Allerede i 1720’erne gjorde Frederik Moth opmærksom på de muligheder, der lå i at erhverve Sankt Croix, men også på, at andre havde erklæret sig interesserede i den praktisk talt uopdyrkede ø lidt syd for de to danskejede øer.
Det endte med, at Vestindisk-guineisk Kompagni på kongens vegne købte Sankt Croix af Frankrig i 1733, og det blev nu Moths opgave at kolonisere øen, hvor der kun levede nogle få engelskmænd, da de franske for længst havde mistet interessen for stedet. Af de oprindelige caribiske beboere var der praktisk talt ingen tilbage.
Den målrettede og effektive Frederik Moth blev udnævnt til guvernør over Sankt Croix og begyndte straks med at få opmålt og matrikuleret den helt overgroede ø (der er på størrelse med Møn). Den blev for størstedelens vedkommende udstykket i rektangulære plantagegrunde på 60 hektar, beregnet på dyrkning af sukkerrør, og færre kun halvt så store grunde til bomuldsdyrkning på de ringere jorder. I alt kom øen til at rumme ca. 400 plantagegrunde.
I det frugtbareste område midt på øen købte Moth til sig selv en håndfuld grunde, som han slog sammen til en stor plantage med navnet Prinsessen, og som blev en af de bedst drevne og mest profitable i Dansk Vestindien.
Inden Vestindisk-guineisk Kompagni blev planmæssigt opløst i 1754, var stort set hele Sankt Croix opdyrket – og sukkerhandelen blev i de følgende hundrede år den væsentligste indtægtskilde fra Dansk Vestindien.
En anden vigtig opgave for Frederik Moth var grundlæggelsen af en by (som fik navnet Christiansted) og havn ved bugten på øens nordside. Desuden udstak han linjerne for et vejnet på øen.
Frederik Moth havde gode forudsætninger for denne vellykkede kolonisering. Dels beskrives han som en meget aktiv natur med et ”djærvt og varmhjertet væsen”, og dels havde han nyttig erfaring fra den ligeledes vellykkede kolonisering af Sankt Jan. Han kunne således allerede i 1726 stolt meddele kompagniets direktion i København, at Sankt Jan nu blot otte år efter erhvervelsen var ”ganske beboet”, og at der fandtes 20 sukkerværker på øen (der har størrelse som Fanø). Den fortsatte udbygning resulterede i, at denne lille ø i 1733 havde 109 plantager og en befolkning på 208 hvide og 1.087 slaver.
Frederik Moth var i 1736 avanceret til generalguvernør over alle tre danske øer i Vestindien. Den post fratrådte han i begyndelsen af 1744, og han døde et par år senere på Sankt Thomas, hvor han ligger begravet.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.