blev medlem af kolonirådet og senere dommer ved byretten.

To buster af Jackson er opsat på Sankt Croix, den ene foran fortet i Christiansted, og den anden udenfor byen Frederiksted, hvor St. Croix Labor Union havde hovedkontor. Jacksons rolle som fagforeningsleder er også formidlet på Arbejdermuseet i København.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig